Nyt psykiatrisk hospital i Viborg, udgravning før byggeriet - Viborg Museum

Arkæologi

ARKÆOLOGI OG LOVEN

Ved byggemodninger, tracégravninger, råstofindvindinger, naturgenopretninger og mange andre jordarbejder, går museet ind i hvert enkelt tilfælde og vurderer, om der er behov for en arkæologisk forundersøgelse og egentlig undersøgelse.

DETEKTORBRUG OG DANEFÆ

Genstande fra oldtid, middelalder og nyere tid har en kulturhistorisk værdi. Derfor bør du kontakte dit lokale museum, hvis du mener at have fundet en genstand, der har en historie at fortælle. På museet bliver genstanden vurderet, bestemt og registreret.

KULTURHISTORISKE RAPPORTER

Efter afslutningen af en arkæologisk undersøgelse udarbejdes altid en udgravningsrapport (den faglige dokumentation) samt en kulturhistorisk rapport til bygherren. Den kulturhistoriske rapport giver en oversigt over undersøgelsens forløb og resultater, samt sætt...

MÅNEDENS FUND

Her kan du læse om månedens fund på Viborg Museum.

NYT PSYKIATRIHOSPITAL

Udgravningen af den middelalderlige Sct. Mikkels Kirke og Kirkegård begynder 1. marts 2024.

GÅDEFULDE STENDYNGEGRAVE

Viborg Museum har i 2022 udgravet 42 stendyngegrave fra stenalderen. Læs om resultaterne her.

LUNDHØJE

Viborg Museum har i 2021 foretaget arkæologiske undersøgelser af gravhøjen Lundhøje ved Gullev. Læs om resultaterne her.

TOFTUM NÆS

Viborg Museum har nu foretaget nye undersøgelser på Toftum Næs.

GAARDSDAL DEPOT

Viborg Museum udgravede i 2020 i samarbejde med finder og detektorfører Amund Segerhard et bronzealderdepot med fornemme kvindesmykker ved Gaardsdal. Her kan du læse mere om fundet og resultaterne af undersøgelser i forbindelse med udgravningen.

UDGRAVNINGEN I ARNBJERG

Forud for byggemodning i den nye bydel Arnbjerg foretog Viborg Museum udgravninger i 2018 og 2019. Her på siden kan du læse historier om fund fra udgravningerne.

ØSTER KØLSEN

Ved Øster Kølsen har Viborg Museum undersøgt en bebyggelse fra ældre jernalder, som har været delvist omkranset af et grøftforløb. Læs mere om historikken og resultaterne her.


Nyt psykiatrihospital - Sct. Mikkels Kirke og Kirkegård

Viborg Museum begynder den 1. marts 2024 udgravningen af flere tusinde begravelser samt bygningsrester fra den middelalderlige Sct. Mikkels Kirke. Baggrunden for undersøgelsen er Region Midtjyllands planlagte byggeri af nyt psykiatrihospital ved Søndersøparken i Viborg. Museet blev inddraget i planlægningen i august 2019, og herefter har regionen og museet været i tæt dialog om det videre forløb i forhold til projektet. I juni-juli og oktober-november 2021 prøvegravede museet det ca. 3 ha store projektområde. På den baggrund blev indstillet et areal på ca. 3370 m2 til arkæologiske undersøgelser i området uden for fortidsmindebeskyttelsen omkring ruinerne af Sct. Mikkels Kirke. Hertil kommer yderligere 574 m2 kirkegård samt ruiner af Sct. Mikkels Kirke inden for fortidsmindebeskyttelsen omkring ruinerne af Sct. Mikkels Kirke, som også indstilles til arkæologiske undersøgelser i det omfang Slots- og Kulturstyrelsen giver dispensation hertil.

Faglig argumentation og udgravningsbudget er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen i november 2023. 


Projektområdet er markeret med blå linje, mens området for de kommende arkæologiske undersøgelser er markeret med rødt.

 

TIDSPLAN

Forventet tidsplan (pr. 14. december 2023).

Nedbrydning bygningerne Ll. Sct. Mikkels Gade 8, 10, 12, 14, 16 og 18 indtil terrænoverflade som forberedelse til arkæologi: december 2023 - februar 2024.

