År 800 - Vikingegård på området ved Sct. Peder Stræde.

Den ældste bebyggelse i Viborg lå i Sct. Peders Stræde kvarteret. Her er fundet rester af en vikingegård med mange huse, der gentagne gange er revet ned og bygget op igen. De ældste fund kan dateres til 700-tallets slutning.

År 1000 - Store Sct. Peders Stræde anlægges

Den nuværende Store Sct. Peders Stræde anlægges, og der bygges huse langs veje. Bydelen med små værksteder og huse ved Søndersø vokser frem.

År 1018 - Knud den Store lader slå mønt i Viborg

Knud den Store var den første danske konge, der foretog regelmæssige udmøntning. I Viborg boede en af kongens møntmestre, Svartgol, hvis navn sammen med kongens navn og byens navn kom på mønterne.

År 1027 - Hardeknud hyldes som konge på Viborg Landsting.

Hardeknud hyldes ved den første kongehyldning, der er efterretning om. Kongehyldningerne fortsatte middelalderen igennem og ophørte første ved enevælden indførelse i 1660.

År 1060 - Viborg bliver bispeby.

År 1072 - Adam af Bremen nævner i sin Danmarksbeskrivelse Viborg.

År 1086 - Knud den Hellige kommer igennem Viborg på sin flugt fra Børglum til Odense.

År 1103 - Erik Ejegod tager i Viborg afsked med sit folk, inden han drager på pilgrimsrejse.

Erik Ejegod dør på Cypern, inden han når Det hellige Land. En mindesten for kongens er rejst på toppen af Borgvold.

År 1130 - Opførelsen af Viborg Domkirke påbegyndes.

Byggeriet varer ca. 50 år. Af den oprindelige domkirke er i dag kun bevaret krypten.

År 1132 - Viborgs biskop Eskild dræbes under ottesangen foran alteret i Asmild kirke.

Drabet sker formodentligt som led i borgerkrigen imellem kong Niels og den senere kong Erik Emune.

År 1150 - Borgerkrig.

Kongsemnerne Svend og Knud kæmper ved Viborg. Knud flygter gennem Viborg.

År 1151 - Svend befæster Viborg med volde og grave.

Befæstningen går fra Nørresø langs de nuværende gader Volden, Reberbanen, Gravene, Dumpen, Sct. Jørgens Vej til Søndersø. Den befæstede by havde et areal på 67 ha. Kun Roskilde (73 ha.) og Lund (84 ha.) var større.

År 1157 - Slaget på Grathe hede syd for Viborg.

Efter 'blodgildet' i Roskilde, hvor Knud dræbes, kommer det syd for Viborg til slaget på Grathe Hede, hvor Valdemar besejrer Svend og bliver enekonge, senere kaldet Valdemar den Store.

År 1188 - Sankt Kjeld kanoniseres af paven som helgen.

Kjeld havde været leder af katedralskolen og domprovst ved Viborg Domkirke. Efter hans død i 1150 skete der mange undere ved hans grav, især er der beretninger om helbredelser af blinde. I domkirken blev bygget et Sct. Kjelds kapel med alter og helgenskrin.

År 1222 - Gunner biskop i Viborg stift. Bor på bispegården i Asmild.

År 1227 - Dominikanerklosteret, Sortebrødreklosteret grundlægges.

År 1231 - Kong Valdemars Jordebog viser, at Viborg er en højtbeskattet by.

Af de jyske byer betaler kun Ribe højere skatter.

År 1235 - Fransiscanerklosteret, Gråbrødrekloster grundlægges.

År 1241 - Kong Valdemar Sejr bekræfter Jyske Lov.

Jyske Lov var samlet som fælles ret på det jyske landsting i Viborg, og hvis forord og redaktion skyldes biskop Gunner.

År 1259 - Kong Erik Glipping krones juledag i Viborg Domkirke.

År 1286 - Erik Glipping myrdes i Finderup Lade.

Efter mordet begraves Erik Glipping foran højalteret i Viborg Domkirke. Han er den eneste konge, der er begravet i Viborg.

År 1313 - Jyderne nægter at betale skat og planlægger oprør.

Jyderne nægter på Viborg Landsting at betale ekstraskatter til Kong Erik Menveds kostbare krige og planlægger oprør mod kongen. Kong Eriks tyske lejetropper knuser oprøret.

År 1313 - Erik Menved bygger borg ved Borgvold

Erik Menved bygger borg ved Borgvold. For at skaffe vand til voldgravene lader han Søndersø opstemme ved Søndermølle. Vandet stiger 2 m, bydelen ved Søndersø oversvømmes, og den landfaste forbindelse til Asmild forsvinder. Siden har vandstanden i Nørresø og Søndersø haft denne højde.

År 1320 - Kongsborgen på Borgvold rives ned.

Kongemagten er svækket, og Erik Menveds efterfølger Christoffer den 2. må gå ind på kravet i sin håndfæstning.

År 1334 - Danmark er pantsat.

Danmark er pantsat, og junker Otto - Christoffer den 2.s søn - forsøger at nå frem til Viborg med en tysk lejehær. Otto lider nederlag på Taphede øst for Viborg og ender i holstensk fangenskab.

År 1340 - Valdemar Atterdag hyldes på Viborg Landsting.

Efter at Niels Ebbesen har dræbt 'Den kullede Greve' - grev Gerhard - i Randers, hyldes Christoffer den 2.s yngste søn til Danmarks konge på Viborg Landsting som kong Valdemar Atterdag.

År 1340 - Byrådet nævnes første gang i de skriftlige kilder.

År 1355 - Den første afbildning af Viborg bys segl med de to rådmænd.

År 1381 - Borgmestre nævnes for første gang.

År 1393 - Dronning Margrethe indstifter Vor Frue kapel ved domkirken.

Dronning Margrethe indstifter det store Vor Frue kapel, der bygges ved domkirken. Ved alteret i kapellet skal der hver dag til evig tid holdes en Mariamesse, og på Vor Frues dag den 17. august skal der holdes en mindegudstjeneste for dronningen, hendes far kong Valdemar Atterdag og hele hendes slægt med forbønner for de afdødes sjæle. Som betaling herfor skænker dronningen Hald Hovedgård til Viborg bispestol.

År 1396 - Erik af Pommern hyldes som tronfølger.

Dronning Margrethe får på Viborg Landsting sin søsterdattersøn Erik af Pommern hyldet som tronfølger. Samtidig udstedte dronningen den første rigslov skrevet på dansk.

År 1400 - Domprovstegården opføres.

År 1406 - Dronning Margrethe køber en gård med et stenhus ved Nytorvs vestside.

År 1440 - Den 9. april bliver Christoffer af Bayern kronet i Viborg.

År 1440 - Viborg Domkirkes indtægter

Det gamle fællesskab ved Viborg Domkapitel, hvor kannikkerne boede sammen som munke i et kloster, ophæves. Indehaverne af de 15 høje kirkelige embeder ved domkirken bor nu på deres gårde i Viborg, og deres indtægter kommer fra Læsø og de 400 bøndergårde, som fra gammel tid hørte til Viborg Domkapitel. Dertil kom bispesædets gods, som omfattede 600 gårde og møller.

