Tag med en af vores guider gennem de gamle gader og smag på Viborgs historie. På denne tur får du de gode fortællinger om bryggerbyen: farverige personer, små baggårde og steder, der har lagt navn til øl fra Viborg Bryghus. Undervejs mærker vi brostenene under fødderne og stemningen i kvartererne – og runder af på bryghuset, hvor det hele samler sig i en smagsbakke med seks udvalgte øl. Det er uformelt, lokalt og lige til at skåle i.
DATO
Lørdag d. 7. februar 2026 kl. 10.00-13.00
Lørdag d. 7. marts 2026 kl. 10.00-13.00
STED
Domkirkepladsen, 8800 Viborg.
TILGÆNGELIGHED
Turen foregår i den gamle bydel, Domkirkekvarteret, hvor meget af belægningen er brosten. Det kan derfor være en udfordring, hvis man er meget gangbesværet.
PRIS: 349 kr. pr. person inkl. guidet tur, ølplatte og frokostbuffet

