Efterårsferie på Hvolris Jernalder - Viborg Museum

Events og arrangementer på Hvolris

Skattejagt og efterårsferie på Hvolris


Fire dage i efterårsferien vækkes Hvolris Jernalder til live med levendegørelse og skattejagt for hele familien.

Tag med til Den anden verden – en rejse mellem jernalderens guder, gudinder og ånder. Sammen med jernalderpigen Pil bevæger I jer gennem en verden, hvor guder, ånder og skjulte kræfter spiller en vigtig rolle i menneskenes liv. Undervejs møder I gådefulde udfordringer, magiske tegn og svære valg, der kræver samarbejde og omtanke. Kan I hjælpe Pil med at holde guderne tilfredse og sikre lykken for hele landsbyen? Skattejagten byder på spænding, fællesskab og et strejf af jernalderens mystik.

 

Åbningstider i efterårsferien:

10-13. oktober kl. 10:00-16:00: med skattejagt og levendegørelse

14.-16. Oktober kl. 10-15: uden skattejagt og levendegørelse. 

Pris:

100 kr. pr. skattekort for en gruppe på fire, 10 kr. pr. ekstra deltager op til to børn - herefter køb af nyt skattekort. Prisen inkluderer adgang til museet

Skattekortet kan købes på Viborg Hovedbiblioteket eller på Hvolris Jernalder.