
Næste Hvolris Oldtidsmarked finder sted anden weekend i september.
9-10. sep. 2023
---------------
Hvolris Oldtidsmarked præsenterer først og fremmest mange forskellige spændende håndværk fra vikingetid og jernalder. Mange af boderne er arbejdende værksteder, hvor man er velkommen til at spørge løs. Gnisterne springer ved smedens esse, plantefarverne laver magi med uldgarn og naturens pallette, der arbejdes med træ, uld, læder og meget mere.
Udover de mange håndværkere kommer der også krigere til markedet. Så vil det vise sig, om de sørger for ro og orden eller larm og ballade på markedet. Alle voksne, piger og drenge kan skyde til måls med bue og pil på vores buebane. Der er forskellige aktiviteter for børn.
Åbningstid og entré
Markedet har åbent lørdag kl. 10.00-17.00 og søndag kl. 10.00-16.00.
Oplev Hvolris Marked for kun 70 kr. for voksne. GRATIS entré for børn og unge under 18 år.
Hvolris Jernalderlandsby ligger ca. 16 km nord for Viborg ad A13 ved V. Bjerregrav. Det er 20 minutters kørsel fra Viborg.
Bonze- og stenalderreenactere
Vi vil gerne opmuntre folk, der beskæftiger sig med bronze- og stenalderen til også at være en del af markedet. Det vil tage nogle år at opbygge den side af markedet, men vi starter i det små. Er du reenactor indenfor disse to perioder, hører vi meget gerne fra dig. Send os en mail på hvolris@viborg.dk.