Arkæologiske udgravninger: marts 2024 – september/november 2024 (varigheden afhænger bl.a. af omfanget af arkæologiske undersøgelser inden for fortidsmindebeskyttelsen).

Læs mere om nyt psykiatrihospital på Region Midtjyllands hjemmeside: Klik her >>

 

TIDLIGERE KENDSKAB TIL LOKALITETEN

Lokaliteten ligger i den sydligste del af middelalderbyen Viborg, som Slots- og Kulturstyrelsen har udpeget som kulturarvsareal af national betydning.

Viborg Museum har tidligere registreret enkelte fund af skeletter på lokaliteten i 1960 og 1968. I 1977 gennemførte museet en større undersøgelse på lokaliteten forud for anlæggelsen af en tunnel tværs over kirkegården. Denne undersøgelse afdækkede ca. 650 m2 af kirkegården inkl. større dele af kirkeruinen. De undersøgte begravelser delte sig i to ret tydelige grupper. Tættest på kirkeruinen blev afdækket ca. 350 m2 med tydelige spor af nedgravninger og forholdsvis velbevarede skeletter, mens de resterende ca. 300 m2 længere væk fra kirkeruinen rummede begravelser med tydelige spor af nedgravninger, men med meget dårligt bevarede skeletter eller med næsten alle skeletdele forsvundet. Samlet blev 285 grave egentlig udgravet og indholdet af skeletter hjemtaget, resten af gravene blev kursorisk undersøgt. Det store datasæt fra undersøgelsen i 1977 viser en ret ensartet gravfrekvens på ca. 0,9-1,1 begravelser pr. kvadratmeter, hvis der justeres for det tydeligt lavere antal begravelser indenfor selve kirketomten. Flere af begravelserne var ældre end kirkens stenfundament, eftersom de skæres af fundamenterne. På den baggrund anses det for sandsynligt, at der et eller andet sted i området kan findes spor efter en ældre kirke, som forgænger til stenkirken.

Sct. Mikkels Kirke omtales første gang i 1159/60, hvor den skænkes til de fattiges hospital. Formodentlig hentydes der til byens spedalskhedshospital eller Sankt Jørgensgård. Det støttes ved omtalen af en Peder Mathiessen, der i 1440 angives som både forstander for Sankt Jørgensgården og præst ved Sct. Mikkels Kirke. Dette er ofte blevet tolket derhen, at Sankt Jørgensgården kan have ligget i nær tilknytning til Sct. Mikkels Kirke. Sct. Mikkels blev dog ikke hospitalskirke, men fortsatte som sognekirke, og det som blev skænket, var kirkens indtægter. De antropologiske undersøgelser af skeletterne fra udgravningen i 1977 viser ikke flere spor af spedalskhed, end hvad der findes på almindelige sognekirkegårde, og derfor anses det for udelukket, at den undersøgte del af kirkegården har været kirkegård for en Sankt Jørgensgård. Det kan ikke udelukkes, at hospitalet har haft en selvstændig kirkegård ved siden af sognekirkegården, dvs. et sted i projekt-området. Sct. Mikkels Kirke nedlægges som byens øvrige 11 sognekirker i 1529, men kirkegården fortsætter i ukendt (næppe større) omfang som fattigkirkegård og begravelsessted for byens henrettede frem mod år 1800.

 

FORUNDERSØGELSENS RESULTATER 2021

Viborg Museum gennemførte i 2021 en større forundersøgelse af det ca. 3 ha store projektareal ved Søndersøparken i Viborg. Forundersøgelsen omfattede dog ikke det ca. 835 m2 store areal til det beskyttede (fredede) fortidsminde Sct. Mikkel, hvor fortidsminderne i væsentlig udstrækning kendes fra undersøgelsen i 1977.

Prøvegravningen påviste et ca. 3370 m2 stort areal med omfattende spor af begravelser på den middelalderlige Sct. Mikkels Kirkegård. Det lykkedes efter alt at dømme at påvise kirkegårdens afgrænsning mod syd og nord, samt mod vest, hvor den strækker sig ud til Ll. Sct. Mikkels Gade. Også kirkegårdens nuværende afgrænsning mod øst blev påvist, idet den mod øst strækker sig helt frem til den stejle skrænt, som skyldes en større afgravning af terrænet i 1862 forud for anlæggelsen af den første jernbanestation i Viborg.

