
Guidede ture på De fem Halder
Oplev De fem Halders dragende historie, når museumschef Brian Wiborg, tager dig med på en række guidede vandreture. Placeret ved den smukke Hald sø, byder De fem Halder på nogle af Danmarks mest spændende voldsteder med borge, ruiner, belejringsanlæg og herregårdsmiljø, der tilsammen danner rammen for 800 års danmarkshistorie. Hør historier om fugtige fangekældre, magtkampe, belejringer og dagliglivet mellem konger, adelsmænd og kirkens folk i middelalderen.
Turen kræver fornuftigt fodtøj og er ikke handicapvenlig.
FORMIDLER: Museumschef, Brian Wiborg
DATO: 8. maj, 12. juni og 11. september kl. 16.30-18.00
PRIS: 75 kr
Book gruppeture
En guidet tur på De fem Halder byder på mange spændende detaljer om middelalderen i den smukke kulisse mellem Hald Sø og Dollerup bakker. Området er fyldt med markante historiske spor fra 800 års dramatisk Danmarkshistorie. Fra Gammel Hald, Niels Bugges borg, Jørgen Friis, reformationen, Hald Slot og meget mere. Turen er 2-3 km, kræver fornuftigt fodtøj og er som udgangspunkt ikke handicapvenlig.
TID: ca. 1½-2 timer.
PRIS: 900 kr.
BOOKING: Book din tur for op til 25 pers. pr. guide på en valgfri dato og tidspunkt.
Book din guidede tur på vibmus@viborg.dk.
Politikens anmeldere har givet De fem Halder 5/6 hjerter:
"Projektet er et løft til at opleve områdets historie og den smukke natur, ikke et forsøg på at konkurrere med det eller tage pusten fra det. Det er forbilledligt at lave noget, der på den måde er i orden uden at støje."