Her hvor vi mødes - vikingetidens magt og kult
Under Snapsting 2018 kan du og din familie komme med på en rejse tilbage til vikingetiden. Helt tilbage til det hellige sted på bakken, der blev kaldt Wibergh.
Viborg - mødested, tingsted og helligsted
Det var på bakken over søerne. Lige der, hvor Jyllands to store færdselsårer fra nord til syd og fra øst til vest mødtes, at vi for over 1000 år siden placerede både tinget og helligstedet.
Det var her gode mænd samledes flere gange om året og blev enige om, hvordan vi skulle leve sammen. De besluttede vores fælles leveregler. De blev også enige om, hvad konsekvenserne skulle være, hvis reglerne ikke blev overholdt.
I fællesskab sørgede vi for at holde os gode venner med guderne ved at give dem det bedste, vi havde, og ved at vise dem tillid. Det var her på bakken, vi sammen byggede vores samfund op omkring ret, pligt, god etik og moral.
Oplev en sanselig udstilling i sommer
Til juni under Snapsting præsenterer Carte Blanche og Viborg Museum en sanselig udstilling. Den handler om det mødested, som var her før, der var en by.
Vi dykker ned i vikingetiden og tager dig med på en rejse til det hellige sted på bakken – Wibergh.
DATO:
Udstillingen åbner lørdag den 16. juni 2018 og lukker igen lørdag den 23. juni.
TIDSRUM:
Hver dag fra klokken 10.00-18.00 under Snapsting.
HVOR:
Den tidligere Vestre Landsret, Gråbrødre Kirkestræde 3 i Viborg.
ENTRÉ:
Gratis for alle.
Udstillingen baner vejen for gentænkning af museet
Samarbejdet mellem Viborg Museum og Carte Blanche er blevet til med støtte fra Region Midtjyllands Kulturudviklingsmidler og er en del af projektet ”Gentænkning af museet”, hvor de kulturhistoriske museer i Viborg og i Holstebro udfordres på deres metode og tradition af det lokale teater – henholdsvis Carte Blanche og Odin Teatret – Nordisk Teaterlaboratorium.
Sammen ønsker de to teatre og to museer at afprøve mødet og grænselandet imellem de meget forskellige kulturhistorier: kan teatrene involvere sig i museumsrummet, kan museerne aflevere sin kulturhistorie til teatrene og dermed forære dem nye dimensioner til arbejdet?
Kan teatrenes scenografer give udstillingsdesignerne ny inspiration, eller er det inspektører og instruktører, som skal lave et tæt samarbejde om at skrive dramaturgien til udstillingerne/forestillingerne?