RETTENS VEJ - Viborg Museum

Rettens vej

 

Er I klar til at møde ret og uret, når vi går i de historiske fodspor af forbrydere og lovhåndhævere?

Gennem 1000 år har Viborg været central for lov og ret i Danmark. Fra vikingetiden over middelalder til retsopgør vækkes historier til live om retsvæsenets udvikling og forskellige tiders brug af straffe.
Historier, der har formet vores nutidige samfund og forståelse af retfærdighed.
Forløbet er særligt velegnet til historie, samfundsfag, kristendom og dansk i 8. klasse, hvor der arbejdes med temaer om ondskab, retfærdighed, tilgivelse, forbrydelse og straf.
En dunkel byvandring gennem Viborgs historiske gader vil give eleverne mulighed for at møde fortidens lokale forbrydere og lære om deres skæbner. Med afsæt i virkelige sager vil vi reflektere over korporlige straffe, hekseprocesser, retsopgøret efter 2. verdenskrig og meget mere.

Læs mere om forløbet på KLC.

 

Mødested: Margretheplænen, nord for Domkirkepladsen, Stænderpladsen 3, 8800 Viborg

Varighed: cirka 1,5 time

Periode: Hele året

Målgruppe: 7.-10. klasse

Pris: 600,- pr. forløb (inkl. moms)

Bemærk: Husk fornuftigt tøj og fodtøj. På KLC finder I materiale som kan bruges i forbindelse med byvandringen.

 

Book forløbet her - gerne minimum 14 dage i forvejen.

 

Udvikling af undervisningsforløb

Viborg Museum udvikler undervisningsforløb til dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser i tæt samarbejde med undervisere og pædagoger. Hvert forløb bygger på forskning og faglig viden og kvalitetssikres af relevante fagfolk.

Forløbene bliver grundigt testet, inden de udbydes, og de evalueres løbende for at sikre høj kvalitet og relevans. Vi samarbejder desuden med lokale kulturaktører som animationsmiljøet, Kulturskolen, biblioteket og Skovgaard Museet for at skabe engagerende og tværfaglige læringsoplevelser.

Find flere detaljer om vores undervisningstilbud hos Kulturelt Læringscenter Viborg. og Skoletjenesten.dk