Skoletjeneste på Hvolris

En dag i jernalderen

Oplev en dagligdag, som den kunne have set ud for 2000 år siden.

Lejrskole

Tag på lejrskole i jernalderen og oplev et eller flere døgn i Jernalderens univers. På Hvolris bliver lejrskolen helt unik.

Kimbrerne kommer

Kimbrerne gæster Hvolris Jernalderlandsby og forsøger at overtale Hvolris-folket til at drage med dem på deres rejse sydpå til mere behagelige livsbetingelser. Hvordan det ender, råder de højere magter over.

Ulddag

Lær om uld og mød dyrene på Hvolris

Arkæologidag

Helt unikt ligger den rekonstruerede landsby side om side med de arkæologiske udgravninger på Hvolris. Bliv klogere på arkæologiens spændende verden.

Kimbrerne kommer

Kimbrerne kommer er et rollespil, som egner sig godt til større grupper af elever, både indenfor samme årgang og på tværs af klasserne.

Eleverne optræder i tre grupper: Kimbrerne, Storbønderne og Bønderne. Hver gruppe skal dyste i forskellige discipliner, som sætter elevernes samarbejdsevner på prøve indenfor madlavning, smedning, bueskydning og ceremonier. Hvem lader magterne få æren af at vinde dysten og holde Hvolris’ skæbne i hænderne?

Rollespillet er inspireret af romanen Toget af Johannes V. Jensen.

Max. 65 elever. Fra 4. klasse og opefter. Varighed 4-5 timer.

Kimbrerne kommer er gratis for folkeskoler i Viborg Kommune.
Friskoler og skoler uden for Viborg er velkomne til at kontakte os på hvolris@viborg.dk for tilbud.

Kimbrerne kommer tilbydes fra 1. april til 31. oktober.