Det sidste fede foredrag i den mørke tid

OBS: ALLE PLADSER ER NU RESERVERET TIL DEN 27/3. DET ER IKKE MULIGT AT HØRE DETTE FOREDRAG, HVIS MAN IKKE ALLEREDE HAR RESERVERET EN PLADS!

 

Så nærmer vi os det sidste kulturhistoriske foredrag, der er på programmet i efterår/vinter 18/19.

Vi runder efterår/vinter 18/19 programmet af med et spændende foredrag om "Detektorfund, der ikke bare er smukke fund, men en stor kilde til viden".

Det er foredrag, du bestemt ikke vil gå glip af. Sæt derfor kryds i kalenderen og kom med på en spændende kulturhistorisk rejse sammen med Nyt Viborg Museum.

 

Detektorfund – ikke blot smukke fund, men en stor kilde til viden.

Det fleste har nok på en tur gennem landskabet set detektorfolk svinge maskinen hen over pløjejorden. Denne hobby har været i kraftig fremvækst de seneste ti år. Medierne har også stor bevågenhed på de mange smukke og spektakulære fund.

Men genstandene fortæller også en historie i  sammenhæng med andre kilder og landskabet. Således er fundene en stor kilde til viden - nok den stærkest voksende empiriske masse inden for arkæologien i mange år. Vi har på Viborg Museum et godt samarbejde med den lokale detektorforening.

Vi skal denne aften både se på smukke fund og høre om, hvor detektoren finder berettigelse i arkæologien. Og så skal vi høre fra en af detektorbrugerne selv - Per Jensen, detektorfører fra Karup.



PRAKTISK INFO

Den 27. marts 2019 kl. 19.00-21.00.
Foredragssalen, Viborg Museum, Hjultorvet
Mikkel Kielsen, Museumsinspektør ved Viborg Museum. Arkæologi.
Gratis