År 1440 - Sct. Kjelds marked

Sct. Kjelds marked nævnes første gang, men det afløses senere af Toftemarkedet, også kaldet Sct. Mauritii marked, der holdes fra den 22. til 24. september.

År 1440 - Viborgs ældste privilegier

Den 11. april udsteder Christoffer det ældst bevarede privilegiebrev for Viborg, som i 38 punkter opregner de rettigheder og friheder tidligere konger har tilstået byen.

År 1442 - Viborgs bylov kopieres af andre jyske byer.

I årene fra 1442 til 1552 kopieres Viborgs bylov af andre jyske byer.

År 1442 - Snapstinget.

7. januar. Den ældste bevarede omtale af Snapstinget i Viborg. Det første møde på Viborg Landsting lige efter juledagene kaldtes snapstinget, og betegnelsen smittede af på det medfølgende marked, det såkaldte Snapstingsmarked i Viborg. Dette var i begyndelsen overvejende et varemarked, som i stigende grad også blev et vigtigt kreditmarked for for jyderne, og dermed en nordlig parallel til det store "Kieler Umschlag" i hansestaden af samme navn. Snapstingsmarkedet mistede pusten i løbet af 1800-tallet og ophører i 1870'erne. Byens andet store marked, Toftmarkedet, havde også sine rødder i middelalderen, men det holdt sig levende langt op i 1900-tallet.

År 1444 - Gejstlige må ikke længere erhverve ejendomme i Viborg uden at betale skatter.

Christoffer af Bayern bestemmer efter en klage fra borgerne i Viborg, at gejstlige ikke må erhverve ejendomme i Viborg uden at betale de normale skatter på ejendommen. Normalt var kirken skattefri af sine besiddelser.

År 1448 - Christian den 1. møder på Viborg Landsting og får sit valg til konge bekræftet.

År 1461 - Et kongeligt privilegium fortæller, at torvedagen i Viborg er lørdag.

År 1462 - Snapstinget holdes lørdag efter Hellig Tre Konger.

Snapstinget holdes lørdag efter Hellig Tre Konger. Det er Viborgs største marked, hvor der handles og ordnes pengeforretninger. Fra 1672 bliver det holdt i marts måned.

År 1467 - Viborg Rådhus nævnes første gang. I 1587 fortælles, at det ligger ved Domkirken.

År 1487 - Den senere Christian den 2. vælges som tronfølger på Viborg Landsting.

Kong Hans får på landstinget valgt sin 6-årige søn - den senere Christian den 2. - som tronfølger.

År 1499 - En kommission fastlægger skellet for Viborgs bymark.

Kong Hans og rigsrådet nedsætter en kommission, der fastlægger skellet for Viborgs bymark efter langvarige stridigheder imellem byens borgere og domkirkens præster.

År 1501 - Brand!

Mange huse, kirker og klostre, bispegård og præstegårde brænder. Fra domkirken reddes kun den store syvarmede lysestage fra 1494.

År 1520 - "Det bondske Viborg med de brandfarlige stråtage"

Morten Børup skriver i sit digt om de danske stiftsbyer om 'det bondske Viborg med de brandfarlige stråtage'.

År 1522 - Klageskrift mod kong Christian den 2.

I Jørgen Friis' bispegård udarbejder en lille kreds af bisper og rigsråder den 21. december et voldsomt klageskrift mod kong Christian den 2. og beslutter at indlede forhandlinger med kongens farbroder, hertug Frederik af Slesvig og Holsten, om at overtage den danske krone.

År 1523 - Den 20. januar proklameres oprøret mod kongen på Viborg Landsting.

Den 26. marts hyldes Frederik på Viborg Landsting som Danmarks nye konge.

År 1525 - Hans Tausen forflyttes fra Antvorskov til Johanniterklosteret i Viborg.

År 1526 - Hans Tausen begynder sine lutherske aftensangsprædikener i Sct. Hans Kirke.

År 1526 - Kong Frederik den 1. beskytter Hans Tausen

Den 23. oktober udsteder Kong Frederik den 1. et værnebrev, der forpligter Viborgs øvrighed til at beskytte Hans Tausen.

År 1526 - Viborgs borgmester forlader byen og landet.

Viborgs borgmester, Peder Stub, forlader Viborg og slutter sig til den landflygtige Christian den 2. i Nederlandene.

År 1527 - Hans Tausen prædiker i Gråbrødre klosterkirke.

Viborgs borgere tiltvinger sig adgang til Gråbrødre Klosterets store kirke, hvorefter Hans Tausen prædiker her.

År 1527 - Viborg Hospital.

Bystyret får kongens tilladelse til at oprette et hospital i Viborg i Sct. Hans Kloster. Det overflyttes i 1541 til Gråbrødre Kloster, der indtil 1950 kaldes Viborg Hospital, hvorefter det igen får navnet Gråbrødre Kloster. I dag rummer klosteret syv lejligheder for ældre.

År 1528 - Viborgs første trykkeri.

Den tyske bogtrykker Hans Vingaard åbner Viborgs første trykkeri, der trykker Hans Tausens og hans medhjælper Jørgen Jensen Sadolins reformatoriske skrifter.

År 1529 - 12 sognekirker nedrives.

Viborgs borgere får kongens tilladelse til at rive byens 12 sognekirker ned og i stedet anvende gråbrødrenes og sortebrødrenes store klosterkirker som sognekirker. Hans Tausen bliver sognepræst ved Gråbrødre Kirke og Jørgen Jensen Sadolin ved Sortebrødre Kirke.

År 1529 - Kirkegårde nedlægges.

To kirkegårde udlægges til torve, mens andre bruges til vejanlæg og bebyggelse. Sct. Hans kirkegård bliver til Nytorv og Sct. Mathias til Hjultorvet.

År 1530 – Domkirkereformen

'Domkirkereformen', hvor ophidsede evangeliske borgere og prædikanter tvinger de katolske præster til at ophøre med at læse de katolske messer i domkirken.

År 1534 - Grevens fejde

Bisperne og højadelen vælger i Ry Kirke Frederik den 1.s søn hertug Christian til ny konge midt under borgerkrigen (Grevens fejde).

År 1535 - Christian den 3. hyldes på Viborg Landsting.

Den 8. marts bliver hertug Christian hyldet som ny konge - Christian den 3. - på Viborg Landsting af repræsentanter fra alle stænder.

År 1536 - Jørgen Friis fængsles.

Den sidste katolske biskop i Viborg Stift, den forhadte Jørgen Friis, fængsles og bliver sat i sit eget fangetårn på Hald Slot.

År 1536 - Skipper Clement henrettes.

Bøndernes leder, Skipper Clement, henrettes offentligt til skræk og advarsel på Viborg Landsting foran Viborg Domkirke. Desuden henrettes andre deltagere i oprøret, bl. a. to borgere fra Viborg, den ene den tidligere borgmester Oluf Skrædder.

År 1558 - Kannikkeresidensen bliver bispegård.

Kannikkeresidensen bliver embedsbolig for biskop Kjeld Juel og har siden været bispegård.

År 1567 - Hele den østlige del af Viborg brænder.