Der kan konstateres markante forskelle i skeletternes bevaringsgrad. Systematiske små punktudgravninger i et repræsentativt udvalg af begravelserne viser, at der i området tættere på den tidligere kirke findes begravelser med spor efter nedgravningerne og forholdsvis velbevarede skeletter. I den resterende del af kirkegårdens område er registreret begravelser med spor efter nedgravninger og meget dårligere bevarede skeletter eller med næsten alle skeletdele forsvundet. Denne todeling i skeletternes bevaringsgrad blev også konstateret i forbindelse med undersøgelsen i 1977, hvor forskellen tegnede sig ret skarpt afgrænset, og grundlæggende synes der at være god overensstemmelse mellem iagttagelserne gjort i 1977 og 2021 i forhold til udstrækningen af området med forholdsvis velbevarede skeletter tættere på kirkeruinen og dårligere bevarede skeletter i resten af området.

Som nævnt ovenfor, er det muligt på baggrund af udgravningen i 1977 at bestemme begravelsesintensiteten ganske præcist til ca. 0,9-1,1 grav pr. kvadratmeter. En sammenligning af udgravningsdata fra 1977 med udgravningsdata fra forundersøgelsen i 2021 viser, at begravelsesintensiteten grundlæggende må være den samme over hele den store kirkegård. Kun helt mod nord og syd antydes måske en lidt lavere begravelsesintensitet.

Det forhold, at begravelserne omkring bygningerne på Ll. Sct. Mikkels Gade 8, 10, 12, 14 og 18 først sikkert lader sig udskille i overgangen til den lysere undergrund ca. 1,0-1,2 m under terræn, gør, at begravelserne med stor sandsynlighed også findes bevaret under husene. Disse huse er opført henholdsvis 1875, 1875, 1910 og 1920, og er alle opført stort set uden kælder. Kendskabet til periodens husbyggeri peger på, at husenes fundamenter blot står ned mod undergrund, og at man kun har afrømmet selve fundamentsrenden ned til dette niveau samt selve arealet til de henved 11 m2 store kældre. Resten står efter alt at dømme stort set urørt. Det betyder, at begravelserne sandsynligvis findes bevarede under næsten hele bygningsaftrykket. Det vurderes for sandsynlig, at kalkmørtel i byggerierne og en formodet mindsket forsuring af jorden under bygningsaftrykket vil betyde, at skeletterne i begravelserne under bygningerne på Ll. Sct. Mikkels Gade 8, 10, 12, 14 og 18 kan være lidt bedre bevarede, end det er tilfældet på den tilstødende kirkegård, hvor de er ringe bevaret.

 

UNDERSØGELSENS PERSPEKTIVER

En undersøgelse af kirkegården har væsentligt potentiale for at belyse spørgsmål om den middelalderlige Sct. Mikkels kirkegård og dens eftermiddelalderlige anvendelse, idet det forventes at være muligt at foretage dateringer af kirkegårdens anvendelse og belyse visse forhold vedrørende både kirkegårdens og gravskikkenes udvikling. Hertil kommer skeletternes værdi som antropologisk materiale, der kan belyse visse forhold vedrørende det enkelte individs alder og køn, befolkningens sammensætning og levevis, sygdomme, ernæringstilstand, migration mv., altså væsentlige informationer om viborgensernes levevilkår i middelalderen og i nogen grad også i århundrederne efter middelalderen.

En undersøgelse af kirkegården kan give ny viden til den fortsatte diskussion omkring kirkens og kirkegårdens forbindelse til byens Sankt Jørgensgård. De antropologiske undersøgelser af skeletterne fra udgravningen i 1977 har ikke påvist flere spor af spedalskhed, end hvad der findes på almindelige sognekirkegårde, og derfor anses det for udelukket, at denne del af kirkegården har været kirkegård for en Sankt Jørgensgård. Men på baggrund af forundersøgelsen i 2021 vides det med sikkerhed, at kirkegårdsområdet har været betydeligt større end det undersøgte område i 1977. Det kan derfor ikke udelukkes, at hospitalet har haft en selvstændig kirkegård ved siden af sognekirkegården, dvs. oplagt et sted i projektområdet, hvilket nye kirkegårdsundersøgelser i området i kombination med antropologiske undersøgelser måske kan bringe for dagen.

