Stenalder og bronzealder ved Viborg. Arkæologiske udgravninger - Viborg Museum

Arkæologi

ARKÆOLOGI OG LOVEN

Ved byggemodninger, tracégravninger, råstofindvindinger, naturgenopretninger og mange andre jordarbejder, går museet ind i hvert enkelt tilfælde og vurderer, om der er behov for en arkæologisk forundersøgelse og egentlig undersøgelse.

DETEKTORBRUG OG DANEFÆ

Genstande fra oldtid, middelalder og nyere tid har en kulturhistorisk værdi. Derfor bør du kontakte dit lokale museum, hvis du mener at have fundet en genstand, der har en historie at fortælle. På museet bliver genstanden vurderet, bestemt og registreret.

KULTURHISTORISKE RAPPORTER

Efter afslutningen af en arkæologisk undersøgelse udarbejdes altid en udgravningsrapport (den faglige dokumentation) samt en kulturhistorisk rapport til bygherren. Den kulturhistoriske rapport giver en oversigt over undersøgelsens forløb og resultater, samt sætt...

MÅNEDENS FUND

Her kan du læse om månedens fund på Viborg Museum.

NYT PSYKIATRIHOSPITAL

Udgravningen af den middelalderlige Sct. Mikkels Kirke og Kirkegård begynder 1. marts 2024.

GÅDEFULDE STENDYNGEGRAVE

Viborg Museum har i 2022 udgravet 42 stendyngegrave fra stenalderen. Læs om resultaterne her.

LUNDHØJE

Viborg Museum har i 2021 foretaget arkæologiske undersøgelser af gravhøjen Lundhøje ved Gullev. Læs om resultaterne her.

TOFTUM NÆS

Viborg Museum har nu foretaget nye undersøgelser på Toftum Næs.

GAARDSDAL DEPOT

Viborg Museum udgravede i 2020 i samarbejde med finder og detektorfører Amund Segerhard et bronzealderdepot med fornemme kvindesmykker ved Gaardsdal. Her kan du læse mere om fundet og resultaterne af undersøgelser i forbindelse med udgravningen.

UDGRAVNINGEN I ARNBJERG

Forud for byggemodning i den nye bydel Arnbjerg foretog Viborg Museum udgravninger i 2018 og 2019. Her på siden kan du læse historier om fund fra udgravningerne.

ØSTER KØLSEN

Ved Øster Kølsen har Viborg Museum undersøgt en bebyggelse fra ældre jernalder, som har været delvist omkranset af et grøftforløb. Læs mere om historikken og resultaterne her.

Udgravning af brandgrave      

09-12-2019

Udgravningen ved Dalsgård blev afsluttet i september, og arkæologerne har siden da arbejdet med de mange opgaver, der følger med en udgravning. Fund er vasket, tegninger og notater fra feltet er renskrevet og ikke mindst er de tre grave, der blev taget ind på museet, blevet udgravet.

Først blev urnen, der var så skrøbelig at den ikke kunne udgraves i feltet, undersøgt. Det viste sig hurtigt, at den har fået en hård medfart. Siderne var kollapset og lå inde i urnen, og det var kun den nederste del, der var tilbage. Inde i urnen lå små stykker brændte knogler, og ud fra urnen kan man se, at den døde er blevet begravet i den allersidste del af bronzealderen.

 

Tv: Urnen da den stadig stod i jorden. M: Urnen, da den ankom til museet, pakket i plastik. Th: Urnen efter den er udgravet.

 

De tre brandgrave ser ikke ud af meget ved første øjekast.

De tre brandpletter, der lå tæt sammen overraskede fundmæssigt allerede i feltet, så der var spændte på hvad de to brandgrave, der skulle udgraves på museet, gemte på. Normalt er gravene fra denne periode tomme, men vi viste allerede fra udgravningen at alle tre brandgrave indeholdt bronzegenstande (se foregående indlæg), så forventningerne var høje.

Og ganske rigtigt fremkom der flere fine bronzer under udgravningen.

I den mindste af gravene fremkom to øskenringe. De to små ringe i bronze og med påsat øsken lå tæt sammen og er formentlig lagt ned i graven på et fladt lerkarskår.

 

Tv: Brandgraven pakket ind i gips. M: De fine ringe bliver forsigtigt udgravet. Th: Billede af øskenringene.

Den store brandplet ved siden af havde allerede under udgravningen afsløret en øskenring, meget lig de to andre, og to brændte bronzeklumper. Ved udgravningen på museet dukkede først to yderlige øskenringe op, hvoraf den ene skiller sig ud ved at være markant større end de tre andre.

Så allerede her var denne grav udstyret ud over det sædvanlige og klart den rigeste af de tre.

Men det viste sig at alle gravens overraskelser slet ikke var afsluttet. Der fremkom også en halv bronzearmring og lidt overraskende to stykker jern i graven. Øskenringene viser at graven er fra overgangen mellem bronzealderen og jernalderen (omkring år 500 f.Kr.), og jernet var på det tidspunkt helt nyt og moderne. Og mere sjældent og værdifuldt end bronzen. Stykkerne stammer muligvis fra en dragtnål, og den begravede har været helt med på noderne med det nye metal.

Tv: To øskenringe bliver udgravet. Th: Halv armring i bronze.

Og da vi således troede at nu måtte vi have fundet alt hvad der var at finde, blev vi glædeligt overraskede, da der på bunden af graven lå en meget fin spiralarmring og et bånd af bronze, formentlig et stykke af en anden armring. Spiralarmringen består af et bronzebånd, der er viklet seks gange rundt.

Tv: Den flotte spiralarmring. Th: Tegning af en spiralring.

Bronzen kom til Danmark fra fjerne egne af Europa og var et værdifuldt metal, der ikke var tilgængeligt for alle, da det har krævet forbindelser at fået fragtet til de nordiske lande. Bronzen har været et statussymbol, så personerne, der er begravet ved foden af gravhøjen ved Dalsgård, har ikke været hvem som helst.  

 

Oversigt over de tre brandgrave med metalgenstande.

De tre grave lå tæt på hinanden og gravgaverne var meget ens. Derfor kan man nemt forestille sig, at de er blevet begravet samtidig eller med meget kort tids mellemrum og sandsynligvis har de kendt hinanden, måske endda været i familie.

 

Gravhøj og brandgrave

02-09-2019

 

Vi er nu helt færdige med at udgrave bopladsen på Arnbjerg.

 

Til gengæld er vi i gang med at udgrave den sidste af de tre overpløjede stenaldergravhøje på området. De to høje, der allerede er undersøgt, var desværre dårligt bevaret, og der var ingen spor efter begravelserne i højen. Men der er høje forventninger til den sidste høj, da den er markant større end de to andre.

 

Allerede inden vi gik i gang med at udgrave selve gravhøjen, dukkede der grave op omkring højen. 4 brandgrave fremkom på nord- og sydsiden af højen. Disse viste sig at gemme på lidt af en overraskelse.

