Rigets by i midten i 1000 år

Kongemagt. Kirkemagt. Retsvæsen. Demokrati. Disse fire begreber er helt centrale for Danmarks historie og udviklingen af det moderne Danmark. Alle fire begreber er samtidig tæt knyttet til Viborg, hvorfra det ene danmarkshistoriske kapitel efter det andet har udfoldet sig, i rigets by i midten.
Det var her på bakken over søerne, lige hvor Jyllands to store færdselsårer fra nord til syd og øst til vest mødtes, at vikingerne for over 1.000 år siden placerede både et ting og et helligsted. Tinget blev snart til et landsting for Jylland og Fyn, og helligstedet blev til en domkirke og den katolske kirkes højborg i Jylland.


Det var ved landstinget i Viborg, at alle middelalderens kongsemner kom til for at blive valgt og hyldet som ny konge af Danmark. Lige fra Knud den Store i den tidligste middelalder til enevældens indførelse i 1660. Og det var i Viborg, at Kong Erik Klipping blev først kronet og siden begravet efter at være blevet myrdet i Finderup Lade syd for Viborg i 1286. Det var også ved landstinget, at Jyske Lov blev udmøntet, og det var i Viborg, at Stænderforsamlingerne lagde fundamentet til demokrati i Danmark.


Omkring Viborg Domkirke opbyggedes den katolske kirkes centrum i Jylland fra ca. 1060 til 1536 med hele seks klostre og 12 kirker. Det var også i dette stærke katolske Viborg, at den lutherske reformation i Kongeriget Danmark begyndte i 1525 med johannitermunken Hans Tausens ankomst til byen efterfulgt af et folkeligt oprør og nedrivningen af mange af byens kirker i 1529 samt den brutale henrettelse af Skipper Clement på Domkirkepladsen i 1536. Danmarkshistorien har foldet sig ud i Viborg gennem 1000 år, og de mange dramatiske begivenheder og centrale institutioner har givet byen sit helt særlige præg, der stadig gør sig gældende som retsby og embedsmandsby.