Juli 2019: Månedens detektorfund er et rigtig flot hængesmykke fra vikingetiden. Juli 2019: Vikingens hængesmykke - Viborg Museum

Arkæologi

Aktuel Udgravning - Arnbjerg

Forud for byggemodning i den nye bydel Arnbjerg foretager Viborg Museum udgravninger henover sommeren. Følg med i de spændende fund her på siden.

Aktuel udgravning - Hald Slot - De Fem Halder

Som et led i projektet De Fem Halder er arkæologerne fra Viborg Museum nået til ruinen af Hald Slotn. Den er også kendt som Jørgen Friis´ Hald eller Bispens Hald.

Detektorbrug og danefæ

Genstande fra oldtid, middelalder og nyere tid har en kulturhistorisk værdi. Derfor bør du kontakte dit lokale museum, hvis du mener at have fundet en genstand, der har en historie at fortælle. På museet bliver genstanden vurderet, bestemt og registreret.

Liste over detektorfund 2017, 2018 og 2019 fra Viborg Museum

Her kan du få et kronologisk overblik over månedens detektorfund på Viborg Museum.

Arkæologi og loven

Ved byggemodning, vejanlæg, kloaknedlægning, råstofindvinding, anlæggelse af søer m.v. går museet ind i hvert enkelt tilfælde og vurderer, om der er behov for en arkæologisk forundersøgelse

Kulturhistoriske rapporter

Efter afslutningen af en arkæologisk undersøgelse udarbejdes altid egentlig udgravningsrapport (den faglige dokumentation) samt en kulturhistorisk rapport til bygherren. Den kulturhistoriske rapport giver en oversigt over undersøgelsens forløb og resultater, sam...

  •  

September 2019: En fin borgerkrigsmønt

Viborg er kendt for at være en gammel møntprægningsby, som tog sin begyndelse under Knud den Store omkring 1018. Månedens detektorfund er en borgerkrigsmønt, der er så fin, at en ret præcis datering har været mulig.

 

Mønter fundet i jorden fra før reformationen i 1535 er alle danefæ. Den største gruppe af disse mønter er danske penninge - populært kaldet borgerkrigsmønter. Faktisk er hele 20 procent af alle registrerede detektorfund i Viborg Kommune borgerkrigsmønter. 

Mønter fra en borgerkrig?

Borgerkrigsmønter er betegnelsen for en gruppe af små underlødige danske mønter fra middelalderen. De blev præget i den urolige tid fra 1241 til 1375, der kulminerende med kongemagtens fallit og sammenbrud omkring 1330.

Forringet kvalitet

Mønterne blev præget stadig mere upræcist og dårligt. Deres sølvindhold blev løbende forringet, indtil de til sidst stort set kun bestod af billigt kobber. De store fundforekomster af borgerkrigsmønter, der er udmøntet især under Erik Klipping (1259-86), Erik Menved (1286-1319) og Christoffer 2. (1320-26, 1329-32), antyder, at møntproduktionen må have udgjort millioner af mønter.

Datering af mønten

I de fleste tilfælde er mønter af denne type, der er fundet i jorden, så slidte og korroderede, at vi ikke kan typebestemme og datere dem mere præcist. Men i enkelte tilfælde kan det faktisk lade sig gøre. Ved Kølsen på sydsiden af Skals Ådalen, har Rasmus Søndergaard fundet en del borgerkrigsmønter. Og månedens detektorfund kan faktisk bestemmes til at være slået under Christoffer 2. og sandsynligvis udmøntet i Viborg.

Vigtig viden om Viborg

Viborg som møntprægningsby tager sin begyndelse under Knud den Store i slutningen af vikingetiden omkring 1018. Og vi kan altså se, at Viborg her ca. 300 år senere i 1320’erne stadig har det som privilegium at være udmøntningssted.   

 

August 2019: Da vikingerne blev kristne

Månedens detektorfund er et vidnesbyrd om den gryende kristendom i vikingetidens Jylland.


Rasmus Søndergaard kan endnu engang bryste sig af at stå bag månedens detektorfund her på Viborg Museum. Denne gang er det med et meget tidligt kors med Kristus. Korset er fundet ved Kølsen. Det er knækket i toppen, hvorfor der mangler en øsken til ophængning.

Datering

Formentlig skal korset dateres til slutningen af 900-tallet eller starten af 1000-tallet. Det kan derfor meget vel være omtrent samtidig med den store runesten i Jelling fra midten af 960’erne, hvor Harald Blåtand proklamerede, at han kristnede Danerne. Haralds motiver har formentlig været mere politiske end et egentlig spørgsmål om tro. 

Kristne strømninger

Vi ved, at der før Haralds tid som konge har været kristne strømninger i Danmark. Det vidner bl.a. et fund af en støbeform ved Trend i Himmerland om. I støbeformen er der plads til at støbe både et kors og Thors hammer i en og samme form.

Det gik nogen tid, før de gamle nordiske guder blev helt udkonkurreret. Det kan vi ikke mindst se i symbolerne på vikingetidens og ældre middelalders smykker og dragtudsmykning, som detektorfolk i stor stil bringer frem i lyset i disse år.         

 

KLIK på billederne og se dem i stort format.

 

 

Juli 2019: Vikingens hængesmykke

I denne måned har vi på Viborg Museum kåret et rigtig smukt hængesmykke fra vikingetiden som månedens detektorfund.


Det er præcist et år siden, vi sidst kårede et hængesmykke i Terslev-stil som månedens detektorfund. Detektorfører Rasmus Søndergaard kom forleden dag ind og afleverede et endnu smukkere eksemplar af højeste mode fra midt i 900-tallet – og det kunne vi simpelthen ikke lade ligge i skuffen. I skal også have lov at se det!

 

Sølvsmykke med forgyldte detaljer

Smykket er støbt i sølv, og forsiden med de fine relieffer er efterfølgende forgyldt. Der har oprindeligt været en bred øsken i toppen, hvor kanten er brudt, så det har kunnet hænge i en kæde eller snor om halsen. På et tidspunkt er den knækket af, og i stedet er der blevet loddet nålefæste og nåleskede på smykkets bagside. Så kunne smykket sættes på klædedragten som en broche. Nålefæste og nåleskede er også sidenhen forsvundet, så der i dag kun kan anes rester på lodningen.

 

Et godt fund fra området ved Vejrum

Smykket måler tre centimeter i diameter og er dermed en smule mindre end sidste års fund fra Skals. Fundstedet er denne gang i nærheden af Vejrum 10 km øst for Viborg.

