For godt 200 år siden voksede Bruunshåb Klædefabrik sig fra en driftig lokal virksomhed til en af landets største producenter af klæde. Det skyldtes ikke mindst fabrikkens strategiske placering ved vandet, den visionære fabrikant Johannes Iver Bruun – og en god portion mod og risikovillighed.
På turen følger du fabrikkens udvikling gennem både succeser og svære tider. Du hører om menneskene bag maskinerne, om hverdagen på fabriksgulvet – og om de beslutninger, der formede den tidlige industri i Viborg-området.
Da klædefabrikkens tid var forbi, flyttede en ny industri ind i bygningerne: papfabrikken. I dag kan du stadig opleve den levende produktion på tæt hold og få et spændende indblik i, hvordan pap skabes med håndværk, maskinkraft og moderne teknikker.
PRIS
Turen kan gennemføres man.-tors. kl. 10-15 og fre. kl. 10-14
Pris: hverdage indtil kl. 17:00: 800 kr. (25 pers.)
Prisen er ekskl. entrébillet på: voksne 90 kr. per person / børn: 50 kr. per person.
VARIGHED
60 min.
STED
Bruunshaab Gl. Papfabrik, Vinkelvej 93b, 8800 Viborg.
TILGÆNGELIGHED
Tilgængelighed: Turen kan gennemføres for gangbesværede og kørestolsbrugere.