Haldladen er et godt sted at begynde dit besøg.
Her fortæller vi 800 års dragende danmarkshistorie, som De fem Halder og det smukke istidslandskab har dannet ramme om.
En kort film på seks minutter fortæller om de mange magtkampe, der har fundet sted gennem tiden mellem konger, adelsmænd og kirkens folk. Så har man en god forståelse for historien i området, inden man bevæger sig ud til ruinerne og herregårdsmiljøet. Senere kan man vende tilbage og se resten af udstillingen om bl.a. de hovedpersoner, der har præget historien i området.
Åbningstiderne i Haldladen er:
- Maj – Oktober: 8.00 – 20.00
- November – april: vinterlukket (Udstillingerne er lukket, men der er mulighed for gennemgang)