Folkedanserforeningen ‘Gamle Danses Værn’ i Viborg blev stiftet i 1945, og foreningens formål er at undervise i og udøve de danske folkedanse, at bevare de gamle egnsdragter og genskabe gamle skikke, gammel spillemandsmusik og gammel dansk kultur. Det er også formålet at undervise i internationale folkedanse og derigennem skabe kontakt med mennesker i andre lande med samme interesse. Desuden er det foreningens formål at samle unge og ældre til hyggeligt og fornøjeligt samvær. Foreningen eksisterer stadig og afholdt i januar 2005 sit 60-års-jubilæum.
Billedet viser, at Viborgs borgere igennem årtier har danset folkedans. Her er det børn fra Viborg private Realskole som folkedansere omkring 1900.