Fortællingen om et industrieventyr
Normalt fylder jubilæumsomtaler ikke voldsomt meget i avisernes spalter. Men da Aage Sørensens 25 års jubilæum blev fejret for 50 år siden, sparede aviserne ikke på pladsen. Viborg Stifts Folkeblad fortalte på 3½ side illustreret af et dusin fotografier om Aage Sørensens usædvanlige livsforløb. Aage Sørensen var oprindelig uddannet grovsmed, og selv om han ikke opfattede det som hans drømmearbejde, så mente han alligevel at have fundet sin hylde i tilværelsen indtil en dag i 1928, da en bil ramte ham, mens han på sin cykel krydsede en vej.
Den 24-årige unge mand blev alvorlig kvæstet og lå på hospitalet i 8 måneder. Fremtiden som smed var ikke længere mulig. Derfor forsøgte han sig som sælger og forsikringsmand, men uden succes. I stedet overtalte en gammel ven Aage Sørensen til sammen med ham at købe et tidligere karetmagerværksted i Karup. Her startede de to en lille fabrik, der fremstillede børneunderbukser med lodden vrang. Bukserne solgte de billigt til uldkræmmere, for butikkerne viste nemlig ingen interesse for de groft tilvirkede bukser. Intet tydede på, at virksomheden skulle blive en lønsom levevej.
Asani-Sørensen
Efter få måneder opgav kammeraten og trak sig ud af virksomheden, men Aage beholdt fabrikken. Trods verdenskrise og hård konkurrence med tekstilfabrikker i Østeuropa begyndte virksomheden, der nu hed Asani, langsomt at vokse. Lokalerne i Karup blev efterhånden for små, og i foråret 1940 købte Aage Sørensen de tomme bygninger fra Kroghs gamle tobaksfabrikker på A. S. Ørsteds Vej i Viborg. Den tyske besættelsesmagt beslaglagde en stor del af virksomhedens nyindkøbte lokaler, og med mangel på plads, materialer såvel som afsætningsmuligheder, gik virksomhedens vækst i stå.
Asani efter krigen
Efter krigen voksede tekstil- og beklædningsindustrien ikke mindst pga. Marshall-hjælpen og mulighederne for at afsætte varerne til udlandet. Aage Sørensen havde en evne til at se mulighederne en anelse før de fleste andre, og allerede under krigen eksperimenterede han med en systematisk tilrettelæggelse af produktionen, der var forud for konkurrenterne.
I årene 1945 til 1950 voksede antallet af medarbejdere fra ca. 100 til omkring 400 personer, men i 1951 brændte Asani ned til grunden. Viborgs største arbejdsplads var gået op i røg. Aage Sørensen måtte begynde forfra og fik god hjælp af byen, der nødig ville risikere at virksomheden flyttede til en anden købstad. Ved sit 25 års jubilæum i 1955 kunne Aage Sørensen således samtidig indvie sin nye fabriksbygning.
De næste årtier frem til begyndelsen af 1970’erne gik forretningen strygende for Asani-Sørensen, der nu stod i spidsen for en koncern med godt en håndfuld tekstilvirksomheder. Siden begyndte det imidlertid at gå tilbage for tekstilbranchen, og i 1990’erne flyttede store dele af produktionen til østlandene. Aage Sørensens industrieventyr var blevet historie.
Billede til venstre: Asanigården blev besat af tyskerne under besættelsen. Bemærk det tyske hagekorsflag. Bygningen blev oprindelig bygget til Kroghs tobaksfabrikker. Nutidig adresse: A.S. Ørstedsvej.