Tag på opdagelse i historien ved De fem Halder – magt, kultur og landskab mødes!
Få et indblik i De fem Halders 800-årige historie, hvor flere borge, herregårde og en skanse knyttet til magtfulde personer ligger som en imponerende perle ved Hald Sø mellem stejle bakker på Hærvejen og Pilgrimsruten gennem Jylland. Her har både pilgrimme, handelsfolk, adel og konger lagt vejen forbi.
Få en introduktion til De fem Halder ved Haldladen og kom med på en historisk vandring gennem natur- og kulturlandskabet. Her kan I opleve historiens vingesus, når vi bevæger os igennem lokationerne for de fem borge og herregårde. Eleverne inddrages i dialog og refleksion omkring væsentlige historiske dilemmaer med afsæt i persongalleriet og skelsættende begivenheder fra De fem Halder.
Mødested: Haldladen, Ravnsbjergvej 76, 8800 Viborg
Varighed: cirka 1,5 time
Periode: Hele året
Målgruppe: 4.-10. klasse
Pris: 600,- pr. forløb (inkl. moms)
Bemærk: Husk fornuftigt tøj og fodtøj.
Haldladens udstilling er åben mellem april og oktober
Book forløbet her - gerne minimum 14 dage i forvejen.
Viborg Museum udvikler undervisningsforløb til dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser i tæt samarbejde med undervisere og pædagoger. Hvert forløb bygger på forskning og faglig viden og kvalitetssikres af relevante fagfolk.
Forløbene bliver grundigt testet, inden de udbydes, og de evalueres løbende for at sikre høj kvalitet og relevans. Vi samarbejder desuden med lokale kulturaktører som animationsmiljøet, Kulturskolen, biblioteket og Skovgaard Museet for at skabe engagerende og tværfaglige læringsoplevelser.
Find flere detaljer om vores undervisningstilbud hos Kulturelt Læringscenter Viborg. og Skoletjenesten.dk