Danmarkshistorie set gennem bilens udvikling de seneste 50 år.

Undervisning og oplevelser i "Familien Danmark på hjul - Årets bil 1969-2019"

 

Gik din mor engang med neonfarvede benvarmere og købte jakker med enorme skulderpuder? Hvem er egentlig Slade, Sweet og David Bowie? Hvad er bilfri søndag? Hvorfor blev der pludselig bygget ½ million parcelhuse? Hvordan kan det være, at en masse forlystelsesparker åbnede omkring 1970? Hvorfor tager århusianerne en bildør med, når de skal ud i ørkenen?

Efter en introduktion til udstillingen af en museumsformidler, går eleverne på opdagelse i udstillingen ”Familien Danmark på Hjul – Årets Bil 1969-2019”. De skal undervejs selv lave en quiz til forældre eller bedsteforældre, der handler om dengang, de var unge. Quizzen tager de med hjem, så forældre/bedsteforældre kan løse den. Hvor meget kan de mon huske?

Eleverne får indsigt i de seneste 50 års danmarkshistorie, og quizzen skaber grobund for dialog med forældre og bedsteforældre om ”gamle dage”.

 

HVORNÅR: 

6. oktober 2018 - 30. december 2018

 

HVOR:

Farvervej 23, 8800 Viborg
OBS!! Udstillingen befinder sig i en tidligere lagerhal i Viborgs industrikvarter. 

 

MÅLGRUPPE:

Klassetrin: 4. til 9. klasse.

 

SKOLEFAG UDSTILLINGEN HENVENDER SIG TIL:

Historie, natur & teknik og samfundsfag.

 

FORBEREDELSE INDEN BESØGET:

Ingen

 

BOOKING ER NØDVENDIG!

Booking af undervisningsforløb skal foregå på tlf. 8787 3838
eller på mail: vibmus@viborg.dk.
Telefontid kl. 9.00 – 15.00.

 

PRIS PR. KLASSE

For skoler fra Viborg Kommune (ved besøg ifm. undervisning): 300 kr.
For andre skoler (ved besøg ifm. undervisning): 400 kr.

 

 VARIGHED:

cirka 90 minutter