Dyrene på Hvolris
Gederne er ganske snakkesalige og vil gerne kæles med. De har alle sammen navne, og vi holder meget af dem. Vær opmærksom på, at de ikke må siddes på. Deres rygge kan simpelthen ikke holde til det.
Hanen, Høhner, har styr på sin lille hønseflok. Om sommeren bor de i deres flotte sommerresidens og spankulerer i dagtimerne omkring i landsbyen. De giver os fine æg.
Vores gutefår hjælper os med at pleje de store græsområder på Hvolris. Derudover forsyner de os med god uld og lækkert kød.
Vores dyr skal behandles med omsorg og venlighed. De er IKKE ridedyr og må ikke jages med.