Domkirken, kongens gård, bisperesidensen, 100 adelige bygårde og mange byhuse bliver flammernes bytte. De brandlidte får skattefrihed i 5 år, og kongen indskærper, at alt stråtag skal erstattes af stentag.

År 1570 - "De 24 mænd" nævnes første gang.

'De 24 mænd' - et borgerudvalg, som skal høres af borgmestre og rådmænd, nævnes første gang.

År 1573 - Kongelig tilladelse til Viborgs og Jyllands første apotek, Svaneapoteket.

År 1576 - Den jyske adel modtager den gamle bispegård.

Kong Frederik II skænker den gamle bispegård til den jyske adel, som her indretter møde- og festsal.

År 1584 - Nytorv udvides på kongens befaling.

Nytorv udvides ved, at tårnet - den sidste rest af Sct. Hans Kirke - og flere borgerhuse nedrives. Frederik II ønsker en stor plads, hvor jyderne kan hylde hans 7-årige søn, den udvalgte prins Christian, den senere Christian IV. Som festforestilling opføres sognepræst ved Gråbrødre Kirke Hieronimus Justesen Ranchs skuespil 'Kong Salomons hyldning' - et af de ældst bevarede danske skuespil. Efter hyldningen bliver den brolagte plads overladt til byen med befaling om at bruge den som akseltorv, og Viborgs torv flyttes så hertil fra Gammeltorv, pladsen ved domkirken.

År 1602 - Den frygtede 'hvide pest' kommer til Viborg.

År 1615 - Viborg brænder.

En bøssemager på Nytorv afprøver et gevær, som sætter ild i et stråtag, og i en stærk nordenstorm breder ilden sig til byens sydlige dele. 123 gårde og over 100 boder med små lejligheder til udlejning blev flammernes bytte. Kongen gav tre års skattefrihed til borgere, som forpligter sig til at genopføre deres ejendomme.

År 1618 - Hekseprocesser i Viborg.

Kirsten Nielsdatter Snedkers og Kirsten Lauridsdatter Fassis brændes på bålet.

År 1619 - Takserborgere kommer til byen.

Ny købstadlov, som indfører de såkaldte takserborgere, der skal fastlægge skatteligningen i byen.

År 1622 - Adelens papirer skal læses på Viborg Landsting.

Det bestemmes, at alle adelens skøder samt gave- og pantebreve skal læses på Viborg Landsting.

År 1627 - Viborg besættes af Wallensteins landsknægte.

Den 6. oktober bliver Viborg besat af Wallensteins landsknægte, der plyndrer byen og omegnen, mens byen må sørge for indkvartering og forplejning. Først i 1629 fik Danmark fred, og Jylland og Viborg bliver rømmet af de fjendtlige soldater.

År 1629 - Et bønskrift til kongen beder om hjælp efter kejserlig udplyndring.

Viborgs borgmester Peder Sørensen samler repræsentanter fra de jyske købstæder, som i et bønskrift til kongen beder om hjælp efter de kejserliges udplyndring af 'vores kære fædreneland Jylland'.

År 1631 - Landstinget må flyttes til Holstebro på grund af en heftig blodsot.

År 1644 - General Torstenssons svenske tropper besætter Viborg.

År 1644 - Viceadmiral Corfitz Ulfeldt begravet i Tapdrup.

Viceadmiral Corfitz Ulfeldt fra Skovsgård falder i søslaget ved Fehmarn. Han er begravet i Tapdrup Kirke.

År 1646 - Den første postrute kommer til Viborg.

I begyndelsen fodpost og fra århundredets slutning postryttere.

År 1646 - Børneskole i Viborg

Peder Bering anmoder kancelliet om, at et ledigt værelse på hospitalet må bruges til en dansk skole. Det er første gang, at en børneskole i Viborg nævnes.

År 1655 - Den sidste kongehyldning i Viborg.

Den senere Christian V hyldes på Viborg Landsting. Det er den sidste kongehyldning i Viborg.

År 1657 - For tredje gang på 30 år er fjenden i Viborg.

Den svenske armé besætter Jylland.

År 1659 - Vilhelm af Brandenburg har sit hovedkvarter i Viborg.

Da svenskerne efter freden trækker sig tilbage, bliver de afløst af brandenburgske og polske tropper, som er i forbund med Danmark, og som hærger Jylland værre end svenskerne. Kurfyrst Vilhelm af Brandenburg har selv en tid sit hovedkvarter i Viborg.

År 1660 - Enevældens indførelse betyder store ændringer for Viborg.

Kongerne skal ikke længere hyldes på Viborg Landsting, stændermøderne bortfalder og adelens fester og møder i Viborg ophører. Den enevældige konges hof i residensstaden København bliver det nye centrum.

År 1667 - Brand i Viborg.

Branden begynder i Nytorvsgyde og fortsætter i Sct. Mogens Gade. Fem købmandsgårde og flere huse nedbrænder. Genopbygningen tager lang tid, og Sct. Mogens Gade bliver aldrig så tæt bebygget som før branden.

År 1672 - Fra dette år bliver Snapstinget holdt i marts måned.

Foruden et almindeligt marked er det Jyllands centrale pengemarked. Den tids bank- og kreditvirksomhed afvikles på Snapstinget.

År 1672 - Første mandtalsliste fra Viborg.

Byen har i alt 2.696 indbyggere. 1.862 personer hører til byens selvhjulpne familier, 794 er 'forarmede, fattige eller nyder almisse', 32 er hospitalslemmer og byens 2 tjenere med familie tæller 8 personer. Viborg er nummer tre blandt de jyske købstæder. Aalborg har 4.181 og Århus 3.474 indbyggere.

År 1682 - Viborgs gyldne tid er forbi.

Alle ejendomme vurderes for at skabe et retfærdigt skattegrundlag. Grundtaksten fortæller om øde grunde og forfaldne ejendomme og viser, at Viborgs gyldne tid er forbi. Brande, krige og økonomisk tilbagegang har efterladt dybe ar.

År 1682 - Købstadsforordning.

Købstadforordningen fastsætter, at Viborgs 'velvise fædre' skal være fem: To borgmestre og tre rådmænd og dertil en byfoged.

År 1685 - I kæmnerregnskabet findes i dette år byens lønnede tjenere anført:

4 vægtere, 2 bytjenere, en skorstensfejer, en natmand og en mestermand (byens bøddel). Dertil 2-3 stadsmusikanter og bedemænd, som har monopol på at bede til trolovelse, bryllup, barnedåb og begravelse. Byen bliver styret af borgmester og 2 rådmænd og dertil borgere med ulønnede tillidshverv: Kæmner, fattigforstander, kirkeværger og markmænd.

År 1685 - Første børneskole

Kæmnerregnskabet indeholder også en post på 10 rigsdaler til en skoleholder, som har pligt til at undervise fattige børn vederlagsfrit.

År 1688 - Købstaden Viborg har landets største bymark.

'Christian den Femtes Store Matrikel' opmåler og takserer al landbrugsjord i hele Danmark. Den viser, at Viborg har den største bymark af alle danske købstæder.

År 1720 - Viborgs første skoleplan, som konfirmeres af kongen.

År 1725 - Viborg i tilbagegang.

En skattællingsliste gør det muligt med nogen usikkerhed at beregne Viborgs indbyggertal til 2.170 - Viborg er en by i tilbagegang på dette tidspunkt.

