Navngivet 1931 og opkaldt efter den berømte biskop Gunner (1152-1251). Valdemar Sejr, der på denne tid var konge i Danmark, satte Viborg-biskoppen meget højt. I følge levnedsskildringen Vita Gunneri episcopi Vibergensis anvendte kongen i høj grad biskop Gunners råd og hjælp ved affattelsen af Jydske Lov i 1241. Gunner døde på Asmild kloster og blev begravet i Sct. Kjelds kapel i Domkirken. Vejen fik i 1933 navneforandring til Krudthusvej.