 

KLIK på billederne og se dem i stort format.

 

  

 

Juni 2019: De første mønter i Danmark

 

Kris Astrup har endnu en gang haft heldet med sig. Ikke mindre end tre fine romerske sølvmønter slået under kejser Marcus Aurelius, der regerede fra 161-180 e.Kr., dukkede i løbet af april og maj op af mulden ved Løvel.

 

De ældste mønter, vi kender fra Danmark, er de romerske sølvmønter kaldet denarer, der er slået i Romerriget primært mellem 64 og 165 e.Kr. For bare 30 år siden var denarer en sjældenhed på disse breddegrader, hvorfor man betragtede lokaliteter med fund af disse, som særligt rige centralpladser med kontakter ud i verden. Der var sågar teorier om, at alle de fundne denarer var bevidst deponeret. Med den stadigt større udbredelse af detektorarkæologien er antallet af Denarer mangedoblet siden.

Ikke et sjældent syn i dag

I dag kendes der godt 6000 jordfundne eksemplarer i Danmark. Selvom mønterne er slået i 1. og 2. århundrede har de sikkert været lang tid undervejs til Danmark. Ofte er eksemplarerne, der er fundet her, slidte efter mange håndteringer, hvilket indikerer en lang brugstid. Faktisk er mønter af denne type ofte dukket op i sammenhænge, der dateres helt op til slutningen af ældre germansk jernalder i midten af 500-tallet.

Andre gode fund på samme sted

Således har detektorfører Kris også på samme mark fundet et dragtspænde fra slutningen af 300-tallet eller starten af 400-tallet - en såkaldt korsformet fibel. Det indikerer aktivitet på stedet i dette tidsrum, hvorfor denarerne muligvis også skal knyttes hertil. I Danmark indføres en egentlig møntøkonomi først i løbet af 1000-tallet ved udgangen af vikingetiden. Men da de romerske denarer meget sjældent er knækket eller klippet i stykker, har de næppe været en del af en betalingsform efter sølvvægten alene. Det ses heller ikke ofte, at der er gennemboringer i denarerne, så de kunnet bruges som vedhæng. Det ses dog i de fleste tilfælde ved de noget mere fåtallige romerske guldmønter fra samme periode.

Mere om mønthistorien

Du kan læse mere om Danmarks mønthistorie i bogen ”Fra Denar til daler” fra 2018, der gratis kan hentes her:

KLIK HER OG HENT MERE LÆSESTOF
 

 

KLIK på billederne og se dem i stort format.


Billedtekst: På mønten til venstre er det Marcus Aurelius' hustru Faustina II, der er portrætteret. I midten er det Marcus Aurelius selv. Portrættet på mønten til højre kan ikke umiddelbart bestemmes.

 

 

 

Maj 2019: Gemte krigeren lidt til sig selv?

 

En halsring af det pureste guld dukkede op af mulden ved Bjerringbro. Nu er den månedens detektorfund.


I påsken var Rasmus Søndergaard ude med sin detektor nord for Bjerringbro på en lokalitet, der igennem de seneste ti år har været en af de mest fundrige pladser i Viborg Kommune.

Et guldsmykke

Selvom der er gået rigtig mange timer på markerne, dukker fine genstande stadig op af jorden. Denne gang var det det pureste guld, som glimtede i solen. Et fire centimeter langt snoet stykke på ca. 10 gram. Oprindeligt har det formentlig været et stykke af en halsring, som vi bl.a. kender fra våbenofferfundene i Illerup Ådal ved Skanderborg. Her er der flere gange i yngre romersk og ældre germansk jernalder ofret krigsbytte. Ofte er de ofrede genstande sønderbrudte. Således er en halsring i guld af samme udformning og dimension som stykket fra Bjerringbro også brudt i mindre stykker. Denne halsring er ofret ved den tidligste foreteelse i Illerup omkring 200 e.Kr.

Krigerens erobring?

Måske har en kriger fra Bjerringbroegnen deltaget i slaget på den vindende side, og så har han holdt lidt tilbage til egen lomme af ofret til krigsguderne? Det er i øvrigt tydeligt at se på guldstykket, som Rasmus fandt, at det er vredet over og ikke klippet itu, som det oftest ses ved betalingssølv og -guld. Der kendes lignende halsringe af sølv, som i flere tilfælde er fundet i kvindegrave. Halsringe af guld af denne type forbindes dog i kraft af våbenofferfund til det højtstående militære miljø.

 

April: Ringenes herre?


Vi kører lidt i ring og kårer for anden gang i træk en ring fra middelalderen til månedens detektorfund.


Den meget smukke ring er fundet af detektorfører Brian Christensen på en mark ved en herregård sydøst for Viborg.

Guldringen har to indfattede safirer. Den skal formentlig dateres til 1300 -eller 1400-tallet. Ringen har tilhørt en person i de højere samfundslag, men om den har tilhørt fruen eller herren på godset, kan være svært at afgøre.

Umiddelbart vil den med vore dages øjne dømmes som et kvindesmykke, men med en indre diameter på 21 mm er ringen i den store ende af skalaen.

Det kan tænkes, at den har været båret uden på et par handsker, og så kan den jo godt have siddet på en fornem dames finger, som ikke har været plaget af slidsomt arbejde.

 



 
Klik på billederne af ringen og se dem i stort format: 


Marts: Sølvring med runer og majuskler

Detektorfører Jens Hvams spade stødte i forbindelse med Midtjysk Detektorforenings årlige træf på en meget fornem ring. Nationalmuseets førende runolog finder dette fund særdeles spændende.

Marts måneds detektorfund er ikke et spritnyt fund. Til gengæld har dette fund fået en seniorforsker på Nationalmuseet til - efter at have set fotos af ringen - at skrive en begejstret mail retur med ordene ”Den er MINDST månedens fund”.


Årets træf gav mange fund

Tilbage i oktober 2018 fandt Midtjysk Detektorforenings årlige træf sted. Over 100 detektorførere deltog i årets træf, der var arrangeret i samarbejde med landsbysamarbejdet Fjordklyngen. For andet år i træk foregik det omkring Skals og Ulbjerg. Udgangspunktet for det tre dage lange arrangement var den gamle skole i Låstrup, der i dag er et multikulturhus med navnet Værestedet. Her holder Fjordklyngen primært sine arrangementer. 


Et fornemt spadestik

Der blev brugt mange timer på markerne hen over weekenden af de talrige detektorførere. Heldigvis resulterede det i en stor mængde spændende fund. Derfor gik der et par måneder, inden foreningens formand var færdig med registreringen af de mange fund med GPS-koordinater mv.

