Besøg huset E Bindstouw, der er et frilandsmuseum i Lysgård uden for Viborg.
E Bindstouw er et gammelt skolehus fra ca. 1790. Huset var i vinterhalvåret en kombineret skole og bindestue (strikkestue).
Skole og bindestue
Når børnene var gået hjem, og mørket sænkede sig over skolekammeret, blev tællelysene tændt. Her mødtes de voksne for at strikke, fortælle historier og synge viser.
St. St. Blicher skrev 1842 novellen E Bindstouw i jysk mundart, der er en beskrivelse af miljøet i skolekammeret.
E Bindstouw har åbent efter aftale for grupper, og der er åbent i sommerperioden:
JULI
1. juli - 31. juli
tir-søn kl. 10-17
AUGUST
1.aug - 31.aug.
tir-søn kl. 11-16
BILLETPRISER:
Entré 20 kr.
Gæster under 18 år GRATIS
Grupper (min. 10 personer) 15 kr.
Rundvisning hverdage 400 kr. i timen og 600 kr. i timen aftener og weekend.
Maks. 25 personer per gruppe.
ADRESSE:
E Bindstouw, Blichersvej 40, Lysgård, 8800 Viborg
KONTAKT:
Tlf.: 8787 3838 (Viborg Museum)
Mail:vibmus@viborg.dk
Novellen blev udgivet i 1842. Blicher lod bindestuen være rammen for en række fortællinger og viser på forskellige jyske dialekter. Som lokalitet valgte han Lysgaard nær Viborg. Det gav ham anledning til at lade underholdningen udfolde sig på både vest- og østjysk.
Både skole og bindestue
Da Blicher skrev novellen, var landsbyskolen i Lysgaard ikke kun for skolens børn. Når børneflokken var færdige med at opremse salmevers og tabeller, mødtes landsbyens voksne i bindestuen. Det var typiske i de mørke vinteraftner, de satte sig om bordet. Her blev der fortalt historier og sunget viser. Strikkepindene klirrede i takt med rytmen fra sangene, og inden aftenen var omme, var der strikket strømper, grinet og lyttet.
Det oprindelige skolefæstehus blev opført ca. 1790 af herremanden på Hald Hovedgård. Helt op til 1830 var der undervisning i skolen.
Ville flytte huset
I 1879 blev skolen købt af Jens Murer, som rev bygningen ned og opførte den et nyt sted i Lysgård. I 1936 købte Viborg Turistforening skolehuset. Planen var at flytte bygningen til Klostermarken ved Viborg, hvor der skulle være frilandsmuseum.
Store protester
Folk i Lysgård protesterede, da de mente, at skolehuset hørte til byen. Argumentet for at lade bygningen forblive i byen var den store interesse for St. St. Blicher og hans novelle ”E Bindstouw”.
Vandt slaget om huset
Lysgård-folkene allierede sig med landspolitikere og med folk fra Nationalmuseet. En underskriftindsamling blev sat i værk. Skolehuset blev i byen. I oktober 1952 kunne man indvie det rekonstruerede Æ Bindstouw-hus, som var blev genopført på sin oprindelige grund øst for Lysgård Kirke. Det er indrettet som på Blichers tid med skolestue – strikkestue og skolemesterens bolig.
Siden 1952 har der været museum på stedet, og siden 1987 har det været en afdeling under Viborg Museum.