Pastor Brinkkjær i Vammen havde travlt. Den verdensberømte varietestjerne Josephine Baker kom til byen, og han skulle være vært. Josephine Baker var et kendt navn i Danmark. I 1928 væltede hun København og forargede hele landet, da hun på det daværende Dagmarteater fremførte sin udødelige vise J’ai amours – mon pays et Paris for publikum kun iført et beskedent bananskørt.
I marts 1957 kom hun til middag på præstegården i Vammen, inden hun om aftenen skulle holde sit foredrag mod racisme i forsamlingshuset. Josephine Baker var i landet indbudt af ”Ligaen for Tolerance”, og det var foreningens formand, Harald Sandbæk, der havde foreslået sin gamle ven i Vammen, at andre end Københavnerne skulle have fornøjelsen af at møde stjernen.

Fransk visit i Viborg

På vej til Vammen besøgte Josephine Baker Viborg. Her aflagde hun visit i børnehaven i Sct. Mogens Gade. I døren tog lille Jens Peter imod stjernen med en lille buket blomster ledsaget af et meget dybt buk og et par møjsommeligt indøvede franske gloser. Søster Emma og frk. Løwe viste derefter rundt i lokalerne. Intet øje var tørt, da verdensstjernen afbrød den formelle rundvisningen og satte sig på gulvet for at trøste en lille gut, der var blevet lidt bekymret over al virakken.

Foredrag mod racisme

Efter frokost på Preislers Hotel med en indbudt kreds af kendte viborgborgere gik turen til Vammen. Forsamlingshuset var proppet med sognets folk. Siden nyhed kom ud, var pastor Brinkkjær blevet bestormet med henvendelser fra folk i hele landet, der ville høre verdensstjernens foredrag. Men pastoren havde besluttet, at billetterne først og fremmest skulle reserveres til sognets egne beboere.

I forsamlingshuset hørte de den amerikanskfødte franske danser og sangerinde indlede sit foredrag med ordene: ”I dag står kampen mellem jøder og arabere, men i morgen er det kanske vores tur – din og min”. Derefter fortalte hun om konflikten i mellemøsten, om apartheid i Sydafrika og raceadskillelseslovene i Amerika. Efter foredraget takkede en gammel dansk-amerikansk gårdejer Anton Pedersen for de bevægende ord. Pastor Brinkkjær sagde også tak og afsluttede den usædvanlige aften i Vammen med at synge for på sangen ”Altid frejdig når du gaar”.