LUNDHØJE - Viborg Museum

Arkæologi

ARKÆOLOGI OG LOVEN

Ved byggemodninger, tracégravninger, råstofindvindinger, naturgenopretninger og mange andre jordarbejder, går museet ind i hvert enkelt tilfælde og vurderer, om der er behov for en arkæologisk forundersøgelse og egentlig undersøgelse.

DETEKTORBRUG OG DANEFÆ

Genstande fra oldtid, middelalder og nyere tid har en kulturhistorisk værdi. Derfor bør du kontakte dit lokale museum, hvis du mener at have fundet en genstand, der har en historie at fortælle. På museet bliver genstanden vurderet, bestemt og registreret.

MÅNEDENS DETEKTORFUND

Her kan du få et kronologisk overblik over månedens detektorfund fra 2017, 2018, 2019 og 2020 på Viborg Museum.

KULTURHISTORISKE RAPPORTER

Efter afslutningen af en arkæologisk undersøgelse udarbejdes altid egentlig udgravningsrapport (den faglige dokumentation) samt en kulturhistorisk rapport til bygherren. Den kulturhistoriske rapport giver en oversigt over undersøgelsens forløb og resultater, sam...

LUNDHØJE

Viborg Museum har i 2021 foretaget arkæologiske undersøgelser af gravhøjen Lundhøje ved Gullev. Læs om resultaterne her.

TOFTUM NÆS

Viborg Museum har nu foretage nye undersøgelser på Toftum Næs.

GAARDSDAL DEPOTET

Viborg Museum udgravede i 2020 i samarbejde med finder og detektorfører Amund Segerhard et bronzealderdepot med fornemme kvindesmykker ved Gaardsdal. Her kan du læse mere om fundet og resultaterne af undersøgelser i forbindelse med udgravningen

UDGRAVNINGEN I ARNBJERG

Forud for byggemodning i den nye bydel Arnbjerg foretog Viborg Museum udgravninger i 2018 og 2019. Her på siden kan du læse historier om fund fra udgravningerne.

Lundhøje

 

De to Lundhøje øst for Gullev må have været velkendt i lokalområdet, i al den tid de har stået. Deres placering i landskabet fremstår markant på bakkedraget, hvor de er placeret langs landevejen, der kendes lang tilbage i tiden.

Gravhøjene er fra ældre bronzealder og blev bygget for 3.400 år siden, hvor de formentlig blev rejst over magtfulde personer i samfundet.

 

Tv.: Lundhøje er igennem tiden blevet pløjet meget ned, men den kan stadig anes i landskabet. Th.: Gravhøjens oprindelige højde har været omkring 4 meter på det højeste.

 

Forhistorien

Vi har ingen beretninger om dybe huller midt i højen, som vi ellers kender fra mange andre gravhøje, der blev røvergravet i 1800-tallet. Omkring 1874 ville den daværende lodsejer imidlertid udjævne en smule af højens sydøstlige del for at lette dyrkningen af marken. Ved dette arbejde fremkom både en grav med et skelet og en urnegrav. Begge indeholdt bronzegenstande fra den yngre del af bronzealderen, ca. 1100-500 f.Kr. Lignende genstande er inden for de seneste 10 år fundet med metaldetektor sydøst for den ene gravhøj, hvilket må vidne om, at der må have været yderligere begravelser i højen.

 

Tv.: Forgyldt bronzenål, der har været brugt som dragtsmykke og givet som gravgave. Th.: Et stykke af en guldarmring er et af de to fine fund der er gjort med metaldetektor.

 

Udgravningen

Det var derfor med stor spænding, at vi på museet påbegyndte undersøgelsen af højen. Første etape var i 2017, hvor et lille udsnit blev gravet ned til toppen af højen for, at se om der var noget tilbage. Det fremstod klart at det var tilfældet, og vi søgte derfor penge til yderligere undersøgelser. De blev bevilget i 2021 fra Slots- og Kulturstyrelsens ”Dyrknings- og Erosionspulje”. Puljen er tilsigtet fortidsminder af særlig karakter, der samtidig er i fare for at blive destrueret ved enten dyrkning eller naturlig erosion. Bevillingen rakte ikke til en total udgravning af højen, men blot undersøgelse af de mest udsatte dele af højen.

Første skridt var at grave alt pløjejorden af højen med gravemaskine for, at danne et overblik. Vi kunne tydeligt se at højen var opført af to omgange markeret med randstenskæder, der har ligget ved højfoden. De store sten ved foden af højen var ikke blot for at markere selve højen, men har også været en hjælp til at se hvor langt ud den skulle bygges.

Omkredsen for Lundhøje er 28 m i diameter hvilket gør den til en storhøj (storhøj=diameter over 25 m).

 

Tv.: Afgravning af muldjorden sker med hjælp af gravemaskine, nøje overvåget af arkæologen. Th.: Den oprindelige høj med efter mulden er gravet af. Randstenskæden har omkranset hele højen. 

