I 1928 fejrede Viborg Bys og omegns Sparekasse 100 år, og direktionen fik mindebrønden lavet til dette jubilæum. I første omgang kom den til at stå i sparekassen gård, men i 1935 måtte de udvide, og brønden blev flyttet til Latinerhaven, hvor den stadig står.
På brøndens øverste kobberkrans står: Viborg Byes og Omegns Sparekasse. På siderne af blomsterskålen ses de to årstal: 1828 og 1928.
Brønden er lavet af arkitekt Frederik Jensen.
Litteratur
Skulptur i Viborg, Gitte Fangel og Elin Bjerregaard, Viborg Centralbibliotek og Viborg Turistbureau, 1996/97.