I februar blev fundene afleveret til museet.På træffets første dag stak Jens Hvam sin spade i jorden på en mark ved Skals, efter at have fået ”et godt signal”. Frem i dagens lys kom en sølvfingerring med inskriptioner af runer på indersiden og latinske majuskler (versaler) og tegn på ydersiden.


Runernes betydning

Inskriptionerne på ringens yderside er formentlig forkortelser for latinske besværgelser eller værneformler, som har rod i kristendommen. Meningen med forkortelserne har fortabt sig i historiens glemsel, men muligvis er det en forvansket gengivelse af en såkaldt THEBAL-formel, der kendes fra guldringe fra 1100-tallet.

Den indvendige runeinskription giver umiddelbart ingen mening. Der kendes en parallel til fundet fra Skals, som har samme trekantede tværsnit og meget lignende inskriptioner, fundet ved Gørding nord for Ribe for over 100 år siden. Her er der ikke lykkedes at tolke runernes betydning. Seniorforsker Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, der er førende runolog, har ud fra fotos af ringen sendt denne beskrivelse af ringens inskription:


Indskrifterne på fingerringene kan ikke læses lineært og på den måde give mening. Det er forkortelser og omskrivninger af hellige ord, som måske kan have både kabbalistisk jødisk og antik oprindelse. De kan også have oprindelse i vikingetidens magiske ord som þistil kistil mistil (tidsel, lille kiste, mistelten), som vi kender fra forskellige kilder. Det kan fx være helbredende planter, der her henvises til. Jeg vil nødigt lave en translitteration af runerne uden at have set ringen selv, eller uden at have set fotos af hele ringskinnen rundt, men der er ingen tvivl om, at der et sted står mitlitþæls”. ”


Lisbeth Imer mener heller ikke, at der er tvivl om, at ringene og deres magiske ord har skullet fungere helbredende eller afværgende som en slags amuletter.


En kilde fra Glasgow fra o. 1200 skriver om den kendte THEBAL-formel, at den skal skrives på en guldring og bæres på fingeren”.


En ring til en betydningsfuld mand?

Ud fra ringens diameter på 22 mm tolkes det til at have været en mandsring. En guldring med lignende latinske inskriptioner er fundet i ærkebiskop Karl den Rødes grav i Lund (†1334). Derfor er det muligt, at ringen skal knyttes til en gejstlig mandsperson - måske præsten i Skals?    

 


Februar: Smukt lille guldvedhæng

Guldfund er en sjældenhed. Selv for de mest ihærdige detektorfolk. Derfor var begejstringen også stor hos Sidse Stephensen, da hun kort før jul fandt et smukt lille guldvedhæng ved Tapdrup.

Der er ingen tvivl om, at motivet forestiller de tre bogstaver IHS, der er et såkaldt Jesumonogram. De tre bogstaver er de første tre bogstaver i den græske stavemåde for Jesus ”ΙΗΣΟΥΣ”. Forkortelsen er på latin blevet tolket som Iesus Hominum Salvator, hvilket betyder 'Jesus, menneskenes frelser'.

IHS-monogrammer bliver udbredt i det latinsktalende, katolske Vesteuropa fra anden halvdel af 1300-tallet, hvorfra en helt lignede udformning af IHS blandt andet kendes fra stenarbejde i Saint-Martins Kirke i L’Isle-Adam 25 km nordvest for Paris.

Smykket er svært at datere

I danske kirker kendes IHS-monogrammer fra både kalkmalerier og udsmykning af altre fra slutningen af middelalderen og helt frem til i dag.

Men hvor gammelt er guldvedhænget fra Tapdrup så? Guld holder sig jo fortræffeligt i jorden i modsætning til mange andre materialer, så fordi smykket ser velbevaret ud, er det ikke ensbetydende med, at det ikke har nogen særlig alder.

Der er ingen stempler i guldvedhænget, så her er der desværre ingen hjælp at hente. Og det er ikke lykkedes os at finde lignende smykker. Vi kommer således ikke nærmere en datering end, at det kan være op til 600 år gammelt. 

På vej til Nationalmuseet

Det kristne guldsmykke fra Tapdrup skal til danefævurdering på Nationalmuseet. De kan forhåbentlig inddrage eksperter i religiøs ikonografi, som kan komme en datering nærmere. 

 

Smykket måler 1,4 cm og vejer 1,68 g.


Januar: En sølvmønt fra før møntøkonomien

Månedens fund er endnu en gang gjort af Peter Grapenthin. Denne gang har han været ude med detektoren ved Vester Tostrup nord for Møldrup. Peter har fundet en hel arabisk sølvmønt, der ud fra gennemboringen at dømme, har fungeret som hængesmykke. De arabiske mønter, de såkaldte dirhems, kom til Nordeuropa og Danmark i stort antal i løbet af vikingetiden. Der er således fundet mere end 100.000 af dem i Norden alene.

De omtales ofte som kufiske mønter på grund af den anvendte skrift, der stammer fra byen Kufa. Møntens oprindelsessted skal findes i den centrale del af det nuværende Irak, nord for Bagdad.

Det er faktisk sjældent vi ser hele eksemplarer af dirhems. Ofte er de klippet i stykker og brugt som betaling efter sølvvægten.

I løbet af vikingetiden blev sølv mere og mere vigtigt i handlen. I starten som en vare, som man betalte med efter vægt. Derfor findes ofte ituklippede smykker, barrer og altså mønter af sølv. Det var for at få sølvvægten afstemt i den indgående handel. De ældste danske mønter er fundet i både Ribe og Hedeby, men overgangen til at bruge mønter som betalingsmiddel slog først for alvor igennem i starten af 1000-tallet, hvor bl.a. Viborg bliver møntslagningssted under Knud den Store.

 

Mønten måler 2,8 cm i diameter og vejer 2,5 g. Oprindeligt har vægten på dirhems været 3 g, så gennemboringen og slitage må have fjernet 0,5 g vægt.

 

 

 

December: Den sydskandinaviske dyrestil i det midtjyske

Månedens fund er en smule forsinket. Vi har ventet i spænding på, at Peter Grapenthin ville komme forbi med sine fine fund fra Sundstrup, hvor de tre fint ornamenterede og forgyldte stykker kom op af mulden for nylig. Og vi syntes egentlig det har været ventetiden værd!

