Kraghøjen er opkaldt efter en nu forsvunden høj, som lå i nærheden af Asmildvej på daværende gårdejer Holger Vestergaards jord. Vejen ligger i det område i Overlund imellem Nørresø og Asmildvej, hvor alle vejnavnene ender på “højen”. Sognerådet i den daværende Asmild-Tapdrup kommune navngav en af de ældste veje Øgårdshøjen og senere kom Asmildhøjen og Helvegshøjen til. Efterhånden som kvarteret blev udstykket, kom alle vejnavne til at slutte med ordet højen, så kvarteret sommetider omtales som “Højene”.