År 1726 - Viborgs store brand.

Branden opstår tirsdag den 25. juni ved 16-tiden under ølbrygning hos handelsmand Peder Vandet på Hjultorvet. Der er kraftig storm fra vest, og inden ilden standser natten imellem den 26. og 27. juni, har den fortæret 71 gårde og 78 huse og boder. 215 familier eller halvdelen af byens indbyggere bliver husvilde. Det er byens centrum med de største gårde og huse, der bliver flammernes bytte sammen med rådhuset, domkirken, bispegården, Sortebrødre Kirke og hospitalet. Med kongens hjælp og betalt af en særlig skat - brandstyr - udskrevet over hele landet bliver de offentlige bygninger genopført på fire år, mens mere end halvdelen af de øvrige brandtomter ligger ubebyggede hen 25 år efter branden.

År 1727 - Viborg Byes Beskrivelse.

Sognepræst Christen Erichsøn: Viborg Byes Beskrivelse. Genudgivet i 1925 og 1984.

År 1728 - Rådhus på Gammeltorv indvies.

Rådhuset på Domkirkepladsen, Gammeltorv, opført af Claus Stallknecht efter den store brand, indvies.

År 1743 - Tugt- og manufakturhuset åbnes.

Baggrunden er tredobbelt. Regeringens merkantilistiske politik, behovet for reformer i straffevæsenet og Viborgs ønske om institutioner, der kan hjælpe den endnu ikke genopbyggede, brandhærgede by. Fangetallet er i starten under 100, men stiger efter 1800 til op mod 400. I tugthuset anbringes betlere, løsgængere, utro tjenestefolk og børn, som er mod deres forældre ulydige og opsætsige. Senere indsættes egentlige forbrydere; den yngste fange er 13 år, den ældste 90.

År 1757 - Stiftsamtmandsgården på Nytorv opføres.

År 1768 - Viborgs styre reduceres.

Viborgs styre består nu kun af en borgmester samt byfogeden, der er udnævnt af kongen.

År 1769 - Danmarks første folketælling.

Viborg har 1.990 indbyggere. Viborg er sjettestørste by i Jylland efter Aalborg, Århus, Randers, Fredericia og Horsens.

År 1773 - Viborgs første avis 'Den Viborg Samler' begynder som ugeblad.

Fra 1803 kommer bladet 2 gange ugentlig, senere 3 og 4 gange ugentlig. I 1839 bliver navnet ændret til Viborg Stiftstidende. 1962 bliver avisen lukket af Den konservative Presse, som har overtaget den.

År 1775 - Der prædikes på tysk hver anden søndag i domkirken.

Efter ansøgning fra regimentschefen gives der tilladelse til, at der hver anden søndag prædikes på tysk i domkirken.

År 1781 - Brandtaksation.

Viborg har 321 ejendomme inklusive kirkerne og de offentlig bygninger.

År 1787 - Folketælling.

2.572 indbyggere, hvoraf militæret udgør 584 eller en fjerdedel af byens indbyggere. Der er 275 menige soldater og 121 officerer, underofficerer og musikere, hvortil kommer deres familier og tjenestefolk i alt 188 personer. Soldaterne er indkvarteret privat, og der bor militærfolk i en tredjedel af byens husstande.

År 1801 - Viborg er vokset.

Folketælling. 2.379 indbyggere, men militæret er reduceret til 16 menige og officerer og 27 hustruer, børn og tjenestefolk, så Viborg er vokset med 338 indbyggere fra 1787 til 1801.

År 1805 - Snapstingets betydning som pengemarked forsvinder.

De gamle landsting ophæves og Snapstingets betydning som pengemarked forsvinder. I stedet oprettes Den kongelige Landsoverret som dækker Jylland. Gamle Vagt opføres under 2. jyske regiments garnisonering i Viborg. Soldater og officerer er indkvarteret hos byens borgere, så der bliver ikke bygget kaserne.

År 1807 - Engelske fanger i Viborg.

Englandskrigen. Der er engelske fanger i Viborg, som borgervæbningen bevogter.

År 1808 - Viborg Kirkegård anlægges.

Viborg Kirkegård anlægges til afløsning for tre mindre kirkegårde ved domkirken, Søndre Sogns Kirke og Gråbrødre Klosterkirke.

År 1809 - Bertel Bruun køber op i Viborg.

Bertel Bruun, klædefabrikant i Fredericia, køber Asmild Kloster med Søndermølle og Åle Mølle. Bruun indretter klædefabrik i Tugt- og manufakturhuset.

År 1811 - Viborgs første teater.

Der stiftes et dramatisk selskab, og Viborgs første teater indrettes i en bindingsværksbygning ved domkirken.

År 1813 - Stillings Gård på Nytorv opføres.

Bygningen huser nu en del af kommunens administration.

År 1814 - Bertel Bruun på Asmild Kloster bygger en træbro over søerne.

År 1816 - Viborg Borgerskole åbnes i Store Sct. Mikkels Gade med 207 elever, 114 drenge og 93 piger.

År 1817 - Jyllands første offentlige bibliotek, Viborg Stiftsbibliotek.

År 1821 - Bertel Bruuns søn Johan Ivar Bruun åbner klædefabrikken ved Åle Mølle.

År 1822 - Bruunshåb får sit navn.

Frederik VI giver tilladelse til, at Åle Mølle og bondegården Holmgård for eftertiden skal hedde Bruunshåb.

År 1826 - Dragheims sygestue.

Barber Chr. Dragheim åbner et sygehus med 12 senge på Hjultorvet. Sygestuen eksisterer i 30 år og bliver drevet med offentlige tilskud under tilsyn af distriktslægen.

År 1826 - Viborgs første fattighus

Viborgs første fattighus oprettes på en gård i Skottenborg.

År 1828 - Ny brandtaksation. Viborg har 402 ejendomme, en fremgang på 81 fra 1781.

År 1828 - Viborg Byes og Omegns Sparekasse grundlægges.

År 1830 - Viborg Læseselskab.

År 1832 - Bryggeriet Odin åbner som hvidtølsbryggeri.

Fra 1869 brygges også bayersk øl. Bryggeriet lukker i 1988.

År 1834 - Viborg Klub stiftes.

Viborg Klub stiftes, først med lokaler i Store Sct. Hans Gade og senere i Sct. Mathias Gade. Da klubben må sælge sin bygning i 1906, indrettes Viborgs første biograf 'Kosmorama' her. Fra 1934 til 1947 er der restaurant med variete og dans under navnet 'Palæ', og fra 1947 til 1983 ejes bygningen af Viborg Borger- og Håndværkerforening.

År 1834 - Folketælling: 3.419 indbyggere i Viborg.

År 1836 - Den nørrejyske Stænderforsamling.

Den nørrejyske Stænderforsamling samles hvert andet år i Viborg. Møderne holdes i det nu nedrevne Stænderhus nord for domkirken.

År 1836 - Hans Tausens Minde anlægges.

Viborgs ældste anlæg, Hans Tausens minde, anlægges på Gråbrødre kirkeplads.