Den markante forskel i skeletternes bevaringsgrad vil oplagt have betydning for omfanget af ny viden, som kan tilvejebringes ved en undersøgelse af kirkegården. Det vil i høj grad vanskeliggøre mulighederne for at påvise en evt. selvstændig kirkegård for spedalske i området, hvis knoglematerialet er helt eller næsten helt fraværende. Det største fokus må lægges på den del af kirkegården, hvor der findes begravelser med spor efter nedgravningerne og velbevarede skeletter. Her er perspektiverne for kulturhistoriske og antropologiske undersøgelser oplagt størst. Men i det store område med samme mængde begravelser, men med meget dårligere bevarede skeletter eller med næsten alle skeletdele forsvundet, der findes også perspektiver for kulturhistoriske og antropologiske undersøgelser. Her findes et spredt skeletmateriale, som samlet set kan give et billede af kirkegården. Dette billede vil i sagens natur bidrage med en mere fragmenteret ny viden, men potentielt vil det kunne afklare problemstillingen om en selvstændig kirkegård for spedalske i området. Derfor bør alle begravelser gennemgås kursorisk, og skeletmateriale egnet for videre undersøgelser dokumenteres, hjemtages og analyseres. I forhold til sidstnævnte vil analyser af de dårligst bevarede skeletdele blive foretaget direkte i felten.

I 1977 kunne det dokumenteres, at flere af begravelserne var ældre end kirkens stenfundament, eftersom de skæres af fundamenterne. På den baggrund anses det for sandsynligt, at der et eller andet sted i området kan findes spor efter en ældre trækirke, som forgænger til stenkirken. Der blev ikke registreret spor i forundersøgelsen, som lader sig tolke derhen, men eftersom der er masser af ikke-undersøgte kvadratmeter i området, så er perspektiverne for at finde spor at en kirke fortsat til stede.

Middelalderens ødekirker og kirkegårde rummer et stort arkæologisk potentiale for ny viden om vores kulturarv. Derfor prioriteres undersøgelser af ødekirker, kirkegårde og deres nærmeste omgivelser højt i Slots- og Kulturstyrelsens strategier for udgravninger i Danmark. Prioriteringen formuleres i “Stategi for arkæologiske undersøgelser af middelalderens ødekirker og kirkegårde” fra 2015, hvor der så vidt muligt ønskes fokus på selve ødekirken (bl.a. spor af fundamentsgrøfter, mure, vægriller, gulve, alterfundamenter, byggematerialer, byggefasen, byggeteknik, mørteltyper) og særlig relevant for denne undersøgelse:

  • ødekirkens omgivelser, kirkegårde og kirkenære områder (bl.a. gravenes stratigrafiske relationer, deres placering på kirkegården, deres evt. indhold af relativt daterende materiale som tegl, mørtel og andet byggemateriale, deres armstillinger, deres vidnesbyrd om det levede liv (via antropologiske undersøgelser).
  • spor af fundamenter af ukendte tilbygninger, evt. rester af kirkelader eller andre kirkelige bygninger, klokkestabler, evt. trækirkeforgænger, kirkeriste, portarrangementer, spor efter kirkegårdenes verdslige brug i form af smedjer, handelsboder, ildsteder m.v., samt spor evt. af en bebyggelse fra før stedet blev til kirke/kirkegård).
  • mulighed for naturvidenskabelige data prioriteres.

Undersøgelsen af kirkegården vil finde sted i samarbejde med ADBOU ved Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, som er den ene af to statsinstitutioner i Danmark, der behandler og opbevarer menneskeskeletter fra arkæologiske undersøgelser for museerne. Der vil endvidere deltage arkæologer med speciale i biologisk antropologi i udgravningsteamet, således at der kan tilvejebringes de bedste forudsætninger for registreringen af de humane knogler, ikke mindst i forbindelse med de fragmenterede og dårligst bevarede skeletter, allerede i feltdelen af undersøgelsen.

 

For yderligere information om projektet, kontakt Lars Agersnap Larsen på tlf.: 5149 0833 eller mail: l4l@viborg.dk.