Mammen-dragten under lup påny

Nationalmuseet beder om hjælp til Mammen-fundet

 

Nationalmuseet er i gang med at rekonstruere mandsdragten fra Mammen fra slutningen af 900-tallet i vikingetiden. Museet har brug for hjælp til at lokalisere eventuelle tekstiler, som kunne være i privateje og gået i arv i midtjyske familier.

 

Nationalmuseet ønsker at genskabe dragten fra Mammen-graven. Det er tidligere forsøgt i 1980’erne, men det har vist sig, at sådan som man forestillede sig, at dragten har set ud, ikke passer med de dele, der er opbevaret på Nationalmuseet.

Da gravhøjen fra Mammen, også kaldet Bjerringhøj, blev åbnet 17. april 1868 af lokale bønder, blev gravens indhold spredt for alle vinde, før en ordentlig dokumentation kunne finde sted”, fortæller Charlotte Rimstad, der er projektkoordinator på Nationalmuseet. 

Jagten på kulturgenstandene fra graven

Kort efter åbningen af graven forsøgte oldforsker Arthur Feddersen at skaffe de værdifulde kulturskatte tilbage. Ved at gå fra gård til gård og spørge, lykkedes det ham at finde de vigtigste genstande, men altså kun dele af mandsdragten. Sidstnævnte gør en rekonstruktion af dragten vanskelig. Derfor vil flere brikker i form af stofrester, sølvhægter eller andre ting fra dragten kunne hjælpe i det store puslespil. 
 

Kontakt Nationalmuseet

Charlotte Rimstad fra Nationalmuseet fortæller, at mange af de eksisterende fragmenter stammer fra et stykke tekstil, som er med broderede motiver af ansigtsmasker, akantusblade, løver og fugle. Hun opfordrer derfor borgere, der har kendskab til tekstilrester eller andre genstande, der kunne stamme fra graven, til at kontakte hende via mail: charlotte.rimstad@natmus.dk

 

Historien om Mammen-graven

I 1868 begyndte en gårdmand at grave i højen Bjerringhøj i Mammen ved Viborg. Under gravearbejdet stødte han på en ualmindelig rig grav. Den er i dag kendt som Mammen-graven. I graven blev en stormand begravet i vinteren 970-71 e.Kr. Med sig fik han bl.a. sin kostbare dragt, en pragtøkse med indlagt sølvdekoration og et stort vokslys.

Den gravlagte mand lå på et leje af dunpuder i en kiste placeret i et træbygget kammer – en såkaldt kammergrav. Ved hans fødder lå to økser. På kistelåget var sat en bronzespand, to træspande og et stort vokslys. Manden bar en kostbar dragt prydet med purpur og rød silke samt broderier i rødt og blåt. Det er uvist, om den gravlagte var kristen eller asatroende. Motivet på den ene økse kan ifølge forskerne tolkes som begge dele, mens det store vokslys sandsynligvis er et kristent symbol. Udstyrets fine kvalitet viser, at den gravlagte formentlig tilhørte kredsen omkring kong Harald Blåtand.

Gårdmandens hårdhændede udgravning blev i 1986 fulgt op af en arkæologisk undersøgelse, hvor nye oplysninger om graven kom for dagen. 

 

Vil du gerne læse mere om Mammen-fundet?

Bogudgivelse
Viborg Stiftsmuseum og Jysk Arkæologisk Selskab udgav i 1991 en 344 sider lang bog om Mammen. Bogen hedder "Mammen: Grav, kunst og samfund i vikingetid". Den er redigeret af Mette Iversen.

Digital tekst
Der findes en digitaliseret udgave af bogteksten "Om Mammen fundet" - Foredraget i oldtidsskriftsmødet den 3. november 1868", som er skrevet af J. J. A. Worsaa 

Link: Om Mammen-fundet

 

 

Mammen-dragten
Dragten på billedet er en rekonstruktion. Sådan mente man indtil for nylig, at dragten måtte have set ud i vikingetiden. Rekonstruktionen er baseret på en engelsk tegning af Knud den Store iført en sådan dragt. I dag mener Nationalmuseet imidlertid, at den tidligere rekonstruktion ikke er korrekt. Derfor håber museet på at kunne fremskaffe flere stumper af den berømte dragt til en ny rekonstruktion.