År 1836 - Postrute fra Randers over Viborg til Thisted

Der oprettes en ugentlig postrute fra Randers over Viborg til Skive, Nykøbing og Thisted.

År 1837 - 6 borgerrepræsentanter styrer byen sammen med borgmesteren.

Anordning om købstædernes styrelse: Borgerne vælger 6 borgerrepræsentanter til at styre byen sammen med den kongevalgte borgmester, og der vælges en ligningskommission, som foretager skatteudskrivningen.

År 1840 - Den senere friskole udskilles fra borgerskolen.

En særlig fattigskole for børn af ubemidlede forældre udskilles fra borgerskolen. Den kaldes senere friskolen og får i 1847 egen bygning ved siden af borgerskolen.

År 1843 - Søndagsskole for håndværkslærlinge.

Der oprettes en søndagsskole for håndværkslærlinge, forløberen for teknisk skole.

År 1843 - Teater i Sct. Mathias Gade.

Der indrettes en ny, men primitiv teaterbygning med plads til 400 tilskuere i Sct. Mathias Gade. Den bruges indtil 1906.

År 1844 - Kommunalt brandkorps og politi.

Den gamle borgervæbning omdannes til et brandkorps og et politikorps, der begge er kommunale.

År 1845 - Viborg Handelsstandsforening stiftes.

År 1845 – Arbejdsanstalt

Viborgs andet fattighus, der også fungerer som arbejdsanstalt, bygges i Gravene.

År 1845 - Postforbindelse til Århus

Ugentlig postgang imellem Viborg og Århus over Ans, om sommeren med ridende bud og om vinteren med dagvogn.

År 1847 - Dansesalonselskabet stiftes.

Det arrangerer danseaftener i salonen i Asmild Klosterskov for byens bedre borgerskab. I 1867 åbner selskabets pavillon på Borgvold.

År 1849 - Tyske patruljer jages på flugt.

Den 5. juli kommer major Faber fra 3. dragonregiment ved Rindsholm i kamp med tyske patruljer, der tager flugten, og Viborg bliver ikke besat under Treårskrigen.

År 1850 - Folketælling: 4.039 indbyggere i Viborg.

År 1850 - Daglig postomdeling

Der indføres husstandsomdeling af posten, fra 1863 to gange om dagen og fra 1885 seks gange på hverdage og to på søndage. I landdistrikterne begyndte postomdelingen først i 1894.

År 1851 - Ladeplads i Hjarbæk indvies.

Der indvies en ladeplads i Hjarbæk med landingsbro, pakhus og toldbod. Det sidste fragtskib anløber Hjarbæk med salpetergødning i 1969.

År 1851 - Danmarks første kreditforening åbner i Viborg.

Danmarks første kreditforening, Kreditforeningen for jydske landejendomsbesiddere, placeres i Viborg.

År 1851 - Håndværkerstiftelsen "Lars Worres Minde".

Stiftelsen 'Lars Worres Minde' opføres i Reberbanen. I 1970'erne flyttes den til Sct. Laurentii Vej, da Børnehaveseminariet skal bruge bygningen.

År 1851 - Trikotagefabrikken i Dollerup.

Trikotagefabrikken i Dollerup åbner med et uldspinderi. Fabrikken lukkes først i 1967.

År 1852 - Accisen, afgiften ved byernes porte, ophæves, og Viborgs byporte åbnes.

År 1854 - Viborg Borgerforening stiftes.

Viborg Borgerforening stiftes. I 1871 sluttes den sammen med Håndværkerforeningen og bliver til Viborg Borger- og Håndværkerforening

År 1855 - Der bygges dæmning over søerne og den nye chausse til Randers anlægges.

År 1856 - Det første amtssygehus i Grønnegade.

År 1856 - Håndværkerforeningen stiftes.

År 1856 - Brohuset ved Randersvej.

Brohuset ved Kloster Allé og Randersvej opføres som bolig for broopsynsmanden og som bolig for medlemmer af familien Bruun på Asmildkloster. Det bliver nedrevet i 1956 efter udvidelsen af Randersvej.

År 1857 - Viborgs telegrafstation åbner.

Viborgs telegrafstation åbner i øverste etage i en bygning i Domkirkestræde. I underetagen indretter brandvæsenet sprøjterum.

År 1859 - Viborgs første gasværk.

Viborgs første gasværk anlægges ved Riddergade. Nyt gasværk ved Århusvej i 1900, udvides 1952-58. Gasproduktionen fortsætter indtil 1972.

År 1861 - 'Selskabet til samling af oldsager i Viborg' stiftes.

'Selskabet til samling af oldsager i Viborg' stiftes, senere kaldt 'Oldsagsamlingen i Viborg' og derefter Viborg Stiftsmuseum, nu Viborg Museum. Museet er først i det gamle rådhus ved domkirken og siden i Kreditforeningens og Hedeselskabets store bygning på Hjultorvet.

År 1863 - Jernbane fra Langå til Viborg.

Den første banegård ligger ved Søndersø, indtil den i 1896 bliver flyttet til den nuværende placering.

År 1864 - Viborg besættes af preussiske soldater.

Den 26. april besættes Viborg, og 4.500 preussiske soldater indkvarteres i byen.

År 1864 - Viborg Domkirke restaureres.

Viborg Domkirke må lukkes, da hvælvingerne truer med nedstyrtning. Hele kirken, bortset fra krypten, nedrives, og en ny romansk granitkatedral genopføres. Den nyopføret domkirke indvies i 1876. Genopførelsen blev betragtet som en national opgave efter Danmarks nederlag i 1864.

År 1864 - Byparken Borgvold

Byparken Borgvold anlægges af slotsgartner T. Rothe. Udvides og omlægges 1870 af gartner C. J. Brostrøm.

År 1865 - Viborg bliver garnisonsby.

Viborg bliver garnisonsby, og der bygges depotbygninger og eksercerhus ved Rødevej og garnisonssygehus i Rosenstræde. Soldaterne er privat indkvarteret. Der kommer 758 korporaler og menige til byen foruden et antal officerer. Viborg er garnisonsby indtil 2001, da Prinsens Livregiment flytter til Skive.

År 1865 - Håndværkerforeningens stiftelse opføres.

Håndværkerforeningens stiftelse i Reberbanen nedrives 1972 for at give plads til børnehaveseminariet.

År 1866 - Det danske Hedeselskab stiftes. De første år med kontor i Århus, fra 1907 i Viborg.

År 1868 - De store militære lejrøvelser ved Hald med op til 10.000 deltagende soldater hver sommer.

År 1868 - Kreditforeningens bygning på Hjultorvet tegnet af Julius Trolle.

Fra 1907 er bygningen Hedeselskabets hovedkontor og fra 1980 Viborg Museum.

År 1869 - Købstæderne underlægges indenrigsministeriets tilsyn.

Ny kommunallov indfører byråd, men stadig med en kongevalgt borgmester som formand. Købstæderne er ikke længere underlagt amtmændenes tilsyn, men er direkte under indenrigsministeriet.

År 1872 - Dansk Arbejderforening i Viborg stiftes.

Dansk Arbejderforening i Viborg stiftes af arbejdsgivere. Foreningen bygger et hus som samlingssted i Grønnegade.

