I udkanten af Viborg hedeplantage, hvor den gamle Koldingvej og Ringkøbingvej deler sig, blev der i 1976 rejst en sten. Ved dette sted gik Hærvejen, og i dag har man Hærvejsmarch og Hærvejsvandring.
På stenen står der:
Kræmmere, Krigere, Kærer, Karosser, Ryttere, Drivere, Vandringsmænd, Heste, Stude, Gæs, Fromme, Gode, Onde, Mange, Ene – Langvejsfra, Langvejssteder, Trætte ad den slyngede Vej – Jerusalem, Rom, Santiago De Compostella, Hamborg, Lübeck, Paris, Finderup, Varde. Oven på stenen er der anbragt en bronzeplade, hvorpå der står afstanden til Rom, Lübeck, Jerusalem, Dublin, Lund og Santiago De Compostella.