Besættelsen - en byvandring - Viborg Museum

Besættelsen - en byvandring

 

Følg besættelsestidens spor i Viborgs gader og oplev historien på tæt hold.

På denne byvandring går vi gennem besættelsestidens Viborg.
Undervejs hører vi fortællinger om den 9. april, samarbejdspolitikken, hverdagslivet, modstandskampen, befrielsen og retsopgøret.
Hver fortælling tager udgangspunkt i virkelige personers dilemmaer og skæbner, med henblik på at gøre historien nærværende og vedkommende.
Fortællingerne er struktureret med et lokalt, nationalt og globalt perspektiv.

Læs mere om forløbet på KLC.

Mødested: Sct. Mathias Port, forenden af Sct. Mathiasgade ved træbænkene foran indgangen til Viborg Privatskole. Sct. Mathias Port, 8800 Viborg.

Varighed: cirka 1,5 time

Periode:
Hele året i følgende dage og tidsrum:
Mandage kl. 9-15
Torsdage kl. 9-15
Fredage kl. 9-12

Målgruppe: 7.-10. klasse. Kan også tilpasses ungdomsuddannelser.

Pris: 600,- pr. forløb (inkl. moms)

Bemærk: Husk fornuftigt tøj og fodtøj.

Book forløbet her - gerne minimum 14 dage i forvejen.

 

 

Udvikling af undervisningsforløb

Viborg Museum udvikler undervisningsforløb til dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser i tæt samarbejde med undervisere og pædagoger. Hvert forløb bygger på forskning og faglig viden og kvalitetssikres af relevante fagfolk.

Forløbene bliver grundigt testet, inden de udbydes, og de evalueres løbende for at sikre høj kvalitet og relevans. Vi samarbejder desuden med lokale kulturaktører som animationsmiljøet, Kulturskolen, biblioteket og Skovgaard Museet for at skabe engagerende og tværfaglige læringsoplevelser.

Find flere detaljer om vores undervisningstilbud hos Kulturelt Læringscenter Viborg. og Skoletjenesten.dk