År 1874 - Råd-, ting- og arresthuset på Stænderpladsen indvies.

Huset er opført i italiensk renæssancestil og tegnet af arkitekt Julius Tholle.

År 1875 - Viborg Børneasyl oprettes i Sct. Mogens Gade.

År 1877 - Viborg Stifts Folkeblad

Viborg Stifts Folkeblad begynder. Avisen overtages i 1880 af Christen Berg som et af de bergske venstreblade.

År 1877 - Sindsygehuspitalet i Viborg åbner.

Statshospitalet åbnes i Viborg Tugt- og Manufakturhus' gamle bygninger som depotanstalt for uhelbredeligt sindssyge med 300 patienter. I 1906 er patientantallet 700 og i 1925 833.

År 1877 - Viborg Skydeselskab stiftes.

År 1877 - Menighedsplejen i Viborg startes med to diakonisser.

År 1878 - Løveapoteket.

Efter bevilling udstedt 2. juli 1877, åbner Edvard Emil Kier sit 'Ny-Apothek' på hjørnet af Sct. Mathiasgade og Hjultorvet. I forbindelse med ejerskifte i 1937 omdøbes apoteket til 'Løve Apoteket'.

År 1879 - Julius Brems overtager sin fars klejnsmedeværksted.

Julius Brems overtager sin fars klejnsmedeværksted og producerer efter tur pengeskabe, cykler og biler.

År 1880 - Viborg Handelsforening begynder handelsskoleundervisning.

År 1880 - Murer- og Tømrersvendenes Stiftelse.

Murer- og Tømrersvendenes Stiftelse i Lille Sct. Peders Stræde med fem lejligheder. Købes af kommunen i 1975 og nedrives for at give plads til parkeringspladsen ved Sct. Mathias Marked.

År 1880 - Typograferne stifter Viborg første fagforening.

År 1881 - Kloakeringen påbegyndes.

År 1881 - Kroghs Tobaksfabrik.

Kroghs Tobaksfabrik grundlægges. Den beskæftiger i 1916 490 arbejdere, men klarer ikke forsyningsproblemerne under den uindskrænkede ubådskrig i 1. verdenskrig og kriseårene i 1920'erne. I 1931 må den lukke.

År 1882 - Tvangsarbejdsanstalten opføres i Skottenborg.

Tvangsarbejdsanstalten, tilhørende Viborg Amt og med plads til 40 lemmer, opføres i Skottenborg. I 1958 bliver den ændret til Viborg Amts Forsorgshjem, og i 1967 flyttes hjemmet ud på Rørsangervej.

År 1884 - Fattiggård i Sct. Nicolai Gade.

Fattiggården i Sct. Nicolai Gade med plads til 80 lemmer indvies.

År 1884 - Viborg Afholdsforening.

Viborg Afholdsforening startes. I 1911 har den 500 medlemmer, foruden at der samtidig er 10 andre afholdsforeninger i byen.

År 1885 - Der stiftes en socialdemokratisk partiforening, der får valgt et medlem af byrådet i 1902.

År 1887 - Østre Borger- og realskole indvies.

Østre Borger- og realskole i Rosenstræde indvies med 656 elever, 215 i borgerskolen (betalingsskole) og 441 i friskolen. De to skoler ar adskilt af et plankeværk i skolegården. Skolen lukkes i 1987.

År 1887 - Telefonen kommer til Viborg

Viborg Telefonselskab starter med 69 abonnenter.

År 1888 - Th. Bentsens Klædefabrik i Dumpen. Nedlægges i 1978.

År 1889 - Nyt sygehus på Århusvej.

Viborg Amt og Kommune opfører et nyt sygehus på Århusvej til erstatning for det gamle i Grønnegade. Det nye sygehus har været under udbygning siden, senest med den 13. etager høje patientbygning, der bliver taget i brug i 1986.

År 1889 - Riegels Trævarefabrik.

Riegels Trævarerfabrikker grundlægges i Store Sct. Hans Gade. Flytter i 1901 til Århusvej og fortsætter produktionen indtil 1970.

År 1890 - Viborgs Private Realskole åbner.

Viborg Private Realskole åbner under navnet Plenges skole, siden kendt som Føns' Skole.

År 1890 - Viborg Amts Tidende.

Viborg Amts Tidende begynder at udkomme. Moderat venstreblad, der er i opposition til Viborg Stifts Folkeblad. Bladet lukker i 1910.

År 1891 - Fællesorganisationen i Viborg stiftes af 11 fagforeninger.

År 1891 - Landsarkivet for Nørrejylland.

Landsarkivets bygning opføres, tegnet af Hack Kampmann. Arkivet udvides med en stor magasinbygning i 1962.

År 1893 - Jernbanen Viborg-Løgstør over Aalestrup åbnes, fra 1966 kun godsbane.

År 1895 - Teknisk Skoles bygning indvies i Reberbanen. Skolen flyttes 1969 til H. C. Andersensvej.

År 1896 - Den nuværende banegård tages i brug.

Afløser den gamle banegård ved Søndersø fra 1863.

År 1896 - VFF, Viborg Fodsports Forening, stiftes med bl.a. fodbold på programmet.

År 1897 - Viborg Svineslagteri A/S stiftes.

Det købes i 1902 af J. D. Koopmann, og i 1912 overtages det af et andelsselskab.

År 1898 - Arbejdernes Fællesbageri starter.

År 1899 - Der laves en lokalafdeling af Dansk Arbejdsgiverforening.

År 1900 - Viborg Vandværk.

År 1900 - Bremsbilen.

Julius Brems laver sin første bil. Den vækker opsigt, og Brems fremstiller yderligere otte biler, men han har ikke kapital til at starte en egentlig bilproduktion.

År 1901 - Joachim Skovgaard maler de bibelske billeder i Viborg Domkirke.

Arbejdet varer fra 1901 til 1913.

År 1901 - Viborg Musikforening stiftes.

År 1903 - Viborgs første kommunale alderdomshjem.

Viborg Kommune åbner det første alderdomshjem 'Alderdomsasylet' med 20 beboere i Store Sct. Mikkels Gade 2.

År 1904 - De samvirkende Idrætsforeninger.

År 1905 - A/S Viborg Bank åbner.

A/S Viborg Bank åbner, overtages i 1917 af Andelsbanken. I 1925 krakker Andelsbanken, og Handelsbanken overtager Andelsbankens bygning i Sct. Mathias Gade (i dag Danske Bank).

År 1905 - Engelsborg skole, også kaldet Viborg Nørremarksskole, opføres.

År 1905 - Viborg Vestermarksskole opføres.

År 1906 - Kreditforeningens bygning i Sct. Mathias Port.

Kreditforeningens store bygning i Sct. Mathias Port - tegnet af arkitekt Hack Kanpmann - opføres.

År 1906 - Jernbanen Viborg-Herning åbner. Lukkes i 1971.

År 1906 - Ny kommunal valglov. Kvinder samt tjenestefolk og andre uden egen husstand får valgret.

År 1907 - Viborg Elværk åbner, i drift indtil 1955.

År 1907 - Viborgs første skolelæge.

År 1907 - Viborg Amts Socialdemokrat, lukket 1971.

År 1908 - Asmildkloster Landbrugsskole indvies.

