Bilister i kø for at få billig benzin er ikke kun et nutidigt syn. I 1979 lagde regeringen endnu engang afgift på benzinen. Fra en selvbetjeningspris på 3,15 kr for den billigste steg benzinen til hele 3,80 kr. Her er det Shell i Gravene, der har mange kunder.
I 1920’erne blev der oprettet et autoværksted i Gravene 30, som så siden blev udvidet med en benzintank. Tankstationen blev lukket sidst i 1980’erne. I 1991 blev bygningerne fjernet og grunden renset. Tankstationen lå, hvor der i dag er en Faktabutik og lejligheder.