 

Tv.: De tre brandgrave i fladen. Th.: En brandgrav set i profil.

 

En af brandgravene var nedlagt i en urne, markeret med sten. Hvad urnen gemmer på må vi vente med at finde ud af, da den blev taget med ind på museet, hvor den i sikre omgivelser vil blive forsigtigt udgravet.

 

De øvrige tre grave lå som sorte pletter i jorden tæt sammen på sydsiden af gravhøjen og der var ikke store forventninger til fund, da den type grave som regel kun indeholder de brændte knogler og lidt trækul. Men altererede under udgravningen af den første, kom en fin øskenring til syne. Ringen er lavet i bronze og er ca. 2,5 cm i diameter og har en lille øsken. Der fremkom også et smykke eller beslag i bronze, som desværre var meget dårlig bevaret, muligvis fordi det har været med på ligbålet.

Tv.: Øskenringen da den dukkede frem i graven. Th.: Øskenringen.

 

Den næste grav gemte også på en flot øskenring, og som med urnen blev de to grave taget forsigtigt op som en jordklump indpakket i gips og bragt til museet. De vil blive røntgenfotograferet for at se, om der er flere metalgenstande i og derefter bliver de udgravet.  

 

Arkæologerne tager brandgravene op ved hjælp af gips.

 

Den tredje, og sidste, af de tre brandgrave viste sig at gemme på lidt af en sjældenhed. Dette var også en øskenring, men i selve ringen, der plejer at være hul, gemte der sig et kors. Sammen med ringen danner det samlet et symbol i form af et hjulkors. Hjulkorset kendes fra forskellige steder, heriblandt fra de mange helleristninger fra bronzealderen. Vi kan ikke vide præcist hvad det betød men vi tror det har været et symbol på solen. 

 

Tv.: Hjulkorset i graven. Th.: Helleristninger af to fine hjulkors.

Brandgravene er fra overgangen mellem sidste del af bronzealderen og den allerførste del af jernalderen, i århundrederne omkring 500 f.Kr. Selve gravhøjen blev opført engang i stenalderen mellem 2800-1700 f.Kr.. Da vi endnu ikke har nogen fund fra den, kan vi ikke datere den mere præcist. Men man har altså mange århundreder efter den blev opført genanvendt højen som begravelsessted.

 

Traditionen med brandgrave strækker sig langt tilbage i fortiden. Fra midten af bronzealderen og gennem flere perioder i jernalderen brændte man sine døde og lagde asken i en urne og satte denne i jorden. Urnerne kunne være lavet i ler, som vi kender dem i dag. Urnerne kunne også være lavet af bark, træ eller måske en skindpose. Andre gange er knogler og rester fra ligbålet blot lagt i et hul. Det eneste der er tilbage, er den sorte plet i jorden – hvilket formodentlig er tilfældet med de tre veludstyrede brandgrave på Arnbjerg.  

 

Nu er der blot tilbage at udgrave selve gravhøjen – forhåbentligt med den oprindelige grav bevaret i denne høj.

 

 

Det bedste til sidst

27-08-2019

 

Siden sidst har vi udgravet den resterende del af bopladsområdet for denne omgang. På en udgravning vil lykkens gudinde det ofte at de bedste fund kommer i den afsluttende fase. Det var også tilfældet denne gang, hvor vi til slut udgravede et hus med forsænkning, der daterer sig fra slutningen af stenalderen eller den første del af bronzealderen mellem 2400-1500 f.Kr. Mens der i huset ikke blev fundet særlig meget, lå der umiddelbart nord for huset en korngrube, mens der syd for har ligget et flintværksted.

Oversigtsplan over de nævnte anlæg. Markeringerne med sort udfyldning er vægstolper tilhørende huset, som dermed viser dets ydre afgrænsning. Den røde linje viser hvor den del af huset der var forsænket ned i undergrunden har bredt sig over.

 

Korngruben har formodentligt været anvendt som opbevaringsgrube. Disse kendes ofte fra bopladser, hvor de med deres flade bund og placering under terræn formodentligt har draget nytte af jordens naturlige køleegenskaber. Oftest vil indholdet fra gruberne være rådnet væk for længst. Imidlertid var indholdet af denne grube brændt, og derfor bevaret. Formen og et nærfoto af kornet kan ses på billederne nedenfor. Kornet er så velbevaret at det endnu i dag er muligt at bestemme hvilke arter det drejer sig om. Efterfølgende analyser af indholdet kan derfor bestemme hvilke kornsorter beboerne på Arnbjerg har dyrket og valgt at gemme i deres forråd.

 

 

Tv: Foto af korngruben i snit. Det mørke lag i bunden viser placeringen af det brændte korn. Th: Nærfoto af nogle af de 4000 år gamle kornkerner.

 

Flintværkstedet blev udgravet umiddelbart syd for huset og bestod også af en mindre forsænkning. Udover forsænkningen blev der fundet yderligere anlæg, heriblandt mulige stolpehuller. Dermed kan flintværkstedet have været overdækket, og dermed nærmest fungeret som de grubehuse vi kender fra vikingetiden. Herudover blev der også fundet et muligt ildsted, der kan have været anvendt til andre håndværksaktiviteter samt oplysning af det lille værksted. Fra dette anlæg fandt i flere stykker bearbejdet flint end fra resten af udgravningen tilsammen, og derfor tolker vi det som et flintværksted. Blandt de mange stykker flint fandt vi en større mængde fladehuggede pilespidser samt flere itubrudte fragmenter. Det kunne derfor tyde på at det er pilemagerens værksted vi har udgravet. Vi ved endnu ikke om både hus, grube og værksted alle er samtidige, men de ligger tæt på hinanden så vi formoder at det er tilfældet. Vi håber at senere C-14 dateringer kan bevise om det er tilfældet eller ej.

 

Tv: Et udvalg af flintaffaldet fra gruben. Midten: Stykker af itubrudte pilespidser og hel pilespids i øverste højre hjørne. Th: Komplet pilespids.

 

Overpløjede gravhøje

10-07-2019

 

I den seneste tid har vi ude på Arnbjerg undersøgt to overpløjede gravhøje. I Danmark kan de gravhøje der er fredet ved tinglysning ses rundt om i landskabet. Da fredningen betyder at man ikke må dyrke afgrøder på dem, skiller de sig ofte ud ved at have en anden bevoksning. Størstedelen af de gravhøje der blev rejst igennem Danmarks forhistorie, er imidlertid ikke fredet ved tinglysning, og ligger derfor rundt omkring på de dyrkede marker og kaldes overpløjede gravhøje. På trods af dette, findes i nogle tilfælde stadig bevarede dele af gravhøjene. Dette er tilfældet ved tre gravhøje, hvoraf de to nu er undersøgt.