År 1909 - Viborg Teater bygges.

Viborg Teater bygges, tegnet af arkitekt Søren Vig-Nielsen. Den store Viborgfest skaffer 12.000 kr. til udsmykning af teateret.

År 1909 - Viborg får sine første tre automobildroscher.

År 1912 - Tilladelse til de første vandklosetter.

År 1912 - Viborg Venstreblad, radikalt dagblad, stopper 1947.

År 1912 - Der oprettes offentligt slagtehus og levnedsmiddellaboratorium.

År 1913 - Den sidste offentlige brønd nedlægges.

År 1913 - Klædefabrikken i Bruunshåb lukker efter en tvangsauktion.

År 1913 - Viborg Søbadeanstalt åbner ved Nørresø.

År 1913 - Generalkommandoens bygning i Sct. Mathias Gade, tegnet af Søren Vig- Nielsen, indvies.

År 1914 - Viborg Andelsmejeri starter.

Mejeriet stopper produktionen 1988.

År 1914 - Brandstation i Sct. Hans Gade bygges.

Viborgs gamle brandstation opføres i Sct. Hans Gade. I 1968 afløses af den nye brandstation på Industrivej.

År 1914 - Gråbrødre Markskole opføres.

År 1915 - Thor Langes mindesten for Erik Ejegod på toppen af Borgvold indvies.

År 1916 - Søndre Skole.

Søndre Skole begynder som markskole, dvs. en landsbyordnet skole. Senere udvidet til borger- og realskole.

År 1917 - Privatbanken for Viborg og Omegn A/S stiftes.

Banken bygger i 1938 funkisbygningen på hjørnet af Gravene og Sct. Mathias Gade.

År 1917 - Lazaretlejren i Hald opføres.

Lazaretlejren i Hald opføres som en barakby i træ til syge tyske og østrig-ungarske krigsfanger, der evakueres fra lejre i Sibirien. Fra 1918 til 1920 huser lejren løsladte eller flygtede soldater på vej til deres hjemlande.

År 1918 - Papfabrik i Bruunshåb.

Janus Smith åbner en papfabrik i klædefabrikkens tomme lokaler i Bruunshåb.

År 1918 - Viborg Postkontor, tegnet af Hack Kampmann, opføres i Sct. Mathias Gade.

År 1918 - Viborg Centralbibliotek.

Viborg Centralbibliotek åbner i Store Sct. Mikkels Gade. I 1928 flyttes biblioteket til katedralskolens gamle gymnastiksal i Kompagnistræde og i 1963 til den nuværende placering på Vesterbrogade.

År 1919 - Første byrådsvalgte borgmester.

Den kongevalgte borgmester afløses af en af byrådet valgt borgmester.

År 1919 - Hans Tausens Hus i Boyesgade - Viborgs Missionshus - bygges.

År 1919 - De Gamles Hjem i Sct. Ibs Gade tages i brug med 35 beboere.

År 1920 - Vestre Landsrets bygning i dansk herregårdsstil indvies.

Efter retsreformen i 1919 afløses Landsoverretten med skriftlige votering af landsretten med 12 landsdommere og mundtlige procedurer og offentlighed i retsplejen.

År 1921 - Kloakeringen sættes i system.

Herefter vinder vandklosetterne frem, men 40 % af byens boliger har endnu i 1930'erne gammeldags das.

År 1922 - Folkekuranstalt i Hald.

Krigsfangelejren i Hald omdannes til folkekuranstalt for ubemidlede drevet af Røde Kors med 349 patienter det første år. I 1928 bliver 1.776 og i 1939 2.764 patienter behandlet.

År 1922 - Borger- og friskolen sluttes sammen under navnet Viborg Borgerskole.

År 1925 - Kasernebyggeriet starter med kvarterer for de menige. Først i 1940 er byggeriet færdigt.

År 1926 - Katedralskolens bygning på Aalborgvej indvies.

Katedralskolens bygning på Aalborgvej, tegnet af Hack Kampmann, indvies, og kommunen overtager bygningen i Sct. Mogens Gade, hvor katedralskolen havde til huse fra 1772-1926.

År 1927 - Jernbanen Viborg-Faarup-Mariager. Nedlægges i 1965.

År 1928 - 'Rektors have' åbnes som offentlig park under navnet Latinerhaven.

Viborg Kommune indretter den tidligere katedralskole i Sct. Mogens Gade til kommunal administrationsbygning og åbner Rektors Have som offentlig park under navnet Latinerhaven.

År 1928 - Viborghallen.

Arbejdernes forsamlingsbygning, Viborghallen, åbner i justitsråds Neckelmanns gamle villa.

År 1931 - Viborgs første børnehave oprettes af Gerda Lomholt.

År 1935 - Joachim Skovgaard Museet stiftes.

Joachim Skovgaard Museet stiftes på baggrund af en samling indbo- og kunstgenstande skænket af kunstnerens arvinger.

År 1935 - VGF, Viborg Gymnastikforening.

År 1935 - Vestre Skole.

Vestre Skole indvies. To år efter begynder på skolen Viborgs første kommunale mellem- og realskole.

År 1936 - Viborgdagene 1936-39.

Viborgdagene med historiske optrin, folkefester og optog samler byens indbyggere. Bliver dog ikke arrangeret i 1937, og besættelsen forhindrer de planlagte arrangementer med bl.a. en stor landsudstilling i 1940.

År 1937 - Socialdemokratiet erobrer første gang flertallet i byrådet.

År 1938 - Viborgs første rensningsanlæg ved Søndersø åbnes, i brug indtil 1971.

År 1939 - Viborgs første rutebilstation anlægges over for jernbanestationen.

År 1940 - Danmarks besættelse - 3.000 tyske soldater indkvarteres i Viborg.

Den 9. april kl. 6.00 om morgenen flyver tyske bombefly i flere bølger hen over Viborg. De første tyske tropper ankommer til Viborg ved frokosttid, og i løbet af dagen kommer i alt 3.000 mand. De bliver indkvarteret på nogle af byens skoler, på rådhuset, i Viborghallen, i Asani, på kuranstalten i Hald Ege, på hoteller og ved privat indkvartering af mere eller mindre frivillig karakter. Da den danske hær bliver reduceret og en del af Viborggarnisonen flyttes til Randers, får tyskerne overladt kasernen.

År 1940 - 500 års jubilæum for Viborgs købstadprivilegier.

For at fejre Viborgs købstadprivilegier af 11. april 1440, er der planlagt en stor landsudstilling i Viborg med kong Christian X som protektor og et præsidium med statsminister Stauning og fem ministre i spidsen. Udstillingen må aflyses på grund af verdenskrigen.

År 1940 - Tekstilfabrikken Asani flytter til Viborg.

Asani flytter til Viborg (grundlagt 1930 i Karup) og etablerer sig i bygningerne fra Kroghs Tobaksfabrik på A. S. Ørstedsvej. Fabrikken nedbrænder totalt i 1951, men bliver genopført. Senere udvider Aage Sørensen med fabrikkerne Scanlace, Eltex og Nortex, der bygges ved Ringvejen. Da han senere investerer noget af overskuddet i fisketrawlere, skabes et nyt ord: Trusseredder. Asani lukker i 1985.

