Knæhøj jernalder
Fårene på Hvolris er Gute Udegangsfår. Vi hører om deres helt fantastiske uld. Gederne er Dansk Landrace. Nogle af vores geder vil meget gerne snakkes med, mens andre er mere reserverede. Fårene er nysgerrige, men ikke snakkesalige.
Oppe i landsbyen går vi ind i et af husene, hvor børnene hører om, hvordan det var at bygge og bo i huset i jernalderen. Måske fortæller vi også en lille historie om guderne eller et jernaldermenneske.
Ved kogestedet udenfor tænder vi bål og bager fladbrød til alle. Alle børnene hjælper til. Der skal gruttes korn til mel og formes brød, hentes brænde, og ilden skal passes.
Vi tænder bål og bager fladbrød,hilser på får og geder - især gederne og filter uldbolde eller leger gamle lege.