Bagom E' Bindstouws historie
Det oprindelige skolefæstehus blev opført ca. 1790 af herremanden på Hald Hovedgård. Helt op til 1830 var der undervisning i skolen.
Ville flytte huset
I 1879 blev skolen købt af Jens Murer, som rev bygningen ned og opførte den et nyt sted i Lysgård. I 1936 købte Viborg Turistforening skolehuset. Planen var at flytte bygningen til Klostermarken ved Viborg, hvor der skulle være frilandsmuseum.
Store protester
Folk i Lysgård protesterede, da de mente, at skolehuset hørte til byen. Argumentet for at lade bygningen forblive i byen var den store interesse for St. St. Blicher og hans novelle ”E Bindstouw”.
Vandt slaget om huset
Lysgård-folkene allierede sig med landspolitikere og med folk fra Nationalmuseet. En underskriftindsamling blev sat i værk. Skolehuset blev i byen. I oktober 1952 kunne man indvie det rekonstruerede Æ Bindstouw-hus, som var blev genopført på sin oprindelige grund øst for Lysgård Kirke. Det er indrettet som på Blichers tid med skolestue – strikkestue og skolemesterens bolig.
Siden 1952 har der været museum på stedet, og siden 1987 har det været en afdeling under Viborg Museum.