Imidlertid viste det sig at de var mere ødelagt end først antaget. I den første gravhøj, var der således kun en del af det oprindelige højfyld tilbage. Herudover var der også et kort forløb af randstenskæden, består af en række sten sat ved højens fod for at markere hvor højen gik til. Ud fra det buede forløb på det bevarede stykke af randstenskæden kan det formodes at højen har haft en diameter på omtrent 10-11 meter. Imidlertid var den centrale del af højen taget af ploven, der blev derfor ikke fundet spor af den gravlagte som højen blev rejst over.

 

 

Foto af randstenskæden fra den første gravhøj. Man kan svagt ane det kurvede forløb ind mod gravhøjens centrum der har været til højre for billedet.

 

Den anden gravhøj viste sig at være lidt atypisk. Ud fra placeringen af de sten der stadig var bevaret i højen, viste det sig nemlig at den ikke var rund, men formodentligt har været firkantet. Firkantede høje kendes primært fra den tidligste del af bondestenalderen i form af de karakteristiske langhøje. Imidlertid ligner denne høj ikke helt de klassiske langhøje, men fremtræder i stedet med to firkantede stenrammer på henholdsvis 7,5 x 9 m og 10,5 x 12 m. Det var kun i nogle dele af rammerne at stenene var bevaret, mens de i andre var bortpløjet. Dog viser mørkere fyldskifter at de har fortsat, og dermed gjort rammerne komplette. Også i denne høj havde ploven taget de oprindelige grave, hvorfor vi desværre heller ikke her fandt nogen begravelser.

 

Oversigtsfoto over den anden gravhøj. Sporene efter den firkantede stenramme ses som et mørkt aflangt fyldskifte til højre i billedet, mens der lidt til venstre for midten af billedet ses enkelte sten der ikke er fjernet af ploven. 

 

De to gravhøje viste sig derfor at være lidt af en skuffelse, da vi ikke fandt nogen begravelser fra de mennesker som højene blev rejst over. Ud fra højenes placering, deres størrelse og den lyse farve på jorden fra den oprindelige gravhøj, formoder vi at de begge skal dateres til de dele af bondestenalderen der hedder enkeltgravskultur (2800-2350 f.Kr.) eller dolktid (2350-1700 f.Kr.). Lidt uden for begge høje fandt vi imidlertid spor efter begravelser. En brandgrav ved hver fod af højen viser at de flere tusinde år senere har anset området for de dødes rum og gravlagt de afdøde i deres nærhed. Det var nemlig først ved overgangen til yngre bronzealder omkring 1100 f.Kr. at brandgravsskikken blev dominerende og vi formoder at brandgravene skal dateres til tidsspændet mellem 1100-0 f.Kr. Der mangler endnu at blive udgravet én overpløjet gravhøj, og vi håber at det bliver i denne at stenalderbegravelserne bliver fundet.

 

 

Bosættelse fra stenalder og bronzealder

23-05-2019

 

Nu bliver der for alvor fundet spor efter de tidligere beboere på Arnbjergs gårde og huse. Indtil videre er der fundet spor efter 19 huse. Husene har ikke alle været samtidige, i hvert fald højst et par stykker af gangen. Det er formentlig den samme gård og samme familie, der er flyttet rundt i område efterhånden som bygningen skulle fornyes. Husene har haft en kort levetid, og på et tidspunkt har det ikke kunne betale sig at reparere på det, og det er blevet revet ned og et nyt er blevet bygget op, et stykke fra det gamle. Husene er fra den sidste del af stenalderen og bronzealderen.

Oversigtsplan over udgravningen. De steder hvor de tidligere beboeres huse har ligget er vist med grå udfyldning, der viser omridset for husets grundplan

 

De fleste huse er såkaldte treskibede langhuse, hvilket betyder, at det er opbygget med to parallelle stolperækker. Disse stolperækker har været tagbærende og inddelt husets indre i tre rum på langs. Dette ses arkæologisk som sæt af parvis stillede stolpehuller. Gulvet er pløjet væk, og det eneste tilbageværende efter huset er sporene efter nedgravningen til stolperne. Vægstolperne er kun bevaret ved nogen af husene og har i sin tid været bygget op af vidjeflet og lerklining.

 

Øverst: Grundplan over et treskibet langhus. Nederst: Rekonstruktionstegning af hvordan stolperne har stået i huset.

 

 

Husene er alle mere eller mindre øst-vest orienteret, hvilket er normalt for perioden.Mennesker og dyr har levet tæt sammen og boet i de samme huse. På den måde har man kunnet holde øje med sine dyr og samtidig sikre dem mod tyveri. I nogle tilfælde har de brugt de samme ind- og udgange i husene. På plantegningen kan man se at dette hus har indgang i vestenden, måske denne har været forbeholdt dyrene?

Efterhånden som udgravningen udvides mod syd, vil flere huse og bygninger dukke frem. På sigt bliver det muligt for os at se udviklingen af husene og hvordan familien har flyttet rundt i området.

Samlingsplads fra bronzealderen

02-05-2019

 

Udgravningen er nu godt i gang og vi har indtil videre fundet spor efter flere konstruktioner i form af huse fra stenalderen og bronzealderen. I det nyligt afrømmede felt har vi dog gjort et spændende fund, nemlig en samlingsplads fra bronzealderen.

 

En samlingsplads er et sted hvor mange mennesker, der normalt boede spredt, har mødtes. Her har man handlet, fortalte nyt og gammelt. Man har afholdt de religiøse ritualer, som hører med til et hvert samfund. Man har fejret årstiderne, man har markeret de store milepæle i livet; fødsel, overgang til voksen, giftemål og død. Og som i alle natursamfund har det selvfølgelig været de guder, der styrede vejret og frugtbarheden, der har spillet den største rolle, selvom vi i dag ikke præcist ved, hvad man troede på.

 

Samlingspladsen viser sig som en klynge af over 60 jordovne, også kaldet ild-/kogegruber og tegner sig som sorte og brune pletter på jorden. Alle gruberne behøver ikke at være lavet samtidige, og pladsen har sandsynligvis været besøgt flere gange. De må have været synlige i overfladen for at man kunne anlægge dem uden at grave dem ned oven i hinanden.

 

Oversigt over de mange ild-/kogegruber markeret med rødt i fladen.

 

Ild-/kogegruberne er brugt til madlavning.  Man har gravet et hul i jorden, hvor man har tændt bål og varmet sten op. Når ilden var gået ud og stenene varme har man lagt maden – nok særligt kødet – ned, indpakket i blade og dækket det til med varme sten og jord. Efter et par timer kunne man grave en gennemstegt steg frem. I hver jordovn har man kunne lave mad til op til 15 personer.

 

Tv: Tegning af en ild-/kogegrube i brug.  Th: Billede af en ild-/kogegrube efter udgravning. Man kan tydelig se kullaget fra det afbrændte træ i bunden.