År 1940 – Alsang.

12. og 25. august: Op mod 4.000 mennesker mødes til alsang på Borgvold.

År 1940 - Kong Christian X's fødselsdag.

26. september. 10-12.000 mennesker samles på Nytorv til folkemøde i anledning af Christian X's fødselsdag

År 1940 - Boligselskabet Viborg stiftes.

År 1942 - Flere tyske soldater indkvarteres i Viborg.

De tyske tropper i Jylland øges fra en til to divisioner, og de tilbageværende danske soldater på Viborg Kaserne forlægges til Nyborg. Østre og Vestre skoler bliver taget i brug til indkvartering af de mange tyske soldater.

År 1942 - Engelske fadskærmsfolk nedkastes ved Farsø.

Den 1. august nedkastes faldskærmsfolk fra England ved Farsø. Ved modtagelsen deltager de to studenter Christian Ulrik Hansen og Erik Nyemann fra Viborg katedralskole. Christian Ulrik Hansen bliver senere henrettet af tyskerne.

År 1942 - Erhvervsrådets Boligselskab stiftes.

År 1943 - Igen borgerligt flertal i Viborg Byråd.

År 1943 - Sabotage i Viborg.

13. august: Den første registrerede sabotage i Viborg. Fem lastbiler, der kører for tyskerne, sprænges i luften foran Gammel Vagt.

År 1943 - Salonbygningen beslaglægges af tyskerne.

Salonbygningen beslaglægges af tyskerne og nedbrænder, måske efter en sabotage.

År 1944 - Sabotageaktiviteten tager til - også i Viborg.

I Viborg er registreret 13 sabotagehandlinger mod virksomheder, hvis produkter anvendes af tyskerne. Dertil kommer 868 jernbanesabotager og 12 afsporinger af tog på strækningerne imellem Viborg og Struer, Langå, Herning og Løgstør.

År 1945 - De tyske flygtninge strømmer til Danmark - mange indkvarteres i Viborg.

Katedralskolen, kommuneskolerne, Viborghallen, Hans Tausens Hus og Landbrugsskolen bruges til indkvartering, indtil de tyske flygtninge efter besættelsens ophør bliver samlet i store lejre; de nærmeste lå i Kompedal og Karup.

År 1948 - Viborgs første vuggestue i tilknytning til børneasylet i Sct. Mogens Gade.

År 1948 - Den første ikke-private børnehave i Viborg oprettes af menighedsplejen i Viborg.

År 1951 - Gymnastikhøjskolen ved Viborg indvies.

År 1954 - Viborg Varmeværk starter driften. Varmecentralen i Grønnegade nedrives 1996.

År 1955 - Sindssygehospitalet moderniseres, og navnet ændres til Statshospitalet.

I 1976 overgår hospitalet til Ringkøbing og Viborg amter.

År 1956 - Salonbygningen genopbygges efter sabotagen under krigen.

År 1956 - Ungarske flygtninge til Viborg.

368 ungarske flygtninge bliver indlogeret på Folkekuranstalten og Hald Hovedgård.

År 1958 - Viborg Amts Sygeplejeskole. De nuværende bygninger indvies i 1969.

År 1959 - Nordre Skole.

År 1965 - Karup Lufthavn åbnes for civil trafik.

År 1965 - Kongehyldningsmonumentet på plænen ved Stænderpladsen afsløres.

Monumentet forestiller dronning Margrethe, der fremstiller sin søsterdattersøn, den senere kong Erik af Pommern, for de nørrejyske stænder. Det er udført af billedhuggeren Axel Poulsen.

År 1966 - Fra dette år oprettes mange børnehaver og vuggestuer.

I 1977 begynder den kommunale dagpleje.

År 1969 - Den første hærvejsmarch.

År 1969 - Vestergade bliver Viborgs første gågade.

År 1969 - Tinghallen indvies.

År 1970 - Kommunalreformen gør Viborg kommune større.

Den 1. april: Kommunalreformen med nye amter og storkommuner. Den nye Viborg Kommune dannes ved sammenlægning af de tidligere kommuner Almind, Asmild-Tapdrup, Dollerup-Finderup-Ravnstrup, Lysgård, Sdr. Rind, Tårup-Kvols-Borris, Viborg, Vinkel og Vorde-Fiskbæk-Romlund. Ved det første byrådsvalg bliver en venstremand borgmester, og Venstre beholder borgmesterposten til 1990, hvorefter Socialdemokratiet overtager borgmesterstolen.

År 1970 - Vestervang Kirke indvies.

År 1971 - Viborg tager det biologiske rensningsanlægget ved Nørreåen i brug.

År 1971 - Viborg Amtsgymnasium.

Viborg Amtsgymnasium begynder undervisningen i lejede lokaler. Skolens nye bygning i bydelen Houlkær tages i brug i 1974.

År 1971 - Viborg Børnehaveseminarium.

Viborg Børnehaveseminarium, i dag Viborgseminariet, begynder undervisningen i Teknisk Skoles bygning i Reberbanen.

År 1973 - Sct. Mathias Gade bliver gågade.

År 1973 - Viborg Handelsskole på Vinkelvej indvies.

År 1975 - Vestervang Skole begynder undervisningen.

År 1976 - Brandspil.

'Brandspillene' forfattet af lokale forfattere opføres i Viborgs gader i 250-året for Viborgs store brand.

År 1976 - Finderuphøj Skole starter.

År 1977 - Midtjysk Specialarbejderskole indvies.

År 1978 - Landets første døgnplejeordning oprettes i Viborg.

Viborg opretter som den første kommune i landet en døgnplejeordning, der skal gøre det muligt for ældre at blive længst muligt i eget hjem.

År 1978 - Houlkærskolen tages i brug.

År 1981 - Søndermarkskirken indvies.

År 1981 - Bjergsnæs Efterskole åbner.

År 1986 - Amtssygehusets store udvidelse med den 13 etager høje patientbygning færdig.

År 1988 - Bryggeriet Odin lukker.

Bryggeriet Odin lukker, og Odingården opføres på bryggeriets arealer.

År 1988 - Efterskolen i Hald Ege åbner.

År 1991 - Det nyrenoverede og udvidede centralbibliotek på Vesterbrogade.

År 1992 - Houlkær Kirke.

År 1996 - Viborg Kraftvarmeværk.

Det nye Viborg Kraftvarmeværk ved Aalborgvej tages i brug. To tredjedele af alle boliger i Viborg Kommune opvarmes nu med fjernvarme.

År 1997 - Viborg Domsogns Sognegård, tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner, indvies.

År 1998 - Viborg Svømmehal ved den nyanlagte Banegårdsplads tages i brug.

År 2000 - Viborg Katedralskole fejrer sit 900 års jubilæum.

År 2001 - Viborg er ikke længere garnisonsby.

Prinsens Livregiment flytter til Skive, Viborg kommune køber kasernen, og Viborg er efter 136 år ikke længere garnisonsby.

År 2007 - Kommunalreform.

1. januar: Strukturreformen træder i kraft. Antallet af kommuner blev reduceret fra 271 til 98 og amterne blev erstattet af 5 regioner. Viborg bliver hovedsæde for Region Midtjylland.