Kongehyldning i 1584
Hvorfor skulle en kun 7-årig dreng stige op på et podie og hyldes som kommende konge? Hvorfor i Viborg? Hvem havde valgt ham? Hvorfor havde de valgt ham? Var der andre, de kunne have valgt? Skulle han regere helt alene? Hvordan vælger vi konger i dag? Hvorfor er det anderledes i dag?
Vi bliver klogere på Danmarks regeringsform og monarki i dag ved at lære om fortidens magtstrukturer. Ved at opleve historien og reflektere over den skaber vi grundlag for at træffe beslutninger om fremtidens monarki.
Museerne har siden sidste halvdel af 1800-tallet været tæt forbundet med begreberne oplysning og dannelse. De opstod bl.a., fordi samtiden pegede på, at viden om historien dels øger vores bevidsthed om os selv, dels øger vores bevidsthed om fællesskabet.
Viborg Museum spiller en central rolle i lokalsamfundet, og vi ønsker at spille en endnu stærkere rolle ved at tage fat i formidlingen af det helt særegne ved Viborg. Viborgs historie er historien om, hvordan det danske monarki har udviklet sig gennem 1.000 år, hvilken betydning kirke og tro har haft for danskerne i 1.000 år, hvordan retsstaten blev til og fungerer, og hvordan demokratiet skabtes i Danmark. Viborgs historie er en historie, der har formet os både som individer og samfund. Når gæsten i 2021 forlader Viborg Museum, har denne fået en god oplevelse, men der vil også være sket noget for vedkommende. Formidlingen på museet har sendt tanker og samtaler ud i hjørnerne af helt store emner i livet og samfundet og mindet om, at nogle af de fænomener, vore forfædre stræbte mod, kun findes i fremtiden, hvis vi beslutter det.