 

De tre stykker som de så ud efter skånsom afrensning på marken. Stykkerne måler henholdsvis 1,4, 2,2 og 2,4 cm. Foto Peter Grapenthin

De tre stykker som de så ud efter skånsom afrensning på marken. Stykkerne måler henholdsvis 1,4, 2,2 og 2,4 cm. Foto Peter Grapenthin.

 

Stykkerne er i bronze og har fortinnet bagside og forgyldt reliefmønster på forsiden. De er udført i den såkaldte sydskandinaviske stil D, hvilket placerer dem i den sene del af germansk jernalder i 700-tallet. Inddelingen af stilarterne i yngre germansk jernalder i grupperne A til F blev foretaget af Mogens Ørsnes i en afhandling tilbage i 1966. Her er kronologien af genstande dekoreret i stil D næsten udelukkende foretaget på genstande fra Bornholm, på nær et stykke, der stammer fra en grav fra Sønder Borup. Der findes ikke umiddelbart en opdateret oversigt over fund i stil D, så spredningsbilledet har nok ændret sig en smule, men afstanden fra Sundstrup til Sønder Borup er kun 6 km, så måske er der to kerneområder i udbredelsen af denne mere sjældne stilart?    

Men hvad er de tre stykker en del af? Der er foreslået, at de er en del af et beslag. Men der er ikke synlige nittehuller til montering, og bagsiden er fortinnet, hvilket må formodes at være overflødigt ved et beslag. Kunne det så være en del af en fibel (dragtspænde)? Det kunne det godt, men der ikke rest af nålefæste eller nåleskede på bagsiden. Til gengæld er der rest af en langsgående liste på bagsiden af det ene stykke. Det kunne være rest af en liste med gennemboringer, hvorigennem snore fra perlekæder på en fornem kvindes dragt har gået for at sprede perlekæderne. Altså er vores bedste bud en perlespreder. Sådanne dekoreret i sydskandinavisk dyrestil, kendes fra gravfund fra Nr. Sandegård netop på Bornholm.  

 

Illustration af J. Kragelund, Skalk.

På tegningen ses eksempler på perlespredere. Illustration af J. Kragelund, Skalk.

 

 

 

November:1000 år gammelt – men fremragende kunsthåndværk

Da Peter Werner en dag sidst i august gik med sin detektor ved Sahl hoppede hans hjerte nok et slag over, da han så, hvad der lå på spaden. Et forgyldt dyrehoved, smukt udformet i Mammen stil, kiggede op på Peter. I hans verden var det en bjørn. Og det hænger jo nok sammen med at Peter for nogle år siden blev angrebet af en bjørn under en jagt i Rumænien. Men det er en helt anden historie … Dyrehovedet er stiliseret og forestiller et større rovdyr. Men om det er ulv, bjørn eller noget helt tredje, må være op til beskueren.

 

Stykket ses fra siden og underside, hvor nitterne fra hæftning er synlige. Stykket måler ca. 4 cm i længden. Foto: Mikkel Kieldsen, Viborg Museum.

 

Stykket er et beslag, der har siddet nittet på en større genstand, der utvivlsomt har tilhørt en person i de øverste samfundslag. Peter Werner har selv set en lighed med dyrehovederne på det fornemme Cammin-skrin. Og det kan jo ikke udelukkes, at fundet har siddet på et lignende skrin.

Du kan læse mere om Cammin-skrinets spænende historie og endelige her>>    

 

 

Oktober: Den fornemmes herres smykke

Månedens fund er et fint og intakt ringspænde fra vikingetiden. Ornamentikken på spændet indikerer en oprindelse i det baltiske område, og vidner altså om kontakter fra det midtjyske og vidt omkring.

Ringspænder blev brugt til at fæste kappen med, og anses typisk som et mandssmykke. De ofte prangende ringspænder fortalte omgivelserne om ejerens status, men havde også en praktisk funktion. Mændenes kapper var ofte lavet af tunge materialer, såsom uld eller pels. Nålen skulle derfor være kraftig, hvis den skulle kunne klare vægten af kappen. Kapperne blev oftest lukket over højre skulder, så sværdarmen var fri.

Ringspændet er fundet ved Foulum af Frank Munk Nielsen.

 

  •  

September: Gentagelsens glæder

 

Månedens detektorfund for september er noget forsinket, da spændende udgravninger og konferencer har lagt beslag på vores tid. Men du skal ikke snydes for en ligearmet bøjlefibel.

 

Valget er denne måned faldet på en klassiker inden for detektorfund: En såkaldt ligearmet bøjlefibel med stregornamentik, der er en af de mest vanlige fund af fibler (dragtspænder) fra jernalder og middelalder. Og skal vi være helt nørdede, så er det en type F2 efter Ørsnes.


Ikke et sjældent fund - men stadig et vigtigt fund

Du tænker måske: ”hvis vi nu har så mange af denne genstandstype, hvorfor er det så stadig væsentligt at registrere og indsamle?”

Jo, det fortæller stadig, at der har været aktivitet i området, hvor den er fundet. Og vores datering af denne type fibel er forholdsvis snæver til den første del af yngre germansk jernalder - dvs. omkring 550 til 600 e.Kr.

En præcis indmåling af genstanden er vigtig. For begynder vi at få flere fund fra samme område, kan det præcise spredningsmønster eksempelvis fortælle os om en handelsplads placering eller en bebyggelses udstrækning.


Fundet i Almind

Den heldige finder af denne fibel er Dorin Hategan fra Almind, hvor fundet også er fra.

 

 

 

 

 

August: Fine fund trods tørkens udfordringer

 

Sidse Stephensen har sammen med andre frivillige i løbet af sommeren hjulpet museet med at afsøge udgravningerne ved Arnbjerg med en detektor. Her fandt hun det dragtspænde, der nu er valgt som månedens detektorfund.

Den exceptionelle, tørre sommer vi har haft i år har også indvirkninger på arkæologien og detektorhobbyen. Der høstes meget tidligere end normalt, så mange er allerede i svingninger på markerne. Jorden er tør og hård, og det gør det svært at grave på de signaler man får.


Tørke giver et godt arkæologisk overblik fra luften


En kommende gevinst ved tørken, bliver når luftfotos fra 2018 er tilgængelige. Her vil der ganske givet kunne ses mange hidtil ukendte lokaliteter som afgrødespor i de tørre marker. Det vil kunne hjælpe detektorfolkene til at udpege de mere interessante steder at søge.

