Nye undersøgelser på Toftum Næs

Viborg Museum har nu foretage nye undersøgelser på Toftum Næs. Denne gang er det ikke kun den spændende stormandsgård, det handler om. Formålet var at undersøge, om der kunne findes en anløbsplads, hvor man har trukket mindre skibe på land, velbevarede affaldslag og gravpladsen til stormandsgården. Desuden skulle der foretages yderlige prøvegravninger på det nordligste næs, hvor der via luftfoto, magnetometerundersøgelser og prøvegravninger er påvist grubehuse og anden bebyggelse.

De ny søgegrøfter er med hvid baggrund, de blå streger viser, hvor der er gravet i eng og ådale.

De første undersøgelser blev foretaget i foråret, hvor vi undersøgte marken nordvest for gården. Her blev der trukket flere søgegrøfter, og det stod hurtigt klart, at hele næsset har været i brug. Der blev både fundet spor efter treskibede huse, grubehuse og gruber, alt sammen et tegn på mange forskellige aktiviteter på næsset.

De øvrige undersøgelser er fortage over de sidste to uger, her er der blevet gravet grøfter nede i engen og op ad skrænten, og Thy Mors detektorforening har hjulpet med at afsøge områderne for metalfund.

Resultaterne af undersøgelserne vil blive beskrevet senere, når materialet er bearbejdet.

Undersøgelserne er støttet af Beckett-Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Tidliger undersøgelser

De samlende planer over udgravningerne fra 2014, 2015 og 2017.

Toftum Næs blev opdaget i 2009 på baggrund af detektorfund og luftfotos. Der er fortaget større udgravninger af tre omgange, i 2014, 2015 og 2017.  Her blev der fundet spor efter haller, et tårn, mange hegn og grubehuse.  

I alt er der undersøgt ca. 11.000 m2, hvor vi fandt spor efter de forskellige bygninger, der har stået i relation til stormandsgården. Mest opsigtsvækkende var en kvadratisk bygning, som vi ud fra størrelsen tolker som et tårn. Herudover udgravede vi 29 træbyggede huse, 28 formodet grubehuse samt over 25 forskellige hegnsforløb, hvoraf 3 havde tydelig (port)åbning. Mange af konstruktionerne har ligget på samme sted og viser dermed, at stormandsgården har eksisteret over adskillige generationer.

Tårnet

Tårnet består af en kvadratisk væggrøft på ca. 7 x 7 meter med både en bredde og dybde på omkring en meter. Centralt har der stået en kraftig stolpe, og på ydersiden af væggrøften stod kraftige skråtstillede støttestolper – tre mod vest og syd samt fire mod nord og øst. I flere af stolpehullerne var det muligt at se aftryk af stolperne. Ud fra stolpernes hældninger kan man beregne, at tårnet var mindst 10 meter højt, for det er i den højde de kun svagt skråtstillede stolper har ramt tårnets vægge, som vi formoder har stået i væggrøften. Et sådant bygningsværk er foreløbigt enestående i Danmark og vidner om en mand af stor betydning.

Hallerne
Blandt de udgravede huse var flere så store, at de må defineres som halbygninger. De store haller, er store kraftigt byggede huse, med en længde på omkring 28 meter og en bredde på 6-9 meter. Tre af hallerne lå i den nordligste del af det undersøgte område, mens en lå længst mod syd. Særligt husene mod nord havde kraftige stolper nedgravet i over 1,5 meters dybde, hvilket viser, at der var tale om meget høje bygninger. Centralt i hallerne har der været et stort rum, hvor høvdingen og dennes krigere har været samlet til gilde. Beskrivelser af gilderne kan man blandt andet læse om i krøniker og sagaer.                   

Hallerne er af en størrelse, som må have krævet mange ressourcer at bygge. Vi formoder, at der kun har stået en hal ad gangen, og de har således afløst hinanden i løbet af pladsens levetid.

Grubehuse
Grubehuse er små delvist nedgravede værkstedshytter, der fremstår som cirkulære eller kvadratiske nedgravninger. Der ser ud til, at de især er anlagt i den sidste del af pladsens brugsperiode. Grubehusene rummede værkstedsaktiviteter som tekstilfremstilling, smedning og lignende. 

Et lille udvalg af fundene fra udgravningerne i 2014, 2015 og 2017