Skattejagt i Kimbrernes fodspor
Fem dage i efterårsferien er der skattejagt på Hvolris Jernalder for hele familien. Skattejagten følger i sporene på Kimbrerne – det glemte folkefærd. Skattejægerne møder de dilemmaer og opgaver, som Kimbrerne står overfor ved deres lange rejse ned igennem Europa.
Til sidst møder man høvdingen i landsbyen på Hvolris. Måske er det en ny ven? Buebanen er åben alle dage, så hele familien kan udfordres i venlig kappestrid.
HVORNÅR: 14.-18. oktober (efterårsferien) kl. 10-16
PRIS: Voksne 70 kr. / Børn under 18 år: Gratis
SKATTEKORT: Ved køb af skattekort, er entréen inkluderet. Skattekortet kan købes på Viborg Hovedbiblioteket eller på Hvolris Jernalder for 90 kr.

Gå til Jernalder
Til Gå til jernalder sysler vi med oldtidens håndværk: Nålebinding, læderarbejde, smedning, træskæring, syning, brikvævning eller hvad man nu har lyst til at sysle med. Her bliver der hygget, mens vi lærer af hinanden. Vi mødes til Gå til Jernalder i butikslokalet på Hvolris hver anden lørdag i lige uger kl. 10-15.
Hvolris byder på kaffe, og man medbringer selv frokost. Butikken er åben.
Læs årets program for Gå til jernalder her
