17 år med metaldetektor på Viborgegnen har kastet både en guldskat fra jernalderen og en møntskat fra vikingetiden af sig. Men det er de små brikker i puslespillet om vores fælles fortid, der lokker Rasmus Søndergaard ud på markerne weekend efter weekend. Kom og hør om Rasmus’ rejse tilbage i tiden, om almindelige og mere spektakulære fund, fællesskabet og den kollektive viden samt om samarbejdet med museet.
Foredraget er arrangeret af Viborg Museumsforening.
Tidspunkt: 30. september kl. 19:00-21:00.
Sted: Viborg Ungdomsskoles auditorium, Reberbanen 13, Viborg.
Pris: Voksne 85 kr. Børn gratis.
I 1830 ankom kunsthistorikeren N.L. Høyen til Viborg og blev hurtigt betaget af byens gamle domkirke. Mødet mellem den indflydelsesrige Høyen og den store middelalderlige kirkebygning blev indledningen til en ambitiøs restaurering, som fra 1863 og frem blev iværksat under ledelse af arkitekten N.S. Nebelong.
Resultatet, som vi kender det i dag, har siden været udskældt for at være kedeligt og uden den nerve, som kendetegner middelalderens århundredegamle bygningskunst. Men Viborg Domkirke er først og fremmest et monument over 1800-tallets europæiske arkitekturstrømninger, der stræbte efter at genskabe fortiden i en ren og uforfalsket udgave. I den stående domkirke smelter periodens politiske og kulturhistoriske visioner sammen til en samlet helhed.
Arrangeret af Viborg Museum og støttet af Viborg Museumsforening og Kulturelt Samråd, Viborg Kommune.
Tidspunkt: 7. oktober kl. 19:00-21:00.
Sted: Viborg Ungdomsskoles auditorium, Reberbanen 13, Viborg.
Pris: Voksne 85 kr. Børn gratis.
Hvordan endte en munk fra Øm Kloster med at blive biskop i Viborg? Johannes Thomsen vil bl.a. fortælle om kilderne til det, vi ved om Gunner og om hans studieophold ved Universitetet i Paris, hvor han blev undervist i 'De syv frie kunster' og teologi, om hans tid som cisterciensermunk i Øm og som biskop i Viborg. Hovedkilden er foredragsholderens oversættelse af M. Cl. Gertz' latinske originaltekst, men han vil sætte den ind i en anden sammenhæng end den, Gertz umiddelbart så den i.
Foredraget er arrangeret af Viborg Museumsforening og Bisp Gunners Gilde, støttet af Folkeuniversitets Komitestyrelse og Kulturelt Samråd, Viborg Kommune.
Tidspunkt: Torsdag den 22. oktober 2026 kl. 19:00-21:00.
Sted: Viborg Ungdomsskoles auditorium, Reberbanen 13, Viborg.
Pris: Voksne 85 kr. Børn gratis.
Alken Enge ved Skanderborg har i de senere år vakt stor interesse blandt arkæologer og historieinteres-serede. Den voldsomme og meget omfattende menneskeofring af flere hundrede krigere lige e.Kr. ved Skanderborg er af en helt unik karakter, som ikke kendes andre steder fra det nordeuropæiske område. Nye vinkler belyses af fundet. Især er det fortællingen om den arkæologiske udgravnings-historie og resultaterne heraf, der belyses, men også særlige emner som det humane knoglemateriale, dyreknogler, de få våben fra fundet, historien om landskabet, som efterfølgende bliver forladt.
Foredraget er arrangeret af Viborg Museumsforening og støttet af Folkeuniversitets Komitestyrelse og Kulturelt Samråd, Viborg Kommune.
Tidspunkt: 28. oktober 2026 kl. 19:00-21:00.
Sted: Viborg Ungdomsskoles auditorium, Reberbanen 13, Viborg.
Pris: Voksne 85 kr. / Børn gratis.
Hack Kampmanns skolebygning har gennem de seneste 100 år dannet rammen om Viborg Katedralskole. Vi markerer jubilæet med en rundvisning på skolen. Undervejs får vi et indblik i, hvordan der har været drevet skole, og hvordan institutionen Viborg Katedralskole har udviklet sig i perioden. Kom med på en tur, hvor vi kommer bag facaden på en af byens markante uddannelsesinstitutioner.
Arrangeret af Viborg Museum.
Tidspunkt: 11. november 2026 kl. 19:00-21:00.
Sted: Viborg Katedralskole, balustraden (søjlerne ved indgangen til Katedralskolens gård), Gammel Skivevej 2, Viborg.
Pris: Voksne 85 kr. Børn gratis.
Historiker ved Moesgaard Kasper H. Andersen fortæller denne aften med afsæt i pragtværket Ansgar - Nordens apostel gennem 1200 år om kristen-dommens tidlige rødder i Danmark. Med godt overblik og blik for de dramatiske detaljer fører han publikum tæt på Ansgar – både som historisk person og som en figur i senere fortolkninger. Foredraget giver indsigt i samspillet mellem tro, magt og politik i vikingetidens Norden og viser, hvordan fortællingen om “Nordens apostel” har været med til at præge vores opfattelse af kristendommens indførelse i Danmark.
Foredraget er arrangeret af Viborg Museumsforening og støttet af Folkeuniversitets Komitestyrelse og Kulturelt Samråd, Viborg Kommune.
Tidspunkt: 25. november 2026 kl. 19:00-21:00.
Sted: Viborg Ungdomsskoles auditorium, Reberbanen 13, Viborg.