 

 

Vi finder ofte disse primitive jordovne, enten i forbindelse med huse og bosættelser og de har formodentlig indgået i hverdagens madtilberedning. De findes dog også enkeltliggende ude i landskabet. Men i dette tilfælde er der tale om en særlig begivenhed der har involveret mange mennesker. Måske var det beboerne fra den bosættelse, vi graver lige nu, der var værter for disse store fester?

I næste uge vil vi begynde at udgrave samlingspladsen og der vil sikkert fremkomme flere jordovne når feltet udvides. Vi glæder os til at se hvad der dukker op af spændende ting. Følg med her på hjemmesiden.

 

 

 

 

Fra prøvegravning til udgravning

11-04-2019

 

Nu er den store prøvegravningen af de ca. 25 ha slut og der kan gøres status på hvad der er fundet i området.

Blandt fundene er resterne af tre gravhøjene fra stenalderen. Højene er registreret allerede i 1888, men var allerede dengang sløjfet. Nu skal udgravninger vise, om der stadig er bevaret grave i de tre høje. Foreløbig er den ene høj udgravet, uden fund af en centralgrav, dog blev der fundet to brandgrave i kanten af højen.

Ud over gravhøjene er der også fremkommet et stort bosættelsesområde fra yngre stenalder og bronzealder (2000- 500 f. Kr.), svarende til det, Viborg Museum undersøgte sidste år, ved Søndersø. Næsten 6 ha har spor af bebyggelse og det vurderes at der har ligget op mod 80 huse på stedet, men altså fordelt over en periode på ca. 1500 år.

På oversigtsfotoet kan de mange søgegrøfter ses som hvide striber på markerne. Den røde stribe viser hele det prøvegravede område og den blå markering viser det område der nu skal udgraves. Inden for dette område ligger den store bebyggelse og de tre gravhøje er markeret med gult. De lyserøde områder er enkeltliggende aktivitetsområder, der ikke kan tilknyttes bopladsområdet.

Udgravningen er allerede godt i gang og forventes at løbe over foråret og hele sommeren

Muldafrømning af den ene gravhøj er i gang.

 

Oversigt over det prøvegravede område samt det område, der nu skal udgraves.

 


Senest opdateret: 31-01-2019

Næste etape af udgravningerne ved Arnbjerg

31-01-2019

Så er prøvegravningerne på næste etape ved Arnbjerg startet op. Denne gang er det den sydøstligste del af området, der skal prøvegraves. Arealet er omkring 25 ha, og selvom vi ikke forventer, så omfattende spor af forhistorisk bebyggelse som ved udgravningerne i 2018, har vi dog store forhåbninger til årets undersøgelser.

Vi ved nemlig, at der på området har ligget tre gravhøje, og disse håber vi at finde spor af. Ud over det, ved vi jo aldrig, hvad forundersøgelserne bringer. Så mens nye huse skyder op, hvor vi har undersøgt spor af bebyggelse fra sten-, bronze, - og jernalder, arbejder vi os systematisk gennem det nye område. Resultaterne af vores arbejde vil kunne følges her.

Tv: Oversigtskort over det areal der skal undersøges ved denne etape. Th: Situationsfoto

 

 

Afslutning af udgravningen

03-10-2018

 

Udgravningen af fortidsminderne på Arnbjerg er nu slut for denne omgang. I alt blev det til omtrent 100 udgravede konstruktioner og tæt på 7000 anlæg. I den sidste uge har vi udgravet anlægsspor i form af stolpehuller, gruber og mulige rester af lergulve, som vi stadig formoder daterer sig mellem 1100-1600 e.Kr.

Da byggeskikken i denne periode er meget varieret, og omfatter flere forskellige konstruktionselementer, har det ikke være muligt at danne sig et komplet overblik over de mange anlæg. Formodentligt har vi gravet i den sydlige udkant af bosættelsesområdet, der således fortsætter mod nord på den anden side af Søndersøvej, samt mod vest og øst for det udgravede områ

Efter en udgravning følger en lang proces, hvor alt dokumentationsmateriale og alle fund fra udgravningen skal bearbejdes. Alt det sker inde på kontoret, og kommer til at foregå i de kommende måneder. Efter der er kommet orden i dette omfattende materiale skal der skrives en rapport, der i daglig arkæolog-tale kaldes for en beretning.

Formålet med beretningen er at give et overblik og en fortolkning af udgravningens resultater, og den er dermed det vigtige slutprodukt af en udgravning. Udover beretningen skal der også udvælges materiale til naturvidenskabelige analyser. Disse analyser kan give os indblik i, og svar på nogle af de spørgsmål vi stiller ude på udgravningen.

Det kan f.eks. være hvilket noget korn de har dyrket, hvor gammel bopladsen er og hvordan landskabet har set ud? Alt dette vil i sidste ende bidrage til en bedre forståelse af dagligdagen for de mennesker der tidligere boede ude på Arnbjerg, samt være en tilføjelse til den store fortælling af Danmarkshistorien. Med disse ord vil vi slutte af her fra museets side med et billede af udgravningen med den udsigt over Søndersø, der har draget mennesker til Arnbjerg gennem de seneste mange tusinde år..

 

 

 

 

En lille håndværkshytte

21-09-2018

 

Torsdag formiddag udgravede vi en lille værkstedshytte, hvis funktion endnu er ukendt. Hyttens udformning var omtrent kvadratisk og målte 2,3 m på hvert led, og arealet var derfor knap 5 m2.

Gulvet bestod af et kompakt lerlag, og ses på fotoet nedenfor, hvor det klart skiller sig ud fra den mørke jord det har været placeret i. På fotoet kan man også se at gulvet ikke er helt rent. De mørke områder inden for gulvet er såkaldte smudslag, hvor skidt igennem årene er blevet trådt ned i gulvet.

 

Øverst jordgulvet som det så ud i fladen. Bemærk det orange fyld oppe i højre hjørne. Nederst: Afrensning af lergulvet.

 

Oppe i øverste højre hjørne ses en orangefarvning. Dette består også af ler, men har fået orange farve efter kraftig varmepåvirkning – ganske som mursten i dag også blive røde ved brænding.

Det orangebrændte ler var meget kompakt, og fungerede en hård bund i anlægget. Dette kan ses på billederne nedenfor, hvor det optræder tydeligere i fladen samt i snittet.

 

 

 

 Øverst ovnanlægget i fladen. Nederst i snit.

 

Funktionen af ovnanlægget, og dermed hytten, kendes endnu ikke. Der blev ikke fundet genstande, såsom værktøj eller andet, der kunne give et fingerpeg om funktionen. Der blev dog taget flere prøver, hvor efterfølgende analyser muligvis kan give svar på spørgsmålet.

