HISTORISK VANDRING PÅ DE FEM HALDER - Viborg Museum

Historisk vandring på De fem Halder


Kom med på historisk vandring og oplev den nye udstilling i Haldladen.

Få et indblik i De fem Halders 800 års historie. Her hvor flere borge, herregårde og en skanse, knyttet til magtfulde personer, ligger som en imponerende perle ved Hald Sø. Mellem de stejle bakker på Hærvejsruten og Pilgrimsruten gennem Jylland har både pilgrimme, handelsfolk, adel og konger lagt vejen forbi, hvilket giver anledning til en bred vifte af læringsforløb 

I Haldladen introduceres eleverne gennem lyd og billeder til Haldborgenes historie fra middelalder over reformation til renæssance og senere oplysningstid, hvor landsdommer, Frederik Schinkel, byggede det sidste Hald – i dag kendt som Hald Hovedgård. 

Efter præsentationen af De fem Halder, tager vi på en historisk vandring for at mærke historiens vingesus, hvor den har fundet sted. Imens udfolder de autentiske omgivelser sig og understøtter formidlingen. Eleverne inddrages i dialog og refleksion omkring væsentlige historiske dilemmaer med afsæt i persongalleriet og skelsættende begivenheder fra De fem Halder. Eleverne kan tage billeder undervejs til efterfølgende arbejde. 

 

Målgruppe: 4.-7. kl.

Bestilling: Vandringen kan bookes fra 1. oktober. 2022.

Pris: 600 kr.  

 

Book den historiske vandring ved at udfylde denne formular og sende til vibmus@viborg.dk