stendyngegrave, oksekærre, gravplads - Viborg Museum

Arkæologi

ARKÆOLOGI OG LOVEN

Ved byggemodninger, tracégravninger, råstofindvindinger, naturgenopretninger og mange andre jordarbejder, går museet ind i hvert enkelt tilfælde og vurderer, om der er behov for en arkæologisk forundersøgelse og egentlig undersøgelse.

DETEKTORBRUG OG DANEFÆ

Genstande fra oldtid, middelalder og nyere tid har en kulturhistorisk værdi. Derfor bør du kontakte dit lokale museum, hvis du mener at have fundet en genstand, der har en historie at fortælle. På museet bliver genstanden vurderet, bestemt og registreret.

KULTURHISTORISKE RAPPORTER

Efter afslutningen af en arkæologisk undersøgelse udarbejdes altid en udgravningsrapport (den faglige dokumentation) samt en kulturhistorisk rapport til bygherren. Den kulturhistoriske rapport giver en oversigt over undersøgelsens forløb og resultater, samt sætt...

MÅNEDENS FUND

Her kan du læse om månedens fund på Viborg Museum.

NYT PSYKIATRIHOSPITAL

Udgravningen af den middelalderlige Sct. Mikkels Kirke og Kirkegård begynder 1. marts 2024.

GÅDEFULDE STENDYNGEGRAVE

Viborg Museum har i 2022 udgravet 42 stendyngegrave fra stenalderen. Læs om resultaterne her.

LUNDHØJE

Viborg Museum har i 2021 foretaget arkæologiske undersøgelser af gravhøjen Lundhøje ved Gullev. Læs om resultaterne her.

TOFTUM NÆS

Viborg Museum har nu foretaget nye undersøgelser på Toftum Næs.

GAARDSDAL DEPOT

Viborg Museum udgravede i 2020 i samarbejde med finder og detektorfører Amund Segerhard et bronzealderdepot med fornemme kvindesmykker ved Gaardsdal. Her kan du læse mere om fundet og resultaterne af undersøgelser i forbindelse med udgravningen.

UDGRAVNINGEN I ARNBJERG

Forud for byggemodning i den nye bydel Arnbjerg foretog Viborg Museum udgravninger i 2018 og 2019. Her på siden kan du læse historier om fund fra udgravningerne.

ØSTER KØLSEN

Ved Øster Kølsen har Viborg Museum undersøgt en bebyggelse fra ældre jernalder, som har været delvist omkranset af et grøftforløb. Læs mere om historikken og resultaterne her.

Gådefulde stendyngegrave

 

Viborg Museums arkæologer undersøgte i 2022 en lokalitet ved Guldbækvej vest for Viborg, hvor der fremkom helt enestående spor i form af 42 stendyngegrave fra den fra mellemste del af bondestenalderen for cirka 5000 år siden (ca. 3100-2800 f.Kr.). Stendyngegravene er en af vor fortids mest gådefulde gravtyper, der ved Guldbækvej ligger som perler på en snor langs et formodet samtidigt vejstrøg.

 

Stendyngegrave optræder som to parallelle, omtrent badekarformede nedgravninger, der begge indeholdt begravede okser med hovedet placeret på jorden, iscenesat som stod oksen op i levende live. I mange tilfælde er de to oksegrave efterfulgt af, hvad der tolkes som en hel eller symbolsk struktur af en vogn, hvorpå den døde antages gravlagt med sine gravgaver. Efterfølgende blev gravanlægget dynget til med sten, hvoraf navnet kommer. Ved Guldbækvej er stenene i nyere tid blevet fjernet, hvorfor vi i gravene kun finder et fåtal af det oprindelige antal sten.

 

Glad arkæolog foran et sæt oksegrave fra stendyngegrav, hvor enkelte sten stadig var bevaret. Foto: Viborg Museum.