Et andet fund fra i dag var en del af drejekværnsten. Denne er vist på billedet nedenfor, og har således kun udgjort halvdelen af kværnen, der malede melet. Den blev fundet umiddelbart uden for den omtalte hytte, men om de har haft en relation er usikkert.

 Foto af kværnstenen in situ

 

 

 

2500 år frem i tiden

17-09-2018

 

I den forgange uge har vi udgravet den østlige del af området. Her ligger vi lige på kanten af det store plateau hvor bronzealderbebyggelsen ligger. Vi fundet 4 mindre huse på mellem 12-15 m i længden. Ud fra størrelsen skal de sandsynligvis dateres til den sidste del af yngre bronzealder eller den første del af førromersk jernalder, mellem 700-400 f.Kr.

Vi er således ved at være færdige med udgravningen af den kontinuerlige bebyggelse fra den sidste del af stenalderen og hele vejen igennem bronzealderen. I alt blev det til omtrent 60 større og mindre langhuse, samt 22 andre konstruktioner af forskellig art.

Oversigtsplan, hvor området vi graver de kommende to uger er vist med lilla.

 

I de kommende uger rykker vi omtrent 2500 år frem i tiden, da den resterende del af området formodentligt rammer udkanten af en bebyggelse fra middelalderen (1100-1536 e.Kr.). Ud fra forundersøgelse er formodningen, at bebyggelsen er del af en middelalderlig landbebyggelse, som i så fald har ligget få kilometer uden for selve Viborg, ganske som i dag.

Landbebyggelserne fra denne tid er ofte placeret der hvor nutidens landsbyer ligger, og det er således sjældent vi finder dem. I modsætning til de forhistoriske bopladser og landsbyer, hvor vi ikke har skriftlige kilder bevaret, kan vi muligvis sige hvad navnet på denne bebyggelse har været. Ejerlavet for området hedder Søgårde, og det er derfor nærliggende at tænke, at navnet kommer fra gårdene placeret her ved brinken af Søndersø.

 

 

Situationsoverblik fra 31. august

31-08-2018

 

Vi har de seneste uger fortsat udgravningen af de mange anlægsspor vi finder på udgravningen. I alt er vi nu oppe på omtrent 5000 udgravede anlæg, med 73 udskilte konstruktioner (det samlede overblik kan ses på oversigtsplanen nedenfor).

Af disse er omtrent 40 større eller mindre langhuse, der har dannet hjem for de tidligere familier på Arnbjerg, mellem 2000-500 f.Kr. Herudover har vi også fundet 10 mindre hytter på omtrent 30 m2, hvor ildsteder i nogle af dem, viser at også de har været anvendt som beboelse. De små hytter der er på størrelse med en nutidig 1-værelses lejlighed med bad, køkken og soveværelse, er formodentligt for små til at have indeholdt en hel familie og har sandsynligvis været samtidige med et af de større langhuse.

 

Samlet oversigtsplan med luftfoto fra 2017 af de i alt 26.750 m2 der indtil nu er udgravet. Ikke alle de fundne huskonstruktioner er tegnet ind på oversigtsplanen endnu.

 

Et andet interessant aspekt vi allerede på nuværende tidspunkt kan se er et træk i opbygning af konstruktionen på 5 langhuse, der fortsætter gennem flere generationer. Trækket består af en indgang i vestgavlen på huset, som det kan ses på oversigtsplanen nedenfor. På trods af at kun det nordligste hus har bevaret stolpehullerne fra væggen, er opbygningen af de tagbærende stolpehuller mellem de to huse ret ens.

I husene fra bronzealderen ligger indgangene oftest på husets langsider. Det er derfor en smule specielt, at dette træk går igennem på i alt 5 langhuse. De omhandlende langhuse ligger meget tæt, og i nogle tilfælde ind over hinanden, hvorfor de kan derfor ikke have ligget på lokaliteten samtidigt. Måske har det været en lokal tradition gennem 5-10 generationer, at sådan skulle bronzealderens langhus på Arnbjerg bygges i de 150-250 de har stået på lokaliteten?

 

Oversigtsplan over K36 og K37 (hhv. øverst og nederst), hvor trækket med indgang i den vestlige gavl på venstre side i billedet er vist.

 

Et af de seneste fund vi har gjort er fra et hus der sandsynligvis skal dateres til århundrederne omkring 1700 f.Kr. – fra overgangen mellem sten- og bronzealder. Her blev der i et omtrent 31 meter langt toskibet hus fundet dele af samme lerkar fra to forskellige stolpehuller.

Fundet og deres fundsted er vist på oversigtsplanen nedenfor. Her kan det ses at de er fundet fra hvert sit vægstolpehul. Beboerne har altså efterladt dele af husgerådet i hver sin side af huset – måske som et sidste farvel efter huset var udtjent og ikke længere kunne stå?

Oversigtsplan, hvor fundsted og foto af delene fra det omtalte kar er vist.

 

 

Metallernes verden 

10-08-2018

I de seneste indlæg har de forhistoriske håndværkeres arbejde med ler og sten været i fokus. I dette indlæg vil vi i stedet fokusere på metalhåndværket.

Sideløbende med udgravningen har der været foretaget afsøgning med metaldetektor på udgravningen. Her er der fundet flere smykker fra den sidste del af vikingetid og overgangen til middelalder. Et af disse var særligt, da et lille fragment af det knap 1000 år gamle tekstil var bevaret. Du kan læse og høre mere om fundet, der blev erklæret som Månedens Detektorfund, på museets hjemmeside, i Viborg Folkeblad og i et indslag i Tv-Midt vest:

https://viborgmuseum.dk/aktuelt/maanedens-detektorfund-fra-viborg-museum

https://viborg-folkeblad.dk/viborg/1000-aar-gammelt-dragtspaende-fundet-ved-Arnbjerg/artikel/385540

https://www.tvmidtvest.dk/artikel/sidse-fandt-fantastisk-dragtspaende-nu-er-det-maanedens-fund

 

På bopladsen fra den sidste del af stenalderen og bronzealderen har vi ved udgravningen også fundet spor efter bronzehåndværket. Bronzen havde i disse tider enormt høj værdi, da legeringsmetallerne i form af kobber og tin til at lave bronzen, skulle importeres fra udlandet. Man har derfor været yderst nøjsom med ikke at lade noget gå til spilde, og det er derfor sjældent vi finder metal på bopladserne. I stedet blev de værdifulde bronzegenstande anvendt i som gaver i begravelser eller som ofringer til guderne.  Det er derfor meget særligt at vi i to tilfælde ude på Arnbjerg har fundet vidnesbyrd på støbning af værdifulde bronzegenstande.

