
SOMMER PÅ E´BINDSTOUW
Besøg E’ Bindstouw i Lysgård uden for Viborg. E’ Bindstouw er et gammelt skolehus fra ca. 1790, der blev sat på landkortet med St. St. Blichers novelle E’ Bindstouw fra 1842. Novellen rummer en række fortællinger og viser, der skildrer miljøet i skolekammeret på forskellige jyske dialekter. E’ Bindstouw var i vinterhalvåret en kombineret skole og bindestue (strikkestue) for områdets beboere.
Når børnene var færdige med at opremse salmevers og tabeller, mødtes landsbyens voksne i bindestuen. Mens mørket sænkede sig blev tællelysene tændt, så de voksne kunne samles for at strikke, fortælle historier og synge viser.
HVORNÅR: 1. juli - 31. august
HVOR: Blichersvej 40, Lysgård, Viborg
PRIS: Gratis entré