Oplev Alletiders handelsby

Alletiders handelsby

Hvornår: 16. juni – 31. august 2017
Hvor: Nytorvsgyde 1 i Viborg samt i gågaderne i Viborg

 

Sommeren over præsenterer ca. 60 butikker stemningsmættede fotografier fra egen butik og byen, som den så ud engang.
Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Viborg Museum og Viborg Handel.

Viborgs livlige handelsliv er lige så gammel som byen selv. På Gammeltorv solgte grydepigerne potter, krukker og kander, mens mænd og heste stod tætpakket til hestemarkedet i Gravene. Kartoffeltyskere fra heden falbød søde kartofler, mens fiskere fra Hjarbæk langede røget fisk over disken. I købmandsgårdene lå klipfisk stablet i bundter oven på tønder med sukker fra St. Croix og brændevinsankre. Købmandsgårdene blev med tiden afløst af talrige småbutikker: Kolonial, manufaktur, isenkram og skotøj. Fra 1950’erne blev der færre butikker, men den enkelte butik blev større. En moderne handelsby voksede frem.

Oplev hvordan Viborgs handelsliv har udviklet sig gennem tiden i en fotoudstilling, der tager afsæt i den enkelte butiks historie.

Besøg Viborg Museums sommersatellit i Nytorvsgyde 1, 8800 Viborg

Her kan du bl.a. hente information om udstillingen samt et kort, der illustrerer udstillingen i byrummet.
Vi har altid kaffe og te på kanden og museumsbolcher i krukken!

Husk også at deltage i vores quiz om Alletiders handelsby.

Quizzen henter du i en af de deltagende butikker eller i museets sommersatellit i Nytorvsgyde  1, Viborg.