
Undervisning i byrummet ved Viborg Museum
1) Rigets by i midten
På denne byvandring fortæller vi om, hvordan mødestedet Wibergis blev til byen Viborg. Vi fortæller, hvordan byen voksede og udviklede sig i middelalderen og hvordan vi i dag kan se spor efter middelalderens Viborg i gaderne. Viborg var gennem 600 år det centrale mødested i Jylland for konge, kirke, lov og ret. Viborg var rigets by i midten.
Mødested: Domkirkepladsen
Byvandringen varer 60 minutter og kan målrettes elever fra 4 kl. - 3.g.
Det koster 300 kr. til Viborg Kommunes skoler og 400 kr. i timen for øvrige skoler.
2) Reformationen - Hans Tausen og de 12 sognekirker i Viborg
På denne tur fortæller vi om de 12 sognekirker, som i middelalderen var viet til hver deres helgen. Vi går en tur gennem de ældste dele af byen. Undervejs giver vi jer et indblik i historien om Hans Tausens virke i Viborg i 1520'erne, om hans inspiration fra Tyskland, om danske tilhængere og modstandere, om kongens rolle, om klostrenes skæbne og om efterspillet med henrettelsen af Skipper Clement på torvet i Viborg i 1536.
Mødested: Domkirkepladsen
Byvandringen varer 60 minutter og kan målrettes 5. kl. - 3.g.
Det koster 300 kr. til Viborg Kommunes skoler og 400 kr. i timen for øvrige skoler.
Book en byvandring på telefon 8787 3838 eller vibmus@viborg.dk