ÅBENT HUS
VESTRE LANDSRET

Lørdag den 5. oktober 2019 kl. 10-15

ÅBENT HUS

Vestre Landsret – 100 års ret og retfærdighed

 

Vestre Landsret holder åbent hus lørdag den 5. oktober 2019 kl. 10-15 på Asmildklostervej 21 i Viborg. Det sker for at fejre, at det er 100 år siden, retsreformen anno 1919 fandt sted. Viborg Museum bidrager til denne fejring med historiske foredrag i løbet af dagen. Det er gratis at deltage. Bemærk: Der må af sikkerhedsmæssige årsager højest være 500 personer ad gangen i bygningen. Derfor kan gæster i løbet af dagen opleve lidt ventetid for at komme ind i landsretsbygningen og ind i de forskellige retssale.

 

PROGRAM 

 

Retssal A


KL. 10.15 + KL. 13.00

Den glemte inkvisition. Straffeprocessen før retsreformen i 1919

Foredrag ved lektor Lars Andersen, Aalborg Universitet.
(20 min. varighed)


KL. 10.45 + KL. 13.45

Domsmand – hvorfor og hvordan?

Et medlem af Viborg kommunes grundlisteudvalg, to domsmænd og en landsdommer holder oplæg om domsmændenes rolle i retssystemet, og om hvordan man bliver domsmand. 
(30 min. varighed)


KL. 11.30 + KL. 14.30

Retsopgøret efter Anden Verdenskrig 

Foredrag ved museumsinspektør Dorte Kook Lyngholm, Viborg Museum.
(20 min. varighed)


Retssal B


KL. 10.30 + KL. 13.00

Retten bliver sat

Oplev, hvordan hovedforhandlingen i en straffesag bliver gennemført. Et skuespil over en retssag med deltagelse af anklager, forsvarer og dommere. Der er 130 siddepladser til dette arrangement. Vi gør derfor opmærksom på, at vi ikke kan garantere, at alle får mulighed for at opleve rollespillet. Det er derfor først til mølle-princippet, vi må køre efter.
(ca. 1 times varighed)

 

KL. 12.00

Kunstrundvisning

Rundvisning om kunsten i retssalene og foyeren.
(45 min. varighed) 


Retssal G


KL. 10-12 + KL. 13-15

Tur bag kulissen

Rundvisning i landsretsbygningens indre zone.
(cirka hvert 10. min. starter en ny rundvisning - 30 min. varighed)

 

Retssal H

 

KL. 10.30 + KL. 11.30 + KL. 13.30 + KL. 14.30

Fra landsret til moderne museum

Foredrag ved formidlingsinspektør Rikke Johansen Smidt, Viborg Museum.
(ca. 20 min. varighed)  


Retssal K

 

KL. 10.30, 11.30, 13.30 og KL. 14.15

Retsplejeloven fra 1919 og de første 100 år”

Foredrag ved landsdommer Eva Staal, Vestre Landsret
(20 min. varighed)

 

Retssal M

 

KL. 10.15, 11.00, 13.15 og KL. 14.15

Landsretten som arbejdsplads – nogle spredte nedslag 

Landsdommere og administrative medarbejdere fortæller om hverdagen i Vestre Landsret
( 30 min. varighed)


Hele dagen

Fast arbejde i landsretten

Forevisning af TV MidtVest-indslaget ”Fast arbejde” fra marts 2017
(9 min. varighed) 


Foyer 

 

Hele dagen

Tip en 13’er – test din viden om domstolene (foyeren mod vest)

Forevisning af filmen ”En historie om det danske retssystem”

Udstilling om Vestre Landsret og retsplejeloven i 100 år (ved hovedindgangen)