Pris: Voksne 85 kr. / Børn gratis
I 70 år har Harboøre og kemifabrikken Cheminova levet med og af hinanden. Fabrikken skabte arbejdspladser, velstand og udvikling, men også Danmarkshistoriens største generationsforurening. I dette foredrag dykker vi ned i den ambivalente historie om Cheminova & Vestjylland. Det er en kompleks fortælling om en giftig arv, egnsudvikling, "en fantastisk arbejdsplads", ulighed mellem land og by samt tabet af natur. En historie om fremskridt og forurening og om de spor, industrien efterlader i både landskabet og lokalsamfundet.
Arrangeret af Viborg Museum og støttet af Viborg Museumsforening og Kulturelt Samråd, Viborg Kommune.
Tidspunkt: 13. januar 2027 kl. 19:00-21:00.
Sted: Viborg Ungdomskoles Auditorium, Reberbanen 13, Viborg.
Pris: Voksne 85 kr. / Børn gratis.
Omkring år 600-500 f.v.t. går Skandinavien fra bronzealder til jernalder. Jernet tages i brug, og med det følger nye grav- og offerritualer,
bebyggelsesskikke og en helt ny anvendelse af landskabet. Før har man ment, at de skandinaviske stammer lukkede sig om sig selv, men ny forskning viser, at den skandinaviske elite havde tætte relationer til centraleuropæiske fyrstefamilier og deres handelsnetværk. Foredraget fortæller om det store skift i Norden og de keltiske stammer, deres byer og verdensopfattelse. Vi hører om krigerfælles-skaber, hovedkult og kunsthåndværk.
Foredraget er arrangeret af Viborg Museumsforening og støttet af Folkeuniversitets Komitestyrelse og Kulturelt Samråd, Viborg Kommune
Tidspunkt: 27. januar 2027 kl. 19:00-21:00.
Sted: Viborg Ungdomsskoles auditorium, Reberbanen 13, Viborg.
Pris: Voksne 85 kr. Børn gratis.
I begyndelsen af 1600-tallet blev Danmark ramt af gentagne krige og besættelser, der lagde lokalsamfund øde. I nogle områder døde op mod halvdelen af befolkningen som følge af krig, sult og epidemier. Men hvordan håndterede man det kaos, som krigene medførte? Foredraget handler om de mennesker, krigen ramte: kvinden, der mistede sin mand og sine børn og måtte begrave dem, fordi hun var på flugt; skrædderen, der blev tortureret, fordi han nægtede at aflevere sit sølv til kongens soldater; og præsten, hvis kirke blev revet ned, så altertavlen kunne bruges som brænde.
Arrangeret af Viborg Museum og støttet af Viborg Museumsforening og Kulturelt samråd, Viborg Kommune.
Tidspunkt: 10. februar 2027 kl. 19:00-21:00
Sted: Viborg Ungdomskoles Auditorium, Reberbanen 13, Viborg
Pris: Voksne 85 kr. Børn gratis
De store gravhøje fra bronzealderen er stadig synlige i det danske landskab. De var ikke kun gravsteder, men også monumenter. Sammen med begravelserne fortælles bronzealderens forsvundne historie gennem gravhøjene. Hvordan blev de bygget? Hvem byggede dem? Og hvem blev begravet i dem? Det er alle spørgsmål, der kan være med til at kaste lys over bronzealderens samfund. Casper Sørensen har i sin ph.d. undersøgt, hvordan svar på spørgsmål om samfundets strukturer og familiemønstre kan søges ad alternative veje. Det er endnu ikke lykkedes at afdække slægtskabsforhold gennem DNA fra bronzealderens begravelser i Danmark. Derfor sætter foredraget fokus på, hvordan man med andre indgangsvinkler kan nærme sig sporene efter familier, slægter og magtfulde individer i bronzealderens samfund. I foredraget gives der et bud på svarene.
Foredraget er arrangeret af Viborg Museumsforening og Æ Fjandboarkiv.
Tidspunkt: 24. februar 2027 kl. 19:00-21:00.
Sted: Viborg Ungdomsskoles Auditorium, Reberbanen 13, Viborg.
Pris: Voksne 85 kr. Børn gratis.
Et museum samler ikke genstande, og et arkiv samler ikke arkivalier. I virkeligheden indsamler vi historier. Historier om levet liv. Historier, der hjælper os med at forstå, hvordan vores forfædre var i verden. Dermed handler historierne også om os selv. Denne aften vil Viborg Museum og Æ Fjandboarkiv dykke ned i skattekisten og fortælle nogle af de gode historier fra Stoholm og omegn med udgangspunkt i vores magasiner. Hvad har formet de mennesker, der har boet her gennem de seneste 2000 år? Og er det muligt at bedømme, hvilken af de gode historier der er bedst?
Arrangeret af Viborg Museum.
Tidspunkt: 10. marts kl. 19:00-21:00.
Sted: Stoholm Bibliotek, Iglsøvej 5, Stoholm.
Pris: Voksne 85 kr. Børn gratis.
Kom med på rundtur i Viborg Kommune, hvor vi skal høre om resultaterne af det seneste års udgravninger. Der er høj graveaktivitet i Domkirke-kvarteret i forbindelse med de planlagte omlægninger. Vi skal bl.a. høre om et brøndanlæg ved Gråbrødre Kirke Stræde og se, hvad vi får af nye oplysninger ved at følge ledningsarbejdet i Viborgs middelalderlige bykerne. På Viborg Vestermark er der undersøgt bebyggelse fra bronzealderen og et spændende gravanlæg fra yngre stenalder. Ved Foulum er der undersøgt en del af et såkaldt hulbælte fra ældre jernalder.
Foredraget er arrangeret af Viborg Museumsforening.
Tidspunkt: 31. marts kl. 19:00-21:00.
Sted: Viborg Ungdomsskole, Reberbanen 13, Viborg.
Pris: Voksne: 85 kr. Børn Gratis.