 

Det første fund, der skal nævnes er et nyligt fund af en smelteklump, der muligvis er blevet spildt ved støbningen af en bronzegenstand. Klumpen er fundet i forsænkningen i den østlige del af et hus fra den sidste del af stenalderen eller tidligste del af bronzealderen omkring 2000-1600 f.Kr. Nedenfor ses en oversigtsplan over det omtalte hus samt et foto af smelteklumpen. Huset har været 19,5 m langt og 6,5 m bredt. I disse århundreder var bronzehåndværket stadig ved at blive implementeret i samfundet, og det er måske et af de tidligste vidnesbyrd på bronzestøbning i Danmark?

 

 

Oversigtsplan over det omtalte hus fra den sidste del af stenalderen. De sorte pletter er stolperne der bar den tunge vægt fra taget, de grå er stolper fra væggen, mens den røde indtegning er forsænkningen. Stjernen viser hvor bronzen blev fundet.

 

 Den omtalte bronzeklump.

 

Det andet fund af metal er fra et hus fra den sidste halvdel af bronzealderen mellem 1100-500 f.Kr. Bronzestykket fra dette hus blev fundet i et ildsted opfyldt med potteskår og andet affald, sandsynligvis fra da huset blev revet ned og et nyt blev bygget. Hvor det andet stykke har form som en rest fra selve bronzestøbningen, er dette formet som en barre. Sandsynligvis var dette i stedet et råmateriale, hvor et stykke kunne klippes af til støbningen af en økse, et smykke eller hvad der nu var ønsket. På fotoet nedenfor ses et foto af det lille stykke af bronzebarren.

 

Fotos af det lille stykke af en bronzebarre

 

To fund af direkte bevis på bronzehåndværk fra samme lokalitet med omtrent 1000 års mellemrum er nærmest en sensation i sig selv. Samtidig rejser spørgsmålene sig om hvilket blandingsforhold metallet har? Er det rent kobber, eller har det den klassiske fordeling på omtrent 90% kobber og 10 % tin? Fra hvilken del af Europa kommer metallerne fra? Begge spørgsmål er noget metallurgiske analyser muligvis kan svare på.

 

Fra fortid til nutid

25-07-2018

Mens vi i det sidste indlæg kom tæt på forhistoriens håndværkere, omhandler dette i stedet nutidens ”håndværkere” i form af museets arkæologer. Bag udgravningens resultater ligger en udgravningsproces, hvor de mange gåder efterladt af fortidens mennesker skal opklares. Svaret på gåderne stykkes sammen ved fortolkningen af de genstande og anlægsspor vi finder på udgravningen i nutiden. En stor del af det oprindelige materiale er i dag forsvundet, og det er således kun et fragmenteret billede vi kan se.

Et af de spor vi oftest finder, er anlæg der har indgået i husene fra fortiden. I Arnbjergs tilfælde, dækker disse indtil videre over den sidste del af stenalderen og formegentlig hele bronzealderen, ca. mellem 2000-500 f.Kr. Det hyppigste anlægsspor der findes er stolpehuller. Stolpehuller er nedgravninger, hvori stolperne bar taget og væggen over Arnbjergs tidligere beboere stod. Billedet nedenunder viser et eksempel på et stolpehul fra et af husene, hvor det lyse gule fyld i toppen, er ler fra husets massive lergulv.

 

Profilfoto af stolpehul til tagbærende stolpe i et af husene

 

Når vi finder alle disse stolpehuller og andre anlæg fra eksempelvis ildsteder eller opbevaringsgruber, indmåles de med en GPS. Ud fra disse kan vi danne grundplaner over vores udgravningsfelter. Fra grundplanerne kan fortolkningen af fortidens huse begynde. På billederne nedenfor ses eksempler på en grundplan opmålt med GPS.

Her ses mellem 3-400 anlægsspor, hvor udgravning er nødvendig for at fortolke disse. Fortolkningen af husene ses på det andet billede, hvor grundplanen på tre huse er udskilt med hver sin farve, samt med angivelse af størrelse. Eksemplet her viser at udgravningen og udskillelsen af de tidligere beboere på Arnbjerg kræver omhyggelighed og koncentration.

 

 

Oversigtsplan over anlæg på det omtale område. De fleste er stolpehuller, mens de røde er ildsteder. Der kan anes enkelte forløb hvor væggene har stået.

Oversigtsplan tilsvarende ovenstående, hvor de tre huse er vist med forskellige farver. Stregerne viser hvor væggene har stået, mens de farvede prikker er tagstolpehuller. Ildstederne er igen røde, mens pilene viser indgange.

 

I det ovennævnte eksempel er de tre huse placeret nærmest oveni hinanden, og kan derfor ikke have eksisteret samtidigt. I stedet har man rejst et nyt på omtrent samme sted, når huset var i så dårlig stand at det ikke længere kunne repareres. I andre, mere heldige tilfælde har bronzealderfamilierne på Arnbjerg valgt kun at rejse ét hus på en placering.

Et sådant tilfælde er angivet nedenfor. Her er det muligt at tolke på hvordan husets indretning kan have set ud. Dette er gjort på grundplanen, hvor linjen angiver husets væg, de sorte stolpehuller bar taget, mens de røde er ildsteder og pilene indgange. Som det kan ses har der muligvis været beboelse i husets østlige ende til højre, mens der midt i huset kan have været et værkstedsområde og mod vest en stald, hvor dyrene kan have haft deres egen indgang?

Eksempel på grundplan, hvor en mulig inddeling måske er tilfældet? De sorte prikker centralt er tagstolpehuller, pilene viser indgange, ildsteder er røde. Nord opad.

 

Svaret på om dette var inddelingen kan muligvis gives ved efterfølgende analyser. Her er det nemlig muligt at inddrage naturvidenskabelige analyser, hvor eksempelvis forkullet korn kan artsbestemmes eller C-14 dateringer kan tidsfæste huset nærmere.

Når de forhistoriske huse kan funktionsinddeles, kan grundplanerne sammenlignes med grundplaner på lejligheder og huse i dag. Her er vigtige spørgsmål som antal m2, placering og inddeling ofte også udslagsgivende for om dette er ens eget drømmehus. Mon ikke også dette har været diskuteret over aftensmaden i bronzealderen, når overvejelserne om et nybyggeri opstod i familien? Placeringen af husene må siges at være helt rigtigt, hvor udsigten over Søndersø for fortidens og fremtidens Arnbjerg-boere kan ses på billedet nedenfor!

 

Vidnesbyrd fra dagligdagen i Arnbjergs oldtid

 18-07-2018

Vi har siden sidst haft travlt med at udgrave de mange anlægsspor fra de tidligere beboere på Arnbjerg. Som det kan ses på oversigtsplanen nedenfor har vi fundet flere langhuse og andre mindre bygninger. Dette indlæg fokuserer dog i stedet på nogle af de genstande vi finder under udgravningen. Udover de mange stolpehuller fra husene finder vi også ting der er vidnesbyrd fra de tidligere tiders eminente håndværkere. I dette tilfælde kommer vi tæt på tre forskellige typer håndværk.