 

Tørke giver også arkæologiske udfordringer

 

Også på museets udgravninger giver tørken udfordringer. Ved Arnbjerg syd for Viborg Søndersø har museet hen over sommeren været i gang med udgravninger forud for byggemodning til det nye parcelhusområde. Når jorden tørrer ud, bliver nuanceforskellene også meget vanskelige at se. Derfor har vi været nødsaget til at bruge vandingsanlæg for at kunne udskille stolpehuller, gruber m.v.

 

Frivillige detektorførere hjælper i udgravningen

 

I forbindelse med undersøgelserne har flere detektorfolk lagt mange frivillige timer i at afsøge området med detektor. Sidse Stephensen har nok været den mest flittige, og det har resulteret i mange fine fund. Bl.a. har hun fundet et lille ca. 2 cm bredt dragtspænde i Urnesstil med bevarede tekstilrester stadig siddende på smykket.

 

Et 1000 år gammelt smykke

Dragtspændet har vi valgt skal være månedens detektorfund. Smykkets urnesstil var udbredt i Skandinavien i slutningen af vikingetiden og i starten af middelalderen. Det vil sige, at smykket er lavet for ca. 1000 år siden.

Sidse gjorde det helt rigtige: Hun behandlede fundet forsigtigt og lagde det i køleskabet, indtil det kunne afleveres på museet. Sådanne skrøbelige fund har det bedst ved en stabil temperatur, og derfor er køleskabet en god løsning.

Tillykke til Sidse med månedens fund og tak for indsatsen på Arnbjerg! ”

 

 

 

Juli: Man skal have øjnene med sig

 

Månedens detektorfund i juli 2018 er for en gang skyld ikke gjort med detektoren men med øjnene.


Det er Peter Grapenthin, der har haft det skarpe blik med sig på en detektortur ved Gammel Hvam i den nordligste del af kommunen. Her fandt Peter ud over flere fine metalgenstande også en meget fin og velbevaret dobbeltkonisk tenvægt lavet af ler. Den vejer 45 g og måler ca. 4 cm på det bredeste sted, og har siddet på enden af en ten for at give noget vægt til at trække tråden ud som skulle spindes.

Formen på tenvægten er kendt fra både vikingetid og ældre middelalder, hvilket vil sige fra ca. 800-1200 e.Kr. Fundet indikerer bebyggelse i området fra denne periode, og den har således ligeså meget udsagnsværdi som de fine metalfund, og den er endvidere med til at nuancere billedet af stedets og bebyggelsens funktion og historie.

Vi er rigtig glade for at få sådanne fund indleveret når de også er ledsaget af en præcis angivelse af fundsted, gerne et GPS-koordinat.

Tenvægt

Tenvægt af ler Tenvægt

 

Juni: En mønttut fra Knud den Helliges tid

 

Månedens detektorfund kommer denne gang fra den østligste del af Viborg Kommune ved Tindbæk.

 

Finderen er Svend Erik Poulsen, der tidligere har haft æren for månedens fund tilbage i juni og juli 2016.

Svend Erik er selv lidt af en møntekspert, og han blev derfor hurtig klar over, at det var noget af en sjældenhed, han havde fået op af mulden.

Møntstakken
Fundet er en såkaldt mønttut, der dækker over en sammenkorroderet stak af mønter. I dette tilfælde 4 sølvmønter slået under Knud den Hellige, der regerede landet mellem 1080 og 1086.

Et unikt fund
Det særlige ved den ene af de to synlige mønter i tutten er, at den måske er udmøntet i AROS altså vor dages Aarhus. Det er ikke hidtil kendt som udmøntningssted på denne tid. Derfor kan Svend Eriks fund fra Tindbæk altså være den første mønt, vi kender til af denne type. Det er et unikum.

Kort om Knud den Hellige
Knud den Hellige endte i øvrigt sine dage d. 10. juli 1086 i Skt. Albani Kirke, hvor han blev dræbt sammen med sin bror Benedict og 17 hirdmænd. De havde søgt tilflugt i kirken efter et jysk oprør mod kongen. oprøret skete oven på et fejlslagent togt til England, som skulle have erobret det tabte land tilbage.

 

  •  

Et hængesmykke og en ornamenteret genstand i bronze

 

På grund af travlhed på den arkæologiske arbejdsmark gled månedens detektorfund for april 2018 ud. Derfor er vi tilbage med dobbelt styrke for maj.


Månedens dobbelte detektorfund er begge gjort af Flemming Sørensen, der har været både ihærdig og heldig.

 

Nr. 1: Hængesmykke i sølv
Det første fund er et hængesmykke i sølv fra vikingetiden. Det blev fundet ved Skals. Smykket er i Terslev-stil, opkaldt efter smykker af samme type fundet i en stor vikingetids sølvskat ved Terslev på Sydsjælland.

Smykket måler 4,5 x 3,7 cm. Dateringen er midten af 900-tallet.

 

 

Nr 2: Ornamenteret bronzegenstand
Det andet fund er også fra vikingetiden. Det dukkede op af mulden kun ca. 5 km længere mod nordvest ved Nr. Rind. Den fint ornamenterede bronzegenstand i Umesstil har formentlig været monteret som beslag på en større genstand, da den kun er ornamenteret på den ene side. Men hvad har den siddet på som udsmykning? Vores indledende forslag var en mankestol, som det bl.a. kendes fra Mammen-fundet. Men jernresterne i stykket indikerer noget andet. Måske er det nok snarere den ene af to kindplader til et hestebidsel. Selve biddet har sandsynligvis været af jern, og det er det, vi ser rester af.

Stykket måler 8 x 4,5 cm. Dateringen på beslaget fra Nr. Rind er også fra vikingetiden - omtrent midten af 1000-tallet.  

 

 

 

 

En historisk sølvmønt

 

Månedens fund er fra 1600-tallet. Det er således noget yngre end de fund, vi plejer at beskæftige os med her på siden.


Det drejer sig om en vægtig sølvmønt på 28,5 gram med en diameter på 4,4 cm. Mønten er fundet af Morten Sahl Carlsen ved Hjermind nord for Bjerringbro. Der er tale om en såkaldt Taler, som er slået under Kejser Ferdinand 2. i 1624.

Mortens bror Henrik fandt faktisk også en flot, stor sølvmønt fra 1624 ved Hjermind i 2016. Den er ligeledes slået under Ferdinand 2. De to mønter er dog fundet så langt fra hinanden, at de næppe stammer fra samme begivenhed.  

Historien bag mønten

Under den danske deltagelse i Trediveårskrigen, kaldet Kejserkrigen 1625-29, lod den danske konge Christian 4. sig vælge som hærleder af en sammenslutning af nordtyske fyrstendømmer, da det danske rigsråd nægtede at lade kongeriget deltage i krigen.