 

Højen blev omhyggeligt finafrenset med graveskeer, så den stod flot og klart frem.

 

Højens opbygning

Gravhøjene fra ældre bronzealder bygges op af skaller i form af tørv der placeres som tæpper i gentagne omgange over højen. Hvert tæppe af tørv udbygger højen og gør den større. En af skallerne for Lundhøje fremstår tydeligt med undergrundsmateriale, der med sit lyse fyld adskiller sig fra det mere mørke og humøse muldjord. I den nordlige del var denne særdeles flot, og vi kunne tydeligt se, hvordan de mange græstørv gentagne gange var placeret i nærhed af hinanden. Samtidig kunne vi også se tydelige opdelinger af netop denne skal. I østsiden af højen kunne vi se mulige spor efter en rampe, der blev brugt under højopbygningen.

Det er foreslået at de forskellige mønstre i opbygningen af højene afspejler forskellige arbejdshold. Det er muligvis også det vi kan se i den flotte opbygning i norddelen af gravhøjen. Det er sjældent, at disse mønstre fremstår så tydelige, og derfor rummer Lundhøje I særligt gode muligheder for at blive klogere på dette.

 

Græstørven højen er bygget op med, kan ses tydeligt som mørke og lyse felter i jorden.

 

Det mørkebrune fyld i midten er højens første opbygning og den lyse bramme er resterne af højens anden opbygning.

 

Ardspor

Afslutningsvist gravede vi et snit ind i gravhøjen, for at se højens opbygning i profil. Under højen i den gule undergrund, så vi tydelige sorte striber på kryds og tværs. Det er ridser fra et pløjeredskab bronzealderbønderne har trukket over marken, inden man byggede gravhøjen. Pløjeredskabet kaldes en ard og var en ikke en plov, men virkede som en harve.

 

Ardsporene kan være lidt svære at se, men man kan ane de mørke striber i jorden.

 

Urnegrave

I den yngre del af bronzealderen blev ligbrænding den gænges begravelsesskik, og man gravsatte efter brændingen de brændte ben i bl.a. urner. Vi ved fra andre gravhøje, at urnebegravelser oftest findes i det sydøstlige hjørne af højene. Pga. udslag fra metaldetektor og samlinger af sten undersøgte vi derfor, om det også skulle være tilfældet her. Det var imidlertid ikke tilfældet. Der kan stadig godt findes urnebegravelser i forbindelse med højen, men ikke nogen der var så akut truede af ploven, at de nødvendigvis måtte udgraves i år.

 

Sådan ser en nedsat urne ud, denne med et stenlåg. Denne urne stammer fra udgravningen af anden gravhøj nær Ørum.

 

Skanning af gravhøj

Udover vores udgravninger af højen fik vi hjælp af Luftfotoarkæologisk Center til, at foretage geotekniske undersøgelser. Kort fortalt vil det sige at man ved forskellige analysemetoder kan få et kig ned i højen uden at grave. I dette tilfælde fik vi klarlagt randstenskæderne i første omgang. En senere scanning af georadar viste imidlertid, at der formentligt gemmer sig 1-2 grave centralt i højen. Da vi ikke umiddelbart så tegn på forstyrrelser eller kender til beskrivelser af sådanne, formoder vi, at de stadig ligger trygt 1 m under jorden her små 3500 efter de blev gravlagt. Der foretages sjældent omfattende geotekniske undersøgelser af gravhøje, og med de virkelig flotte resultater vi kan dokumentere i dette tilfælde, var det virkelig umagen værd.

 

Gravhøjen bliver scannet.

Resultaterne af scanningen. Sten fra randstenskæden kan ses som mørke aftegninger, og den mulige grav i midten står formentlig på et leje af sten.

 

 

 

Andre gravhøje

De to Lundhøje er ikke placeret alene i landskabet. Langs det øst-vest orienterede højdedrag kendes flere storhøje, der alle formodes opført i ældre bronzealder. Der kendes fund af både guld og bronze fra enkelte grave i højene. I yngre bronzealder fremtræder området også rigt. Udover begravelserne fra Lundhøje, er der en del ofringer af både sværd og andre genstande langs Gudenåen.

I bydelen Brokbakken i den sydlige del af Bjerringbro har museet tidligere udgravet en omfattende boplads med spor efter bronzestøbning fra yngre bronzealder. Måske var det her man producerede de mange genstande til lokalområdet? I hvert fald blev alt metal i form af kobber og tin til støbning af bronzegenstandene, importeret til norden i løbet af perioden. Derfor vil et rigt område som vi her har med at gøre, altid have ekstra bevågenhed.

 

De grønne cirkler er storhøje (diameter over 25 m) og de lyserøde cirkler er almindelige rundhøje.

 

 

De velbevarede dele af højen rummer stort potentiale, og vi håber at kunne finde midler til at fortsætte undersøgelserne på Lundhøje I i fremtiden.