Købstaden Viborg havde engang Danmarks næststørste bymark. Ca. 40 avlsbrugere havde deres bygninger i selve byen, mens markerne lå ude på bymarken. Landbrugsvogne og kreaturer i gaderne var i århundreder en del af livet i Viborg.
Om foråret kørte avlsbrugerne møg ud, og om sommeren drev hyrden dagligt kreaturerne ud på mark og overdrev. Om efteråret kørte landmændene avlen hjem. For byfolk var det let at købe mælk og æg ved stalddøren. De sidste landbrug i Viborg blev nedlagt i 1950’erne.
Billede til venstre: Købstadslandbrug på Sct. Ibs Gade 38 i 1890’erne.