Efter flere drabelige slag med bl.a. den Tysk-romerske Kejser Ferdinand 2.s hær blev Christians hær slået tilbage, og Jylland blev erobret af den Katolske liga i 1627.
Mange skatte bestående af sølvtøj og sølvmønter blev gemt af vejen i den jyske muld i denne periode.

Sandsynligvis er mønterne kommet herop med soldaterne under Kejserkrigen. De har måske brugt den til at købe varer for, og dermed er mønterne endt hos lokalbefolkningen. Eller måske har en af Hjerminds indbyggere tjent i hæren under Christian 4. Eller…? Mulighederne er mange.

Lidt om møntenheden

Møntenheden Taler stammer fra udmøntningsstedet Hall i Tyrol og kan følges tilbage til 1486. Taler refererer til dalen i alperne og blev i de følgende århundrede en fælles overordnet betegnelse for store europæiske sølvmønter. Senere bliver navnet forvansket og er formentlig også oprindelsen til Dollar.          

Derfor er mønten danefæ, selvom den dateres til senere end 1536

Det her en gentagelse fra tidligere Månedens fund, men nok værd at gentage.
Overordnet set står der i danefæreglerne, at alle mønter fra 1536 og før er danefæ, mens dem fra 1537 og frem ikke er danefæ. Læs mere her. 

Det særlige ved denne mønt er, at den er danefæ - selvom den er efterreformatorisk, fordi der er særbestemmelser for særligt store sølv- og guldmønter fra efterreformatorisk og nyere tid. Det skal understreges, at der ikke må handles med fund, der er kategoriseret som danefæ. 

 

 

 

 

Februar 2018: Forgyldt pladefibel i Borrestil

 

Månedens detektorfund i februar er sådan set lidt snyd, fordi dette fund slet ikke er fra i år. Det er tilbage fra oktober 2017, hvor finderen Peter Grapenthin havde en af de bedre dage med detektoren.

 

Vi fik først dette fund ind på museet kort før jul, og midt i juletravlheden blev det lidt glemt… Nu dukkede den op af kassen igen og smuk og forgyldt - det er den jo. Det drejer sig om en lille ca. 2,5 x 2 cm, let oval pladefibel med indtrukne sider.

Stilen er den såkaldte Borrestil, som primært kendes fra ældre vikingetid i 800- og starten af 900-tallet. Særligt kendetegnende for Borrestilen er de små nærmest trekantede hoveder, der har Mickey Mouse lignende ører.

På fiblen - eller dragtspændet om man vil - har der siddet et lille hoved og kigget mod hver sit verdenshjørne.

Den lille, fine pladefibel er fundet nord for Vester Tostrup.

 

 

Januar 2018: en gulddrage


Månedens fund er for os på Viborg Museum en lidt ukendt størrelse. Guldfiguren forestiller naturligvis en drage, og den har ganske sikkert siddet som afslutning på en genstand. Men på hvilken genstand?


Gulddragen er fundet af Rasmus Søndergaard ved Øster Kølsen. På museet kunne vi godt tænke os nogle gode bud på, hvad figuren har været brugt til. Detektorfører Rasmus Søndergaard har derfor for nyligt vist et billede af gulddragen til medlemmerne af Facebook-gruppen Detektor Danmark. Det resulterede i flere forslag til, hvad den har været anvendt til. Desværre resulterede det ikke i en sikker identifikation.

Et par forskellige bud går på, at der kan være tale om et stokkebeslag eller en knivende. Intet er derfor afklaret – ikke engang gulddragens alder kender vi med sikkerhed. Stilen er dog umiskendelig kinesisk inspireret.

Har du et forslag - gerne med en parallel til dragen - hører vi derfor meget gerne fra dig. Du kan sende en mail til Mikkel Kieldsen (mik@viborg.dk) eller skrive en hilsen med dit forslag til Viborg Museum på Facebook.

Vi ønsker alle et godt nytår fra os på Viborg Museum!

 

 

 

December 2017: Et stiliseret mandeansigt på et bronzesmykke

 

Månedens detektorfund i december er et stiliseret mandeansigt omgivet af dyreflet på et bronzesmykke fra yngre germansk jernalder.

 

Kris Astrup havde egentlig ikke den store tro på at finde noget særligt på de marker ved Løvel, som han netop havde fået tilladelse til at søge på med sin detektor. Men allerede den første dag var der gevinst.

Pulsen kom op og hænderne i vejret, da han så, hvad der kiggede tilbage på ham fra mulden. Et stiliseret mandeansigt på et bronzesmykke omgivet af dyreflet fra yngre germansk jernalder (550-750 e.Kr.).

Der er tale om en såkaldt pladefibula. Smykket har i højpoleret tilstand med hjælp af nåleanordningen på bagsiden siddet og prydet klædedragten.

Grundformen af det rektangulære smykke er godt kendt, mens vi ikke mindes at have set en lignende udsmykning her fra Viborgegnen. Der findes dog lignende stykker fra Gl. Lejre på Midtsjælland.

Tillykke til Kris med det flotte fund, der af Viborg Museum er udvalgt som månedens detektorfund i december!

 

 

En pragtfibel fra Lee

 

Månedens fund er en virkelig fantastisk smuk sag. Den forgyldte bronzefibel har tre indlagte granatsten.

 

Den er dekoreret med cirkulær stempelornamentik og har en gennembrudt spiralplade, som har beskyttet spiralen til nåleanordningen på smykkets bagside.

Granatstene må være importeret fra Norge, Sverige eller området omkring Rhinen, hvor der er de nærmeste naturlige forekomster af denne halvædelsten. Udformningen af smykket er udpræget nordisk. Dateringen er slutningen af ældre -eller starten af yngre germansk jernalder omkring 550 e.Kr.

Der kendes kun to lignende fibler fra Danmark. Den ene fra en udgravning ved Stavnsager øst for Randers, den anden blev fundet med detektor på Midtsjælland. 

 

Smykket her er fundet af Rasmus Søndergaard ved Lee nord for Bjerringbro.

 

 

 

Månedens fund er et stykke af en bronzenål

 

Bronzenålen er formet som en skivehovednål med et guldbelagt, ornamenteret hoved, der er svagt hvælvet. Den er ornamenteret med fem cirkler. Nålen er også ornamenteret på hele den bevarede del af nålen, hvilket er meget usædvanligt.

