Det sidste kongemord

Glæd jer til sommerens store gådejagt!

 

Kan du og din familie løse mysteriet:
Hvem myrdede Kong Erik Klipping?

Til sommer kan du og din familie deltage i en spændende og medrivende Mordgådejagt i Viborg Domkirkekvarter. Mordgådejagten er blevet til i et samarbejde mellem Nyt Viborg Museum og Skovgaard Museet. Konceptet er udviklet sammen med spiludviklere fra virksomheden HV?M.

Mordgådejagten, som vi har kaldt "Det sidste kongemord", er en helt ny og anderledes måde at formidle historie på i Domkirkekvarteret. Gåden fungerer som en portal til flere hundrede års medrivende historie i Viborg. En historie som både er lokal og national. 

"Det sidste kongemord" er målrettet familier med børn mellem 10 og 18 år. Det er er muligt at deltage i de weekender, helligedage og skoleferiedage, som ligger mellem lørdag den 30. maj og søndag den 30. august. Mordgådejagten udgår fra den container, vi opstiller foran den gamle Vestre Landsret, Gråbrødre Kirke Stræde 3. Ved containeren vil grupperne modtage det materiale, de skal bruge på turen samt instrukser om, hvordan man som familie dykker ned i historien sammen. 

Kong Erik Klipping blev myrdet på Sankt Cæcilie nat i 1286 i Finderup uden for Viborg, og han blev begravet i Viborg Domkirke. Marsk Stig og otte andre mænd blev i 1287 kendt skyldige i mordet. Eftertiden har dog ikke været sikre på deres skyld. Historikere har helt op til det 20. århundrede gættet og gisnet, uden at gåden er blevet løst.

Noget tyder på, at der var et vidne til mordet, og siden har mange generationer af viborgensere holdt hemmeligheden levende og plantet spor i gaderne for at sikre, at sandheden engang kan komme frem.

Kan du skelne mellem sandt og falsk, mellem ærlighed og bedrag? Og kan din familie i fællesskab find frem til, om det var det magtbegær eller jalousi, der blev kongens endeligt?

 

Hvad: "Det sidste kongemord" - en Mordgådejagt i Viborgs Domkirkekvarter
Hvor: Start hos museumsværten ved containeren foran den tidligere landsret, Gråbrødre Kirke Stræde 3
Hvornår: kl. 10.00 til 16.00, i samtlige weekender, helligdage og skoleferiedage fra den 16. maj 2020 til den 30. august 2020.  
Pris: 0-3 år gratis, 4-9 år 30 kr., over 10 år 50 kr.
Billetterne kan købes online her

Maleri:"De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping Skt. Cæcilienat 1286", Otto Bache 1882