Køligt vejr kunne ikke ødelægge stemningen denne sommerdag på Borgvold. Stamgæsterne på den lange bænk ved anlægget mødtes til en snak og en pibe tobak eller en skrå. En god stok at støtte sig til er godt for et par gamle ben, og hattene er et studium i sig selv. I 1950’erne gik folk stadig med noget på hovedet. Variationen er stor i flokken af ældre herrer; en enkel bowlerhat, tre bløde hatte og fire kasketter, heraf to af de klassiske hamburgerkasketter.

 

 

Foto: Viborg Lokalhistorisk Arkiv.