Praktisk information om dit besøg på Hvolris Jernalderlandsby - Viborg Museum

Planlæg dit besøg på Hvolris

Praktisk info

Åbningstid, priser, kontakt til os, beliggenhed og samarbejde.

Historisk gode oplevelser på Hvolris

Velkommen til jernalderen Læs om museumsbutikken, leje af festsalen på Hvolris, udstillingen, Anders fra Hvolris mm.

Dyrene på Hvolris

Dyrene på Hvolris er en stor del af hverdagen. Vi har høns, gutefår og geder.

Hvolris Venner

"Hvolris Venner" er en aktiv støtteforening for Hvolris.

Oplevelser på Hvolris

Så snart man ser ud over landskabet ved Hvolris og træder ind i jernalderlandsbyen sænker skuldrene sig. Man træder ind i en anden tid og oplever et helt andet tempo.

Omgivet af skov og bakker ligger Hvolris Jernalderlandsby med udsigt ud over Skals Ådal. Her har vores forfædre levet helt fra stenalderen - for ca. 6000 år siden og indtil nu.

Hvolris Jernalderlandsby har primært fokus på jernalderen i tiden omkring år 0. Helt unikt for et historisk værksted findes de arkæologiske udgravninger side om side med den genskabte jernalderlandsby i bakkerne på Hvolris.

Siden 1962 har arkæologer gjort adskillige spændende fund fra enkeltgravskultur og frem til middelalderen. I vores arkæologiske udstilling præsenterer vi jernalderfund fra udgravninger på Hvolris. Vi bruger kopier af mange af krukkerne til madlavning i landsbyen.

Hvert år besøger mange hundrede elever Hvolris Jernalderlandsby, der er kendt for sit spændende og lærerige program for skoleklasser.

Der mulighed for undervisning og mange andre spændende arrangementer. Send os en mail og forhør dig eller lad dig inspirere her på vores hjemmeside.

Tag familien med på en spændende tur tilbage i tiden. I sommer- og efterårsferien er der levende jernalder, hvor familier lever på jernaldervis i landsbyen.

 

 



Få et glimt af Hvolris jernalderlandsby fra sommeren 2022, hvor vi blandt andet havde besøg af vikingekrigere fra kampgruppen Jotar Hirti. Videoen er lavet af studerende fra Medieskolerne i Viborg.

 

 

Museumsbutikken

Vi har et stort udvalg af historiske smykker, trælegetøj, souvenirs, bøger og forskellige delikatesser, blandt andet vores velsmagende Hvolris-øl. Her kan I også nyde en is, varme og kolde drikke. 

Er I en større gruppe så kontakt os inden jeres besøg. Vi forsøger gerne at opfylde særlige ønsker.

Åbningstiden i sommerferien er hver dag fra kl. 10 - 16. 

Butikken er desuden åben fem dage i efterårsferien samt ved særarrangementer. 

I vinterhalvåret har vi som regel åbent kl. 10-15 lørdag i lige uger samtidig med vores Gå-til-Jernalder-dage.

Har man derudover lyst til at besøge butikken for et unikt gaveindkøb, kan vi altid kontaktes. Send os gerne en mail. Vi bestiller gerne hjem og forsøger at få lige det, som vores kunder ønsker.

fb20180507_151446.jpg
keramik.jpg

Udstillingen på Hvolris

I Tømmerladen, som er en del af vores ankomstbygning, finder I vores arkæologiske udstilling med jernalderfund fra  udgravninger på Hvolris.

Gravgaver i form af blandt andet smukt keramik kan ses i vores udstilling. Her præsenterer vi også eksempler på jernalderens klædedragt efter nogle af de mange mosefund, tiden har budt på.

Hold fest på Hvolris

Vi har et stort og lyst festlokale med plads til ca. 80 personer. Lokalet egner sig til alt fra foredrag, møder og kurser til firmafester, familiefester og weekendophold.

Til lokalet er knyttet et køkken samt et begrænset antal sovepladser. Inkluderet i lejen er også et cafelokale i stueetagen.

Kombiner festen eller mødet med aktiviteter, rundvisning, eller gåture i området. Vi tilbyder altid et foredrag om Hvolris eller rundvisning i forbindelse med dit arrangement. Varighed: max. 1 time. Dagen kan sammensættes, som du ønsker den.

Pris:

Leje af festsal, køkken, service og cafelokale i et døgn, inkl. jernalderfortælling/rundvisning - 3.500 kr. 

Weekend (fredag aften til søndag middag): 5.000 kr.

Rengøring (bestil eller gør det selv) - 900 kr.

Leje af sal til kurser - kontakt Hvolris. I forbindelse med udlejning til kurser/møder kan personalet på Hvolris være behjælpelig med servering og bestilling af mad udefra.

Borddækning_red.JPG
Anders hus.jpg

Anders fra Hvolris

Hvis det ikke havde været for Anders, havde Hvolris ikke rørt så mange mennesker, som det har i dag.

På en måde er det som om, at Anders Olesen stadig råder på Hvolris. For de, der kendte ham, og for de besøgende står hans lille røde hus her stadig til minde om hans store indsats på stedet. 

Anders Olesen startede som amatørarkæolog og blev siden ansat ved Viborg Museum med fokus på udgravninger og etablering af Hvolris Jernalderlandsby.

Han var en karismatisk person, som satte sit store præg på udgravningerne af fortidsminderne på Hvolris.  Ander Olesen blev landskendt for sin formidling og optrådte ofte i medierne. Der går stadig stor ry om hans fremragende evner som fortæller. Dertil kommer, at han var en ferm arbejdsmand, som kunne få noget fra hånden. Han blev en levende legende, før han på dramatisk vis endte sit liv.   

Bogen om Anders' skæbne og virke kan købes i butikken på Hvolris.