 

 

Oversigts/dronefoto af hele udgravningsfeltet. Nederst ses en klynge stendyngegrave under udgravning. I den nederste halvdel forløber vejen som en sort til lys stribe på tværs af udgravningsfeltet. Nederst til venstre en lys cirkel der er aftryk efter gravhøjen, der beskyttede de to stendyngegrave med bevaret knoglemateriale. I toppen yderligere en klynge grave, der samtidig viser at forløbet fortsætter mod nord uden for udgravningsfeltet. Foto: Viborg Museum.


42 stendyngegrave

 

Fundet af 42 stendyngegrave ved Guldbækvej er den største koncentration af stendyngegrave, som er blevet undersøgt i mere end 50 år! Forud for fundet ved Guldbækvej kendtes ca. 300-400 stendyngegrave fra omtrent 50 forskellige lokaliteter, hvoraf en stor del blev udgravet i 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne. Fundet har givet opmærksomhed i fagkredse. Gennem samarbejde med førende eksperter kan lokaliteten på skuldrene af de seneste 20 års forskningsindsats og fornyet naturvidenskabeligt fokus, forhåbentligt bringe skelsættende nyt for vores forståelse af gravtypen.

    

TV: Stendyngegrav i fladen set fra enden af ”vognen” med de to aflange parallelle nedgravninger til okserne længere fremme. Foto: Viborg Museum.

TH: Afrensning af et sæt oksegrave. Foto: Viborg Museum.

 

Gravlagte okser

Organisk materiale er fremkommet i form af fire hele eller dele af underkæber samt enkelte lemmeknogler, som vi formoder er fra gravlagte okser. Denne type fund er yderst sjældne, og kun dukket op i fåtal ved tidligere udgravninger. De hjembragte knoglerester er noget af det, der kan bidrage til at forbedre vores viden gennem naturvidenskabelige analyser. Ydermere kan placeringen af både knogler og formuldede spor forhåbentligt give indblik i alderen og positionen af de to gravlagte dyr. De blev fundet i to grave, der blev dækket af en jordopbygget gravhøj opført i den efterfølgende enkeltgravskultur (c. 2800-2400 f.Kr.). Det ekstra lag oven på gravene har ydet altafgørende beskyttelse for det dyrebare organiske materiale.

 

 

Illustration af stendyngegrav. Illustration: Thomas Rune Knudsen.

 

Seks flotte flintøkser

Seks flotte flintøkser er fremkommet som gravgaver til nogle af begravelserne. Alle med en smule forskellighed, der afspejler udvikling af øksemoden over tid. Derfor kan de bidrage til at placere fem forskellige grave i tid inden for den 300-årige periode, hvor gravskikken stod på. Let atypisk er økserne fundet både i oksegrave og vognstrukturen, da de ved andre undersøgelser overvejende er fundet i vognstrukturen.

 

Fem flotte flintøkser på rad og række. Foto: Viborg Museum.

 

Bondestenalderen i en brydningstid

Stendyngegravene er et regionalt afgrænset fænomen, der kendetegner den sene tragtbægerkultur i store dele af Nord- og Vestjylland. De adskiller sig markant fra storstensgravene, som de tidsmæssigt afløste. Samtidig findes de ofte i sammenhæng med gravlæggelser fra den efterfølgende enkeltgravskultur, der er kendetegnet ved de individuelle begravelser af mennesker under gravhøje. Stendyngegravene er dermed placeret kronologisk i en brydningstid mellem to hovedperioder af bondestenalderen.

 

En dødsrejse mod det næste liv

Iscenesættelsen af et vogntog med okse, vognstruktur og gravlæggelse leder tankerne hen mod opførslen af en dødsrejse mod det næste liv. Idéen bliver yderligere styrket idet stendyngegravene ved Guldbækvej følger et, efter alt at dømme, samtidigt vejstrøg. Samhørigheden med en vej er et træk der ses fra enkelte andre lokaliteter. Måske blev de 42 fra Guldbækvej gravlagt langs et vejstrøg, hvorpå de rejste da de var i live? De efterladte må således have rejst side om side med deres forfædre på vejen, såfremt den har eksisteret på samme tid. Alderen på vejen er et af de store spørgsmål, som vi håber at kunne besvare ved analyser i nær fremtid.

 

Udgravningen blev afsluttet i December 2022.