Julemandens datter

 

Julemandens datter – En rejse i filmens verden

Hvad: en stemningsfuld juleudstilling for familier og børn i alderen 6 - 12 år. OBS! Se tilbud til skoler nedenfor!
Hvor:  Gråbrødre Kirke Str. 3, den nye museums bygning
Hvornår: den 10. november til den 28. december 2018. OBS! Se detaljerede åbningstider nedenfor! 


Adgangsforhold for gangbesværede

Landsretsbygningen er endnu ikke renoveret. Der er adgangsforholdene desværre meget dårlige for gangbesværede og kørestolsbrugere pga. trapper, manglende elevator og manglende handicaptoilet. 


Om udstillingen

Kom i vaskeægte julestemning i de fantastiske filmkulisser til årets biograf-julefilm for børn, hvor Viborg Kommune er hovedkulisse.

Årets julefilm for hele familien hedder "Julemandens datter". En hel del af filmens handling udspiller sig i Viborg. Den gamle landsretsbygning fungerede under optagelserne som ”Den Internationale Julemandsskole” og var et af filmens største sets.

I perioden 10. november- 28. december åbner Viborg Museum dørene på udvalgte dage (se åbningstider nedenfor), så hele familien ganske gratis kan opleve filmens eventyrlige univers. Vi viser en række af de stemningsfulde sets, som scenograf Erik Peitersen og Deluca Film fremstillede til filmen. Samtidig vil du som gæst kunne komme bagom filmproduktionen og se nogle af de store som små rekvisitter, der indgår i filmen.

 

Bagom filmen

Oppe i Grønland bor den 12-årige Lucia med sin mor Claudia og sin far Julius - bedre kendt som julemanden. Lucia går på den internationale julemandsskole og vil så gerne være julemand. Det må hun bare ikke, for det er kun drenge, der får lov til at gå i julemandsklassen.

Da Lucia fortsat protesterer, giver julemandsskolen hende én chance for at bevise, at hun kan være en lige så god julemandselev som drengene: Hun skal opfylde menneskedrengen Alberts største juleønske – at hans far, der er ramt af en mystisk sygdom, bliver rask.

Alberts far er blevet smittet af den ondskabsfulde Krampus, og Lucia indser, at det er en næsten umulig opgave – hun skal fange Krampus for at gøre Alberts far rask igen. Lucia rejser ned til Danmark med sin far på slæb for at finde Krampus, og nu starter et forrygende juleeventyr, som går over stok og sten, da det viser sig, at andre også jagter Krampus. 

 

Åbningstider: 

10.-11. november kl. 10-17

17.-18. november kl. 10-17

24.-25. november kl. 10-17

29. november kl. 9 - 13

30. november kl. 9 - 18

1.-2. december kl. 10-17

6. december kl. 9-13

7. december kl. 9 - 18

8.- 9. december kl. 10-17

13. december kl.  9-13

14. december kl. 9 - 18

15.-16. december 10-17 OBS! Lørdag den 15. december er udstillingen lukket ml. kl. 12-14 på grund af et særarrangement. 

20. december kl. 9-13

21. december kl. 9- 18

22.-23. december 10-17

27.-28. december kl. 10-17

 

Gratis tilbud for daginstitutioner og skoler:

Book en tid til et gruppebesøg i udstillingen. I møder en vært i udstillingen som byder jer velkomne, men I går rundt og oplever udstillingen på egen hånd. 

Klik her for booking

UDSTILLINGEN ER BLEVET TIL I SAMARBEJDE MED VIBORG KOMMUNE OG DELUCA FILM