 

Detektorfører Henrik Vinter fandt månedens detektorfund. Nålens bevarede længde er på 3,7 cm. Bruddet ser ud til at være relativt nyt. Efter Henrik Vinters fund har Viborg Museum været på arbejde i marken uden for Gulev syd for Bjerringbro for at foretage en mindre undersøgelse. Undersøgelsen påviste væsentlige rester af en gravhøj.

Detektorføreren tog lige en tur mere
Nogle uger efter fundet af bronzenålen var Henrik igen på tur over marken med sin detektor. Her fandt han spidsdelen af en bronzenål, der formodes at være fra samme nål. Dette stykke er 4,7 cm langt og uornamenteret. Her ser brudfladen ud til at være gammel. Hvis det er korrekt, at de to dele er fra samme nål, har den altså været over 8,5 cm lang.

 

 

Lidt om denne type nål
Nålen kaldes en Baudou's type XXVB1 og dateres til yngre bronzealder periode IV, ca. 1100-900 f.Kr.
Hvis du vil vide mere, kan der virkelig nørdes igennem med bogen: Evert Baudou: "Die regionale und chronologische Einteilung der jüngeren Bronzenzeit im Nordischen Kreis.”

 

 

 

 

Månedens fund er en ægte guldmønt

Guldmønten er fra 1422. Den er rullet sammen, så den har kunnet sidde på en kæde eller i en lædersnor.

 

Den kan stamme fra en medgift, som vi ved har været en tradition i området omkring Tautenburg i Tyskland. På samme mark ved Skjern Hovedgård er der fundet et lommesolur, som meget vel kan være fra samme egn. Muligvis har adelsslægten på Skjern Slot/Hovedgård haft alliancegiftemål med en adelsslægt fra Tautenburg området. Guldmønten er fundet af Peter Werner.

 

 

Du kan læse mere om emnet her.

En skinnende sol – apropos det danske sommervejr

 

Månedens fund ser måske ikke ud af meget. Men det har i sin oprindelige form været en prægtigt skinnende solskive.

 

Det er et meget fint fund. Selvfølgelig er vi på museet lidt ærgerlige over, at det ikke lykkedes detektorføreren Kim Bloch at finde yderligere af den oprindelig fint dekorerede bælteplade ved sine afsøgninger øst for Almind. Det ville have været fint med bæltepladen i "samlesæt", men sådan skulle det ikke være.

Stykket er den midterste del af en bælteplade med spiralornamentik og er fra den sidste del af ældre bronzealder omkring 1400-1100 f.Kr.

 

 

Et stykke af en bælteplade fundet ved Almind i 2017

 

En hel og meget smuk bælteplade fra Langstrup på Nordsjælland med samme spiralornamentik pryder den danske 200 kr. seddel.

 

 

 

Du kan læse mere om bæltepladen fra Langstrup på Nationalmuseets hjemmeside

 

Almind Nord 2017.jpg

Månedens fund – sommerens gåde.

 

Månedens fund er lidt af en gåde for os på Viborg Museum. Vi har simpelthen ikke set noget lignende. Og de normale ”livliner” har ikke kunnet pege os i en retning, som giver en sikker identifikation af tid, sted og anvendelse.

 

Månedens fund er en bronzefigur, som vejer 64,7 g og har fladt baghoved med en let fladhamret nitte. Den er ca. 45 mm høj og har en rundet bund, så den ikke kan stå. Det er formentlig en kvindefigur ud fra hårpragten at dømme.

Vores bedste bud er, at figuren - via nitten bag på hovedet - har været fæstet i seletøj. Så muligvis hesteudstyr. Men er den dansk eller er det importeret? Og har den overhovedet en høj alder? Vi vil naturligvis gerne høre fra dig, hvis du har et bedre bud eller har set noget lignende og kan pege os i den rigtige retning.

Fundet er gjort af Leif Malmberg ved Daugbjerg i et område, hvorfra vi tidligere har modtaget detektorfundne metalgenstande fra både vikingetid og middelalder. 

DSC_0002.jpg

Juni 2017: En korsfibel af råhedetypen

 

Månedens detektorfund er fra ældre vikingetid, hvilket i runde tal vil sige 800-tallet. Der er tale om et dragtsmykke – en såkaldt korsfibel af Råhedetypen.

 

Denne type fibel er opkaldt efter en lokalitet sydvest for Ribe. Smykkets form er et ligearmet kors med streg- og cirkelornamentik. På bagsiden har der været en nåleanordning med spiralfjeder. Denne har fungeret som lukning til at holde klædestykker sammen.

Lidt om fiblens form
Korsformen har uden tvivl båret en Kristen symbolværdi. Korsfiblerne vidner således om en tidlig kristen indflydelse i det nordiske områdes symbolverden.  

Mest udbredt i Jylland
Detektorarkæologien har bragt denne særlige smykkeform frem og gjort vores kendskab til udbredelsen af typen meget mere nuanceret. Således kendte man i 2011 til 18 fund af denne type. Så vidt vi ved, kendes der i dag til 43 stykker. Smykketypen har sin hovedudbredelse i det jyske med den største koncentration omkring Ribe.

Fundet ved Sønder Rind
Månedens detektorfund er gjort af Per Jensen med en Deus-detektor ved Sønder Rind.

Læs mere om korsfibler
Hvis du vil vide mere om korsfibeltypen, har Claus Feveile skrevet om det i tidsskriftet KUML fra 2011.

Se hvordan du skaffer årbogen.

Månedens detektorfund juni 2017.jpg

Maj 2017: Endnu en smuk celleemaljefibel

 

Månedens detektorfund er endnu en gang en celleemaljefibel. De er utroligt fine og relativt sjældne, så dette fund fortjener titlen som månedens detektorfund.


Der er indtil videre fundet fire celleemaljefibler i Viborg Museums ansvarsområde: En blev fundet i kaserneområdet i Viborg, en blev fundet i Lee nord for Bjerringbro, en i Kirkebæk vest for Viborg Den nye fibel er fundet af Mark Pauls ved Nørre Rind.

Kort om celleemaljefibler
Fiblen er et meget smukt kvindesmykke fra slutningen af vikingetiden eller starten af middelalderen - det vil sige sidst i 900-tallet til slutningen af 1000-tallet. Smykket er en såkaldt celleemaljefibel af angelsaksisk- sydskandinavisk type. Som betegnelsen antyder, har den sin hovedudbredelse i Sydskandinavien og Sydøstengland.
Smykkeformen med indlagt emalje er inspireret af de ældre korsemaljefibler, der i sin oprindelige form stammer fra det karolingiske og efterfølgende ottonske rige i det centrale Europa i 800 og 900-tallet.

