Ålestangere på Søndersø

Når vinteren har gjort det muligt, er viborgenserne altid søgt ud på isen. Her er et billede af ålestangere på Søndersø for mere end 100 år siden. I baggrunden ses de store bygninger, som husede store fængsel, hvor indsatte fra hele Jylland boede og arbejdede, indtil fangerne i 1875 blev overført til det nye statsfængsel i Horsens, hvorefter der blev indrettet sindsygehospital i fængslets gamle bygninger. Først i 1955 blev de gamle bygninger revet ned, og patienterne overført til de nye bygninger, som ligger ved Søndersøs vestbred i dag.

Viborg Lokalhistoriske Arkiv. Skrevet af Svend Korup