Springvandet er lavet af billedhugger Edith Anna Magrethe Ludvigsen (1904-1992) og står i haven bag Skovgaard Museet, Domkirkestræde 2-4. Skulpturen blev indviet på Grundlovsdag i 1984. Springvandet blev placeret i haven, hvor der tidligere havde været en stendysse.

Skulpturen er lavet i bronze med et granitindrammet bassin. Bunden er brolagt med mangefarvede brosten. Kimstedet for den nye sumpplante har billedhuggeren valgt til vandudledningen i sprinbgvandet, og strålen er med vilje lavet svag for ikke at skræmme fuglene. Skålens riller forhindrer fuglene i at glide ned i vandet. Fire tude sørger for, at vandstanden aldrig overstiger tre cm, så fuglene kan drikke vand og tage sig et bad.

Skovgårds Museum ejer skulpturen.

(Trapa Natans, hornnød, en 1-årig sumpplante).

 

Kilder

Skulptur i Viborg, Gitte Fangel og Elin Bjerregaard, Viborg Centralbibliotek og Viborg Turistbureau, 1996/97.

Viborg Stifts Folkeblad d. 6. juni 1984.