Emaljeprocessen
Emaljen er lavet ved at udfylde de enkelte felter med et glasgranulat, hvorefter det varmes op til glassets smeltepunkt (ca. 800 ⁰C). At lave sådanne smykker har krævet et indgående kendskab til materialerne, og processen er har været tidskrævende. Det må formodes, at kun ganske få specialiserede håndværkere har kunnet udføre emaljesmykker.”

Månedens detektorfund maj 2017.jpg

April 2017: En flot danefæ-sølvmønt

 

Månedens fund er en flot, stor sølvmønt på 9,5 g fra 1644 slået under Christian IV i København, Glückstadt eller Christinia (Oslo).

 

 

Beskrivelse af mønten
Forside: monogram
Bagsideindskrift: JUSTUS (JEHOVA) JUDEX. På grund af denne indskrift kaldes mønten også Hebræer.

Her blev mønten fundet
Mønten er fundet ved Elsborg (mellem Rødkærsbro og Kjellerup) af Søren Holten-Møller.
Vi kender ikke til bebyggelse fra 1600-tallet i området, hvor mønten blev fundet, så den er formentlig tabt ved markarbejde eller lignende.

Mønten er danefæ
Overordnet set står der i danefæreglerne, at alle mønter fra 1536 og før er danefæ, mens dem fra 1537 og frem ikke er danefæ (http://natmus.dk/salg-og-ydelser/museumsfaglige-ydelser/danefae/hvad-kan-vaere-danefae/). Det særlige ved denne mønt er, at den er danefæ - selvom den er efterreformatorisk, fordi der er særbestemmelser for særligt store sølv- og guldmønter fra efterreformatorisk og nyere tid. Det skal understreges, at der ikke må handles med fund, der er kategoriseret som danefæ.

Historien bag mønten
”Hebræer 1 og 2 marker blev udmøntet som krigsmønt i årene 1644-47 i København, Christiania og Glückstadt (1). Udmøntningen blev beordret af Christian IV efter svenskernes uvarslede angreb på Jylland i december 1643.

Kongen ansatte en møntmester
Hen(d)rich Köhler blev ansat som møntmester den 27. marts 1644. Han skulle ifølge sin bestalling slå mønter 9 1/2 lødige (af den 16 lødige mark, dvs. en finhed på 59,3 pct. sølv) (2). Bestallingen nævner ikke noget om møntfoden, men i et brev dateret den 20. januar 1644 til rigshofmesteren Corfitz Ulfeldt henviser kongen til "de danske Mark, som er slagen i min tid" med tilføjelsen "så tør ingen videre Ordre gøres om Myntens valør" (3). Kongen ønskede således ingen åbenhed om udmøntningen.

Manglende fortjeneste resulterede i opskrivning af mønter
”De gamle 1 marker blev slået 25 senere 27 stykker på marken brutto og havde en slutværdi på 20 skilling dansk (4). Udmøntningen startede følgelig med fremstilling af de i dag yderst sjældne (prøve-) 20 skillinge. Da disse imidlertid ikke gav tilstrækkelig fortjeneste, valgte man i stedet at opskrive mønterne til 2 mark (= 32 skilling), som derefter blev udmøntet 21 stykker på den 9 1/2 lødige mark, hvilket gav nogenlunde samme fortjeneste som de gamle 1 marker (5).” fra Dansk Mønt.

 

 

 

10456X1 for og bag stor.jpg

Marts 2017: En trefliget fibel 

 

Månedens detektorfund er en såkaldt trefliget fibel (dragtspænde) med rankeornamentik fra ældre vikingetid omkring 800 e.Kr.

Det var Morten Nielsen, der fandt denne spændende fibel med sin DEUS detektor ved Daugbjerg 18 km vest for Viborg. Fiblen har været brugt som et dragtspænde, hvor det har holdt sammen på et sjal eller en kappe.

Detaljer:

Fiblen er med sine 6 cm i bredden noget større, end vi normalt ser for denne slags dragtspænder. Materialet er bronze, der oprindelig kan have været forgyldt. Det ser vi ofte spor efter. Hvis der oprindeligt har været guld på fiblen, er det eroderet af. Til gengæld er der rester af fortinning på bagsiden. Det har man formentlig gjort for, at den ikke skulle smitte af på dragten når bronzen begyndte at irre.

Et lidt sjovt aspekt ved denne fibel er, at den har rester af to nåleskeder bag på. Det vil sige, at den er gået i stykker og fiblens ejer har efterfølgende valgt at ofre tid og bronze på at reparere den.

 

Fakta om trefligede fibler

Trefligede dragtspænder kom for alvor på mode som smykketype i slutningen af 800-tallet. I sin udformning er trefligede fibler inspireret af lignende stykker fra det karolingiske område (det nuværende Frankrig). Her var funktionen dog en noget anden. Den tjente som remfordeler i sværdophænget til krigsudstyr.

 

Fiblens rejse til norden

Hvordan ender den så i det nordiske område som smykke? Man kan jo forestille sig, at remfordelere er taget med hjem som krigsbytte eller fra plyndringstogter. Formen har appelleret til de nordiske beboere og bliver i de senere typer udsmykket i komplicerede mønstre i de nordiske dyrestilarter opkaldt efter Jelling og Mammen.

 

 

 

09759X-2.JPG

 

Februar 2017: Endnu et pragtfund fra germansk jernalder 

  

I starten af januar 2017 fik vi en meget stor korsformet fibel indleveret. Finderen var denne gang Lars Birch Kristensen og fundet blev gjort ved Finderup sydvest for Viborg.

 

Minder om fund fra november 2016

Det er interessant, fordi vi også i november 2016 fik indleveret en særlig stor, korsformet fibel, der er en sjældenhed. Den nyeste fibel er den mindste af de to. Dateringen er naturligvis den samme for begge fund: ældre germansk jernalder 375-550 e.Kr.

 

Er det mon fra samme kunstnerhånd?

Der er 23 km i luftlinje mellem de to fund fra Finderup og Hjermind. Og selvom fiblen fra Finderup med en samlet længde på 11,5 cm er 1,5 cm kortere, kommer tanken naturligvis, om det kunne være den samme håndværker, der har lavet de to smykker? Grundformen er ens, men ornamentikken er ikke. Og materialet er bronze, hvorimod fiblen fra Hjermind var af sølv. Så der er ikke belæg for at sige, at det er samme mand eller værksted, der står bag.     

 

MD_februar_2017.jpg