Oversigtsplan over de indtil nu 14300 udgravede m2. De grå omrids viser de steder hvor der er udskilt langhuse eller mindre bygninger.

 

Det første fund der skal omtales er halvdelen af en stenøkse, der er gået itu ganske få timer før den endelig var færdig. Øksen er en såkaldt stridsøkse fra enkeltgravskulturen omkring 2800-2400 f.Kr. Den er dermed ældre end hvad vi ellers har fundet herude, og tidshorisonten for bosættelsen skal hermed skubbes 500 år tilbage i tiden. Stidsøkserne blev lavet ud af almindelige sten, der blev tilhugget og slebet for at lave formen, og et hul blev boret for at skæfte øksen med en rundstok. Som man kan se på billedet nedenfor har stenaldermanden for omtrent 4500 år siden forsøgt at lave hullet fra begge sider. Millimeter inden hullet var færdigboret knækkede stenen under det hårde pres, og de mange timers arbejde har været forgæves. Det itubrudte håndarbejde, der var så tæt på færdiggørelse, har helt sikkert givet en ærgerlig følelse i kroppen som vi han forholde os til i dag.

Fotos af stridsøksen fra siden, i profil og fra oven

Også fra flintesmedens hænder har vi gjort fund siden sidst. Yderligere én fladehugget pilespids samt håndtaget til en dolk er blevet fundet. På billedet nedenfor er den nye pilespids lagt til venstre for den tidligere fundne. Her kan man se at de er forholdsvist ens i formen, og de mange afslag fra bearbejdningen er tydelige. Begge har afbrækkede stykker, men vi kan i dette tilfælde ikke vide om det er sket ved udformningen af dem, eller ved brug.

 

Foto af de to pilespidser ved siden af hinanden. Den nyfundne ses til venstre.

 

Grebet til flintdolken er vist på billedet nedenfor, og også her kan man se at den er afbrækket. Samtidig viser den lyse farve og de mørke krakeleringer i flinten at dolken, har været udsat for kraftig varme. Det er ikke utænkeligt at denne påvirkning er sket efter dolken er gået i stykker, og den nu halve dolk blev bortkastet tæt på bålet.

 

Foto at grebet fra flintdolken.

Tegning af en komplet flintdolk

 

Til slut er der også et vidnesbyrd fra pottemagerens værksted. I et stolpehul har vi fundet en fin lille kop. På arkæologiske udgravninger bliver der oftest fundet potteskår fra de mange lerkar. Det er sjældent at man finder hele lerkar som er tilfældet her. Koppen er 7 cm høj og blev fundet med bunden i vejret som det ses på billedet. Den har ligget uberørt de sidste mange tusind år, og dermed et fint spejlbillede fra dengang til i dag. Fundstedet er et stolpehul der ikke umiddelbart kan relateres til nogen konstruktion.

Foto af koppen som den blev fundet i profilen på et stolpehul.

 

 

Fra slut til midten af bronzealderen

 25-06-2018

Vi har nu været i gang med udgravningen af det store bosættelsesområde i de sidste par uger. Omtrent 6.000 m2 af de i alt 45.000 er udgravet, og yderligere ni konstruktioner har set dagens lys efter 3000 år under mulden. På oversigtsplanen nedenfor er omridset af de 9 huse vist med gråt, og som man kan se, er de meget forskellige i deres udtryk. Fem af konstruktionerne kan udskilles som langhuse, og har fungeret som beboelse for familierne, formentlig i bronzealderen.

Zoomer vi ind på et par af langhusene opstår en interessant detalje i udviklingen af byggeskikken. Langhuset har været en central del af familiens hjem siden omkring 4000 f.Kr., hvor vi bliver bønder og bosat mere permanent samme sted. I de første 2600 år var husene bygget som to-skibede huse, med én række tagstolpehuller i midten, som vist på tegningen nedenfor til venstre. Omkring 1600 f.Kr. udvikles denne byggeskik, og husene bygges nu med to rækker af tagbærende stolper inde i huset, i husets længderetning som tre-skibede (tegning til højre). Skiftet sker i den tidligste del af bronzealderen, omtrent samtidigt med en række andre store forandringer i det daværende samfund. Det er derfor en vigtig ændring af den langvarige byggetradition, vi ser eksempler på.

                           

 

På vores udgravning har vi netop fundet to huse, der viser denne forskel. På plantegningen, nedenfor, ses til venstre grundplanen af et to-skibet hus, mens der til højre ses et tre-skibet hus. Længden på det to-skibede hus er 17,5 m og bredden 6,5, altså omtrent 110 m2 under tag. Det treskibede er 17,3 m langt og 6,5 m bredt, så de to huse er omtrent lige store. Begge huse er orienteret i samme retning, og det er derfor ikke usandsynligt, at det tre-skibede har afløst det to-skibede efter endt brug. De to huse er således et sjældent eksempel på skiftet i byggeskik på samme plads.

                            

De resterende bygninger består af fire dårligere bevarede langhuse, hvor væggen ikke er bevaret samt tre mindre konstruktioner, der sandsynligvis har fungeret som lader eller håndværkshuse.

Da udgravningen af det store bosættelsesområde nu er i gang, er der også spændende historier at fortælle. Der vil derfor være åben udgravning hver onsdag fra d. 26. juni til 8. august klokken 14. Har kan du komme og høre om de spændende fund, der er gjort på udgravning indtil nu og se, hvad arkæologerne laver netop nu. Da udgravningen fortsætter henover sommeren vil der hver uge være noget nyt at vise frem.

 

 

Fra stenalderen til bronzealderen

06-06-2018

Siden sidst har vi fortsat udgravningen af endnu et mindre bosættelsesområde ude på Arnbjerg. Vi har arbejdet os frem i tiden og har forladt stenalderen til fordel for bronzealderen. Her har vi udgravet sporene efter seks huse, der formodes at tilhøre den sidste halvdel af bronzealderen eller overgangen til jernalder mellem 1100-400 f.Kr.  Bosættelsesområdet ligger inden for den grønne indramning på det nedenstående oversigtskort.

 

Oversigtskort. Den gule indramning er det prøvegravede område. Inden for det grønne område ligger det omtalte bosættelsesområde. Det røde kors viser hvor arkæologernes skurvogn er placeret under resten af udgravningens forløb henover sommeren.

 

Oversigtsplan med placering af de seks huse.

De 6 huse er bygget efter samme model som treskibede huse, med de tagbærende stolper inde i huset. Husene var mellem 9 og 20 meter lange.

Husene har formentlig ikke været samtidige, i hvert fald højst et par stykker af gangen. Muligvis er det den samme gård, der er flyttet rundt i område efterhånden som bygningen skulle fornyes.

