TURE OG TILBUD

MORDGÅDEJAGT

"DET SIDSTE KONGEMORD" – mordgådejagt i Domkirkekvarteret Kan du og din familie løse danmarkshistoriens største mordgåde?

BRYG & BROSTEN

Hop med på alletiders skønne tur med dygtig guide. Oplev Viborgs historiske bydel og hør historier fra en svunden tid. Turen ender i Bryggerstuen. Her kan deltagerne smage på den lokale bryg.

SOMMERTURE MED VIBORG GUIDERNE

Hele sommeren kan du komme på ture med Viborg Guiderne. Du kan gå med på både klassiske byvandringer i Domkirkekvarteret eller på temature som Sortebrødre Kirke, Asmild Kloster eller Hærvejstæppet.

BOOK EN GUIDE I VIBORG

Ønsker I at krydre jeres tur til Viborg med en dygtig guide, der viser byen frem for jer og fortæller om dens spændende historie? Viborg Museum tilbyder i samarbejde med Viborg Guiderne et væld af spændende ture rundt i den historiske bykerne eller til historisk...

BOOK EN GUIDE TIL DE FEM HALDER

De fem Halder er borgruiner, herregårdspark og den skønneste natur. Og så emmer området af spændende historie. Book en guide til en oplevelsesrig tur til De Fem Halder.

WEBSHOP

Besøg Viborg Museums webshop

  •  

Book en guidet tur til De Fem Halder

 

De fem Halder – guidet tur på borgruiner og voldsteder i herregårdsmiljø og skøn natur. Smukkere natur findes ikke mange steder i Danmark end ved Hald Sø syd for Viborg. Og tilmed er området fyldt med markante historiske spor fra 800 års dramatisk historie.

 


Book din egen guide til en helt særlig vandring til ruiner, voldsteder og herregårdsmiljø på De fem Halder. Hør om Niels Bugges nyfundne borg, Jørgen Friis og reformationen og om de mange nye arkæologiske opdagelser, som Viborg Museum har gjort i området de seneste år. Oplev også resultaterne af det store projekt, som Naturstyrelsen, Viborg Kommune gennem en generøs donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond står bag. Projektet er helt færdigt i slutningen af 2021, men meget kan opleves allerede nu - f.eks. renoveringen af herregårdsparken ved Hald Hovedgaard. 

 

Generel information

Turen kræver fornuftigt fodtøj og er ikke handicapvenlig

Max 25 gæster pr. guide

Tid: 1½ time

Pris: kr. 800

Mødested og betalingsoplysninger oplyses ved booking

Booking hos Susanne Nielsen på vibmus@viborg.dk eller 87873838 i museets kontortid. 


Om De fem Halder

Som et absolut højdepunkt på Hærvejsruten gennem Jylland og som en enestående natur- og kulturhistorisk perle mellem Dollerup Bakker og Viborg ligger området De fem Halder på vestsiden af Hald Sø. De fem Halder er betegnelsen for det smukke natur- og kulturlandskab, der i dag har Hald Hovedgaard som sit omdrejningspunkt, og som rummer en række synlige og tilgængelige ruiner og spor i landskabet fra 800 års aktiviteter og påvirkninger fra danmarkshistoriske begivenheder.

NAVNET

Navnet ”De fem Halder” er en ældre betegnelse skabt i folkemunde med henvisning til en nu forældet opfattelse af, at herresædet Hald har haft fem forskellige placeringer gennem dets ca. 800-årige eksistens.


PROJEKTET

Fra begyndelsen af 2010’erne fik De fem Hald’er imidlertid en mere institutionel karakter. En vision om at revitalisere herregården Hald Hovedgaards park, skov og landskab skabtes af private initiativtagere og løftedes siden af Naturstyrelsen, der ejer området, og Viborg Kommune. Projektet De fem Halder modtog i 2015 en generøs bevilling på 50 mio. kroner fra A. P. Møller Fonden til at renovere og tilgængeliggøre det unikke natur- og kulturområde. Partnere i projektet er Slots- og Kulturstyrelsen, A. P. Møller Fonden, støtteforeningen De fem Hald’er foruden Naturstyrelsen og Viborg Kommune.


Projektet er på vej til at være gennemført og forventes at åbne endeligt for offentligheden medio 2020. Renovering, tilgængeliggørelse og forskønnelse gennemføres af arkitektfirmaet Erik Brandt Dam, der blev udvalgt efter konkurrence i 2016.


VIBORG MUSEUMS DEL I PROJEKTET

Viborg Museum har som en del af projektet gennemført omfattende arkæologiske undersøgelser i 2018-2020, der har ændret på hele forståelsen af områdets spændende og dramatiske historie.


De fem Halder rummer således høje natur- og kulturhistoriske kvaliteter, som nu på sublim vis bliver fremhævet i kraft af arkitekt Erik Brandt Dams visionære projekt. Samtidig er der blevet tilvejebragt ny og spændende viden om områdets 800-årige historie, som kan bringes i spil i nye og kvalitetsfyldte formidlingsformer og få en natur- og kulturoplevelse til at gå op i en højere enhed.