 

I et af husene fandt vi flere genstande, der har tilhørt dagligdagen for den bosatte familie i huset. På figuren nedenfor kan grundplanen på huset ses. Det grønne omrids viser omtrent, hvor husets vægge har gået, mens de to sorte pile viser, hvor indgangene har været. De to rækker med sorte markeringer centralt i huset viser sporene af de stolper, der bar husets tag. Huset har haft en længde på omtrent 12 m, en cirka bredde på 5,5 m og omkring 65 m2 under tag.

Grundplan på det omtalte hus. De sorte pile viser indgangen, den røde pil fund af kværnsten.

 

Ved den røde pil på fandt vi en kværnsten samt rester af flere lerkar. Fotoet af kværnstenen, viser den flade side, hvor melet blev malet, ved at knuse det på den glatte overflade med en anden og mindre sten. Umiddelbart ved siden af kværnstenen blev fundet dele af et lerkar med en hank til at holde karret. Karrets rand er bevaret (til venstre i billedet), mens bunden desværre ikke blev fundet. De fine fund indikerer, at denne del af huset har fungeret som køkken i det ellers lille hus. Her blev kornet gruttet og beholderne til mad, vand og andre fødevarer stod også her. Således får vi et lille indblik i, hvordan en familie for omtrent 2500 år siden indrettede deres bolig.

Kværnsten fundet som den blev efterladt for ca. 2500 år siden, stadig klar til at male melet. Stenene ved siden af og under har fungeret som fundering i det løse sand, så den stod fast når kornet blev malet.

Større skår af lerkar, med bevaret hank og rand. Når sådanne skår bliver vasket og gennemgået kan de hjælpe arkæologerne med at foretage en nærmere datering. Moden på lerkar svingede nemlig i løbet af få generationer.

 

Arkæologerne udgraver lerkar (i forgrunden) og kværnsten baggrunden).

 

 

Indlæg 2: Seneste nyt fra stenalderen

23-05-2018

 

I den seneste uge har vi fortsat udgravningen på Arnbjerg. Området der blev omtalt i det første indlæg er nu færdigudgravet. På oversigtskortet nedenfor ses den samlede oversigt over det undersøgte område. Det sydligst-liggende areal inden for den lyseblå indramning skal ligge i grønt område, og fortidsminderne her behøver ikke blive udgravet.

Derimod skal der laves boliger og regnvandsbassin inden for det grønne, og fortidsminderne er her blevet udgravet. Der blev fundet spor efter i alt fem huse, hvis omrids er markeret på kortet med rød og blå. De røde er huse fra den sidste del af stenalderen omkring 2300-1700 f.Kr., mens det blå er et såkaldt treskibet hus, der formodes at være fra den første del af jernalderen mellem 500-200 f.Kr. Jernalderhuset er formodentlige en del af en lille landsby der ligger inden for det grønne område.

Oversigt over det omtalte område.

Oversigt over det omtalte område.

 

På kortet er med pil vist et enkelt af stenalderhusene, der her skal omtales yderligere. Huset er ligesom det hus der blev undersøgt i sidste uge fra den sidste del af stenalderen. På billedet nedenfor ses et oversigtsfoto af huset, hvor dets væg er vist med stiplet linje. Væggen består af stolpehuller efter nedgravede pæle, hvorimellem der oprindeligt var fletværk.

Derefter var vægge lerklinede, så de kunne skærme husets beboere for vejr og vind. I husets vestlige del ligger forsænkningen, der er vist med blåt omrids. I det nordøstlige hjørne blev der fundet en lille nedgravning vist med rødt, der sandsynligvis har været anvendt til opbevaring. Gruben er nedgravet i jorden, og siderne har derfor haft en afkølende effekt, så denne kan have haft funktion som køleskab for husets beboere. Der blev i dette hus ikke fundet spor efter de stolper, der har båret taget.

Oversigtsfoto over det omtalte hus

 Oversigtsfoto over det omtalte hus                             

Fundene fra dette hus var ikke ligeså fine som i det først undersøgte hus. Der blev dog i et vægstolpehul (grøn pil) fundet en såkaldt lommeskålsten, hvis funktion er ukendt. Et skåltegn er en mindre fordybning i en sten, og de kendes i utallige eksempler fra helleristninger fra hele Skandinavien.

Foto af lommeskålstenen

 

Arkæologerne fortsætter udgravningen på Arnbjerg. På oversigtskortet nedenfor udgraves i den kommende uges tid ved det røde kryds, tæt på Søndersøvej. Kig forbi eller følg med her på siden for at se, om de kommende undersøgelser også står i stenalderens tegn.

 Oversigtsplan over området. Der udgraves pt. ved det røde kryds

 

Indlæg 1: Forundersøgelsen og de første fund

09-05-2018

 

På oversigtsplanen nedenfor er søgegrøfterne vist som lange hvide striber. Den gule afgrænsning viser omfanget af denne etapes arkæologiske forundersøgelser. De grønne områder er færdigudgravet, mens de mørkeblå og røde er områder, der stadig mangler at blive udgravet. Inden for det den røde ramme er der fundet en stor bebyggelse der formodentligt strækker sig fra overgangen mellem stenalderen og bronzealderen til overgangen til jernalder mellem 1700-500 f.Kr.

Herudover er der også spor efter bebyggelse fra overgangen til vikingetid omkring 1000 e.Kr. Det lyseblå område er et område med fortidsminder fra jernalderen og stenalderen, men da dette ifølge planerne skal være grønt område i det fremtidige boligkvarter, bliver fortidsminderne ikke ødelagt ved anlægsarbejdet, og kan derfor bevares i jorden for eftertiden. Det samme gælder for det lilla område mod nord.

Oversigtsplan over området.

 

Museets arkæologer arbejder i den kommende uges tid med udgravning, der hvor det røde kryds er sat på kortet. Her er der fundet spor efter tidligere beboere ved Viborg-søerne fra to perioder. De tidligste er fra den sidste del af bondestenalderen mellem 2350-2000 f.Kr. der er undersøgt sporene fra et såkaldt toskibet hus med forsænkning.

Vægten fra husets tag blev båret af 4 solide stolper på række midt i huset. Den østlige del har været gravet en smule ned i jorden, mens den vestlige var placeret på jordens overflade. Nedenfor kan ses en oversigtsplan over husets grundrids der udgøres af den røde stiplede linje, anlægget med tyk streg er forsænkningen, de mørke stolpehuller er rækken af tagbærende mens de røde med krydsskraveringer er ildsteder. Huset har været knap 15 m langt og 6 m bredt med omtrent 85 m2 under tag.

 

Grundplan over stenalderbøndernes hus

 

Husets stolper var forkullede, så formentlig har stenalderbønderne ved søerne brændt huset ned, da det var ved at være forfaldent. I husets forsænkning findes kun beboernes kasserede genstande, der ikke længere kunne bruges. Der er dog fundet flere fine ting, blandt andet nakkeenden af en flintøkse (se nedenfor), en næsten komplet fladehugget pilespids og flere ornamenterede skår fra lerkar.

 

Fotos af de fine fund